Boligsituation. Pt. lånelejlighed på Amager. Havde egentlig troet den intermistiske tømmerflådeløsning ville holde mig flydende længere endnu, men fik at vide at Miss S og hendes kæreste flytter tilbage om ca 14 dage. Så jeg skal til at finde på noget andet. Min gode veninde har så halvvejs arrangeret at jeg kan bo i hendes kusines lejlighed mens hun rejser til Tyskland, hvor hendes kæreste midlertidigt arbejder. Det ville i princippet være helt perfekt. Lejligheden ligger fedt og er relativt billig. Der er bare den ucharmerende bagdel at jeg engang har været sammen med kusinens kæreste T... og at der også efter at de er blevet kærester har været noget imellem os. Ikke at vi har været sammen eller noget... vi har bare rå-flirtet de få gange vi har mødt hinanden til fester... og så var der lige skadestue-episoden som på en eller anden måde var så intens at det skabte en connection ud over det sædvanlige.

Vi var for... ja det er vel halvandet års tid siden... til 30 års fødselsdag ved en fælles veninde. Fri bar styret af en venindes yngre brors venner. You get the picture. Fri bar, betjent af fulde bartendere = virkelig, virkelig farligt stærke drinks. Der gik ret hurtig abe i den. Egentlig ikke for mig. Jeg sad ved et bord og på en eller anden måde, kan overhovedet ikke huske hvordan det kom op, så kom jeg til at lave en joke rettet imod T om at være tyndhåret. Semi-bald spots og residing hairlines er øjensynligt den moderne mands akilleshæl. I hvert fald havde jeg med den kommentar trykket på startknappen i en mindre had-reaktor. Jeg fik et par verbale øretæver lige i situationen og derefter var der igen et sammenstød i baren. Her forsøgte jeg at undskylde sådan fra helt fra hjertet. Havde jo ikke ment noget ondt, det var bare dumt og ubetænksomt. Jeg synes jo T er noget af det pivfrækkeste der kan gå på to ben. Det er også verdens dummeste antagelse, at smukke mennesker er udstyret med en ufejlbarlig selvtillid. Det kan hermed konstateres, at det er de IKKE! Jeg blev haglet ned og jeg vendte den anden kind til... og jeg undskyldte og undskyldte.

Men der lå meget mere i det end den dumme bemærkning, den skæld-ud jeg fik, gik helt tilbage til dengang vi gik på efterskole. Han begyndte virkelig at udfolde nogle traumer. Han gik dengang i ottende (snottende, som vi kaldte det). Og jeg gik i tiende... og var 2 års elev. I spisesalen havde man et fast bord og jeg sad dengang til bords med T og hans rumbo. Og det jeg kan huske som en masse godmodigt drilleri med et glimt i øjet, huskede han helt anderledes.

Men det var ikke det værste, han bebrejdede mig for mange, mange andre ting, som jeg fandt svært at tage på mig. Dengang var jeg del af en venneflok på en 10-15 drenge og piger. Vi var nok sådan en slags klike. De seje eller populære om man vil.

Efterskolen fungerede sådan at drengene boede i Drengehusene og pigerne boede på Borgen, resten af skolen var fællesarealer. Det var på alle tidspunkter strengt forbudt for os piger at komme i Drengehusene og omvendt, for drengene at betræde Borgens pigearealer. Derfor, selvom vi alle var meget intenst sammen, så var der også et liv i Drengehusene, som var helt adskilt fra vores pigeliv på Borgen. Og i Drengehusene herskede der regler og hierarki og en måske til tider lidt voldsom håndhævelse af disse. To af mine venner HP og A var to af de toneangivende, begge 2.års elever og begge tiende klasse. Hp, apropos bald spots, kaldte vi (pigerne) i al hemmelighed "sti-til-sø". Han havde allerede dengang i tiende sådan en lille bleg skilning som mundede ud i en lille skaldet plet. Men der ud over var han den højeste af drengene og ret flot. Dygtig til al sport. En regulær charmør og ballademager. Det var ham der bestemte at alle drengene skulle lave nøgen bro-bro brille på sportspladsen kl 3 om natten. Det var ham, der bestemte at alle drengene skulle svømme over Den Blå Dames bundløse sø i mørke om natten. Det var ham der bestemte, hvem der skulle korsfæstes, have en støvsugepiller eller spille kiks.

