Okay... 40 +noget er ok. Men 41? Come on... Det er da lang tid at gå over? Seks dage endnu, så er jeg uden for normaltiden :-O

Hihi, har en kat liggende op af min hånd. Hun er så kælen ligenu :)

Nå, det er vildt at tænke på, at jeg er 41 +1 nu, men jeg holder faktisk humøret oppe. Havde en nedtur igen i tirsdags, hvor jeg havde det som om, at jeg ikke har nogen veninder at gøre noget med (det har jeg heller ikke, det plejer bare ikke at være et problem), og så begyndte jeg at spørge mig selv, om jeg var ensom og negativ tankespiral og bla bla bla. Så forhørte jeg mig hos min gode ven Google. "Hvad skal jeg få ventetiden til at gå med?" Og så fortalte Google mig om alle de her graviditetsdebat-sider, hvor jeg så ofte sidder og stener fødselsberetninger, læser om strækmærker, menstruationslignende smerter, andre der er ved at gå til af at gå over tid og den slags. De syr jo! Og hækler! Og bager! Næææh! Så satte jeg mig ned med mit kludetæppe, som jeg ikke har hæklet på siden i vinters - og så fik jeg lige gjort fem firkanter klar til at blive syet på tæppet. Næææh, hvor fint! Og nu er jeg bare glad. Altså sådan med måde ikke. Maven klør stadig, og mave-manden bumler bare løs derinde, og hormonerne kører stadig rundt i min krop, men altså. Jeg har det bedre nu. Jeg er ligesom kommet ind i en tilstand, hvor jeg bare har accepteret, at han kommer, når han vil, og ellers er det jo på lørdag, jeg kan sættes i gang, hvis jeg vil.
Og det tager jeg ikke stilling til endnu. Jordemoderen gav mig noget materiale om det, og jeg samler på erfaringer fra andre, der er blevet igangsat. Jeg tager det stille og roligt. Ser tingene an. Lasse vil bare gerne have ham ud, men det er jo heller ikke ham, der skal føde ham :P Jeg vil gerne have en så god fødsel som muligt, men på den anden side; jeg har jo ikke noget at sammenligne med. Det bliver vel fantastisk uanset hvad, når mave-manden er blevet til favn-manden? Selvfølgelig gør det det. Åh, hvor jeg glæder mig!!!

Jeg havde en fantastisk dag i går.
Lasse havde fri, og vi blev enige om at gå ud i byen og spise frokost. Vi fandt et sted med billig, men god italiensk mad. Jeg fik en spinatlasagne, og det var bare lige præcis det, jeg havde lyst til, da jeg foreslog, at vi skulle gå ud spise. Den var sådan rigtig sjasket og med masser af plader og bare sådan lige som sådan en på en restaurant skal være! Når jeg laver det er det nærmest et tårn med et væld af diverse grøntsager og så masser af linser - og det er også lækkert, men det her var bare noget helt andet. Så lækkert!
Bagefter gik vi rundt i byen og kiggede, og så endte vi på en café, hvor Lasse fik en irish coffee, og jeg fik sådan en iskaffe-ting. Også lækkert! Og så hyggede vi os bare. Og jeg var glad, og havde styr på hormonerne og det hele var godt. Så så vi fodbold, og jeg fik syet nogle firkanter på mit tæppe. Yay.

Nå, jeg må nok hellere komme videre. Har vasketøj, der skal lægges sammen (igen, igen, igen - hvad sker der for, at man har brug for at vaske meget mere, når man har fået en vaskemaskine i lejigheden? :P), og en opvasker, der skal tømmes og fyldes inden jeg skal med bussen ud til svigerfar - vi skal jo se fodbold :)
Og så kan det jo være, gåturen ned til bussen sætter en lille fødsel igang?