Jeg fødte den fjerde juli klokken 10.20.
En dreng på 4220 g og 54 cm lang.
Nu ligger han og sover.
Vi har besøg af Lasses søster, så jeg vil ikke skrive så meget ligenu.
Jeg kunne godt tænke mig at få skrevet hele fødselsforløbet detaljeret ned, men det er allerede ved at blive udvisket i min hukommelse.

Jeg kan sige, at jeg er glad. Det var enormt hårdt i starten. Jeg mistede noget blod efter fødslen, og de sagde på hospitalet, at det kunne være derfor, min mælk havde svært ved at løbe til. Jeg sad og ammede ham i op til tre timer om natten, og jordemødrene og sygeplejeskerne sagde, at vi bare skulle vække ham med kolde klude og stimulering af ham.
Jeg blev rigtig ked af det efter nogle dage. Jeg havde slet ikke ventet, at man skulle amme ham så længe af gangen, og at det var så svært at aflæse ham. Han blev jo ved med at ville sutte på fingeren, når man tog ham væk fra brystet. Jeg begyndte at overveje, om jeg overhovedet var klar til at blive mor, og personalet på hospitalet blev ved med deres våde klude.
Han havde tabt sig 400 g på to dage, og derfor blev vi sat til at supplere amningen med ekstra mælk, så jeg skulle malke ud i ti minutter efter hver amning. Det blev min ene brystvorte fuldstændig ødelagt af.
Jeg fik en suttebrik, som jeg stadig bruger.
Efter et døgn sagde de, at jeg godt kunne holde op med at malke ud, for han suttede så fint, og jeg havde masser af mælk.
Vi var på hospitalet fra tirsdag aften til mandag formiddag.
Den sidste nat, da vi igen havde siddet med ham i tre timer, kom sygeplejersken ind og oplyste os om, at man jo også kunne malke ud og give ham flaske.
Vi blev begge meget begejstrede for dén idé, men jeg nåede heldigvis at ringe til min fars kone, som er sundhedsplejerske, og hun sagde, hun syntes det var en dårlig idé, og at man skulle bruge sut i stedet for. Jeg foreslog sutten overfor hospitalspersonalet, og de forkastede det med det samme.

Mandag aften kom min far og hans kone så hjem til os. Min far lavede mad, og hun kiggede på ham, vejede ham (han har taget sin fødselsvægt på igen), og så hjalp hun mig med ham. Efter amingen spurgte hun, om vi skulle prøve en sut, og jeg fandt en frem, vi havde fået. Han tog sutten med det samme og faldt til ro.

Siden har jeg ammet i en halv til en hel time med tre timers mellemrum fra start til start om dagen. Han er blevet helt anderledes. Vi troede, han var en lille hidsigprop, men næh, han er sgu egentlig bare en dejlig dreng med et stort suttebehov. Alting er virkelig blevet meget lettere nu; Jeg har følt mig overskudsagtig og temmelig frisk de sidste to dage på trods af natteamning, jeg kan overskue at få vasket tøj og tage opvask, og Lasse kan også overskue meget mere. Vi kan bedre overskue besøg af folk, der jo egentlig vil aflaste os, og det bedste af det hele er, at vi kan nyde ham meget mere. Før var han helt bombet efter amningen, fordi vi havde holdt ham vågen så længe, og vi var helt smadrede, så vi røg bare i seng alle tre med det samme. Nu har vi noget tid med ham, hvor han er vågen og opmærksom, lytter til vores stemmer og kigger på vores ansigter.
Han er så vidunderlig!
Jeg er virkelig blevet en meget gladere mor.
Før fik jeg sugen i maven op til en amning, og jeg prøvede at udskyde det. Nu er det bare en ruinesag at komme i gang og en hyggestund, når vi er i gang :)

MEN! Jeg kan ikke huske, om jeg skrev det før, men jeg er spændt på, om han holder vægten til i næste uge, når sundhedsplejersken kommer. Han skider og tisser i hvert fald hele tiden, og det er vel et godt tegn.

Fødseln var god! den tog fire timer og tyve minutter. Jeg vil så gerne skrive om den en anden gang. Nu blev jeg lige lidt døsig af at sidde her.
Jeg skal amme igen om et kvarter, og så kan det være, jeg kan få sneget mig til en lur bagefter, mens der bliver lavet mad til mig :)