A og Iver var hans kumpaner. Jeg kunne dengang lide dem allesammen. Vi hang ud, vi havde det sjovt. Men vi piger så heller aldrig de mere brutale sider af sagen. Vi hørte om ting der var foregået. Men det blev altid fortalt som om det var skidesjovt for alle parter. Og dengang var man så optaget af sin egen navle, at man ikke tænkte mere over det. Men det var ikke sjovt for alle parter. T var dengang blandt de yngste af drengene. Jeg kan huske ham som køn og sød, lidt ranglet, usikker og goofy.

Han bebrejdede mig, fordi jeg var venner med de fyre, som styrede slagets gang. Han var rasende. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige og til sidst begyndte tårerne at presse sig på. Jeg mener ikke jeg kunne tage skylden for HP og A's gerninger. På den anden side var man en del af noget, hvor nogen var inde i varmen og nogen var udenfor. Jeg fik vildt dårlig samvittighed. Og det eneste man kan gøre er at lytte og sige undskyld. Men hvad hjælper det? Midt i alt det her begynder en af de unge bartendere at blande sig. Sådan 'er du okay, skal du have hjælp'... fordi T på et tidspunkt nærmest stod ind over mig og råbte ad mig, det må have set truende ud. Det var en mærkelig omgang. Jeg var hele tiden i tvivl om han havde mest lyst til at pande mig én eller snave mig i gulvet.

Men det virkede som om at lettede at få skældt nogen ud, selvom det måske ikke var den mest skyldige. Og han blev også blød, da han så at jeg havde tårer i øjnene. Og derfra aftalte vi faktisk at begynde på en frisk. Derfra tog skuden en 180 graders vending, og slog helt over i flirt.

Senere står vi og flirte-snakker ved garderoben. T holder med den ene hånd fast i en dørkarm ud til køkkenet. Lige pludselig bliver denne her branddør bare hamret i. Hans fingrer er imellem. Han står fuldstændig krummet sammen og holder om sin hånd. Jeg opfatter først alvoren da jeg ser, at der på få sekunder har samlet sig en lille pøl af blod mellem hans sko. Jeg bliver på 2 sekunder helt ædru. Får ham ud i køkkenet, hvor jeg begynder at dirigere rundt med de her totalt hjernedøde bartendere. Jeg beder dem ringe til en taxa og komme med et rent viskestykke. T skal kaste op. Finder hurtigt en balje. Alt må jeg gøre selv. De er unge fyre er bare helt visne og nærmest vrangvillige. T selv sanser heller ikke andet er bare helt dårlig af smerte.

Jeg bugserer ham udenfor for at vente på taxaen. Ois T's bedste ven og kollega følger med ud og heldigvis. For ude på P-pladsen er også forsamlingen af hjernedøde teenagebartendere trukket ud. Og de er ret provokerende i deres adfærd, man får tanken om de rent faktisk smækkede døren med vilje. T kommer til sig selv i den friske luft og tænder pludselig helt af, jeg tror det er smerten som gør ham helt aggressiv. Og der er et eller andet i bartendernes adfærd som også opfordrer til sammenstød. Heldigvis styrer Ois situationen. Taxaen kommer som sendt fra himlen og jeg får trukket T ind i den, og vi sætter kurs mod skadestuen.

På skadestuen venter jeg på ham mens han bliver x-rayet. Heldigvis er intet brækket. Men neglene står vinkelret op, og han skal bedøves i samtlige fingre. Jeg holder ham i hånden og aer ham på kinden. Lange øjeblikke med dyb øjenkontakt. Han siger nogen ting, som jeg ikke kan huske nu. Noget med dengang vi kyssede, noget med et af mine tidligere forhold. Noget med hvad jeg betyder for ham. Alt imens en harsk sygeplejeske maler fanden på væggen og hiver neglestumperne ud en efter en. Det ser ubehageligt ud, men jeg tror T's største bekymring er hans arbejde. Senere da vi står i receptionen ringer hans kæreste. Det hele bliver lidt akavet, og jeg skaffer jeg en taxa til både ham og mig, vi skal hver vores vej. Før jeg smutter spørger han efter mit nummer.

Skal jeg flytte ind i ham og hans kærestes nye lejlighed? Det er sgu for underligt synes jeg.