Jeg har længe gået og følt mig frustreret. Syntes, at der mangler noget i min hverdag.

"I tried to drink it away
I tried to put one in the air
I tried to dance it away
I tried to change it with my hair
I ran my credit card bill up
Thought a new dress make it better
I tried to work it away
But that just made me even sadder
I tried to keep myself busy
I ran around circles
Think I made myself dizzy
I slept it away, I sexed it away
I read it away"

Synger sangeren Solange i hendes sang "Cranes in the sky".
Og jeg har bogstavlig talt gjort det samme. Prøvet næsten alt hvad jeg kan for, at dulme denne blå følelse eller disse grå skyer.

Jeg opholder mig lige nu i Psykiatriens hus i Århus på tredje dag.
Psykiatriens hus er et overnatnings sted for psykisk sårbare med henblik på at modarbejde en reel indlæggelse.
Jeg har meldt mig fri fra mit arbejde i denne uge, så det giver tid til, at skrive og reflektere.
Jeg arbejder 1,5 time som husassistent (er et pænt ord for opvasker) i en intrigeret børnehave/vuggestue, som får mad udefra og som skal have alle deres tallerkner osv. vasket op igen. Det er mit job 8)
Jeg har ikke været indlagt i et år og har kun haft 2 sygedage efter min fastansættelses siden august indtil nu.
Det skal lige siges, at jeg har arbejdet i den samme børnehave i mere end 2 år. Så er noget til et punkt, hvor jeg trænger til forandring eller bare noget andet i min dagligdag, som rækker ud over at skulle tage opvasken for andre. Selvom også det kan være givende. At have noget, at skulle stå op til.

Grunden til, at jeg har taget en uges fri fra mit arbejde er fordi jeg som sagt ikke haft det godt i et stykke tid.

Jeg har haft en masse idéer og tanker til hvad dette kan skyldes, og har igen søgt om en henvisning til en psykolog.

Men inderst inde ved jeg jo nok godt hvad det skyldes, at jeg ikke har haft det så godt. Dårlige vaner og ikke nok meningsfuldhed nok i min hverdag.

I psykiatriens hus er der et kreativt værksted, som psykisk sygebare kan bruge i nogle bestemte tidsrum og dage. Tidsrummene ligger desværre i min arbejdstid, men da jeg har taget fri kan jeg komme der. Jeg overhørte nogle snakke om en skole i Højbjerg, som har et andet kreativt værksted for psykisk sårbare. Jeg ringede dertil og jeg har fået en rundvisnings samtale d. 21 april. Der er ventetid, fortalte manden i telefonen mig, men jeg venter gerne. Det giver mig håb for fremtiden, at der er mulighed for en mere meningsfuld hverdag for mig, derude i vente.

Et kreativt værksted. Vil det kunne løse alle mine problemer? Kunne man tænke sig.
Nej det ville det ikke kunne, men det kan meget mere end hvad man lige skulle tro for ens mentale helbred og trivsel.

Jeg faldt over et bladet "Sund viden - fra apoteket" med en artikel, hvor titlen lød: "Kreativitet som psykiatrisk værksted - Er kreative værksteder mental fitness?"
Ja det er det vel jeg bare sige.
I artiklen skriver Birgit Bundsen: (som er litterat, psykiater, overlæge på psykisk center Amager samt stifter af Center for kunst og mental sundhed)

"En psykisk diagnose afbryder livet. Sætter livet på pause. Og kan være dybt traumatiserende. Ikke mindst for unge mennesker, der er et sted i livet, hvor andre jævnaldrende er fuld i gang med at bygge livet op. I et kreativt værksted er det muligt at holde fri fra sin sygdom. At arbejde med personlige og eksistentielle ting, der giver livskvalitet i nuét og håb for fremtiden.

Det kreative værksted er et ligeværdigt og sygdomsfrit rum, hvor alle er til stede i kraft af en kreativ fællesnævner, og møder hinanden via kunsten. Kunst er et universelt sprog, og derfor kan kunst åbne op for tanker, refleksioner, erkendelser og følelser, der giver mening, værdi og håb. Håb om at blive rask. Håb at leve godt med sin diagnose. Håb om et meningsfuldt liv."

Hun uddyber i artiklen:

"Menneskers sind sygner hen, og ender med at visne, hvis det ikke bliver brugt. Som patient kan du føle dig sårbar, lillebitte afmægtig og bekymret. I en tryg gruppe, hvor fantasien bliver sluppet løs, og du frit kan have det sjovt og lege med kunsten, får sindet næring. Du virker. Du lærer. Du har flow i intense øjeblikke. Du får lov til at skabe noget cool, som du kan være stolt af. Du har et fællesskab med andre, så du får social træning og næring. Og du mærker den "medicin", som det kan være at lykkes med noget og mærke følelsen af succes. For alt er rigtigt, og intet forkert, når man arbejder i de kreative værksteder. Sådan nogle sejre - på trods af alt det, der er svært - lejrer sig og virker genopbyggende, terapeutisk og sundhedsfremmende , så det bliver nemmere at håndtere sin psykose ".

Jeg kunne ikke beskrive det bedre selv :)

Det er også derfor jeg i forrige indlæg, blev så frustreret over, at ikke at måtte gå på byhøjskolens kunstlinje eller fotolinje. Fordi jeg følte der blev gjort kompromis med mit mentale helbred og frihed, hvilket jeg stadigvæk finder på nogle områder uretfærdigt.

Men måske jeg har fundet en anden løsning, og håb for min fremtid samt trivsel.

Tak fordi i læste med.

Kh Simone