Glimrende fødselsdaf for min mor i går. Det var hyggeligt nok at være sammen med hende hele dagen. Vi tog hjemmefra kl. 8, og vi var først hjemme kl. 23!
Vi var i tivoli, hvor vi spiste middag med hendes mor og far, og alting var næsten som en normal familie, bortset fra at jeg gerne ville have haft en far og nogle søskende.
Jeg har fået nogle sindssyge tanker på det sidste om, hvordan jeg selv vil være, når jeg bliver mor.
Jeg vil have 1 dreng og 2 piger, en mand der er hylende morsom, og så vil jeg meget gerne have mange venner.
Mine forældre har næsten ingen venner. Det kan jeg slet ikke forestille mig et liv som!
Ej, min mor er faktisk begyndt at få mange venner, men da jeg var yngre, havde de næsten ingen venner, det ville ellers være genialt, især hvis man boede i nærheden af hinanden, for så kunne den ene familie tage børnene på udflugt den ene dag, og den anden familie kunne gøre det den anden dag.
Men samtidig med at jeg sidder og planlægger at få 3(!) børn, lover jeg også mig selv, at jeg ikke vil blive for familie-agtig.
Jeg skal stadig have min frihed, og det er nok derfor jeg forestiller mig, at man kan babysitte hinandens børn en del!
Ej okay, jeg må hellere pakke familie drømmende væk for en stund!!
Jeg havde faktisk besluttet mig for, at nu ville jeg gå til lægen (eftersom jeg har været forkølet i mindst tre uger nu!), men så viser det sig, at min læge har ferie denne her uge!
Så jeg venter ligeså fredeligt på, at han kommer tilbage, og jeg kan være sikker på, at min forkøelse ikke løber nogle vegne!!
Den er virkelig slem i dag. Jeg kan ikke trække vejret overhovedet, for jeg er totalt stoppet i hele hovedet og også i min hals og lunger. Jeg hoster hele tiden, og jeg er bare uoplagt.
Desuden har jeg trænet mine inderlår for hårdt, uden at jeg har fået strukket dem ordentligt ud, så jeg kan næsten ikke bevæge mig, og det sidste jeg har lyst til, er at være aktiv, men desværre bliver jeg nød til at varme mine muskler op, så jeg kan få dem strukket ordenligt ud!
Jeg har sovet helt indtil kl. 12 i dag, hvilket er totalt spild af tid, siden jeg kom i seng ved 1-tiden i går!
Det er 11 timers søvn, og det er der altså ingen, der har alvorligt brug for!
Jeg er pisse sur på Sisse. Sad har åbenbart holdt fest i sidste uge, og der var Krølle med og Sisse (eftersom hun var hjemme ved Krølle), og de opførte sig bare så dårligt! Var negative og uoplagte, og det endte med, at de tog tidligt hjem, fordi de skulle være sammen med deres kærester!
Jeg har bare ikke respekt for deres kærester, og jeg kan heller ikke klare, når mine veninder bliver afhængige af deres kærester.
Krølle har været sammen med Søren i næsten 2 år nu, og hun er bare ingenting uden hendes kæreste.
Han er hendes fritid og hendes største taleemne, og hun gemmer sig selv væk, ved at tale om ham altid.
Sisse er begyndt at gøre det samme! Hun har dårlig selvtillid, og nu prøver hun at lægge rampelyset over på ham, så hun ikke behøver være i centrum for noget som helst.
Det er bare noget tis, når ens veninder begynder at leve deres kæresters liv! Hvad årtusinde tror de, det er?
Kvinden er altså ikke en 'please-maker' til manden mere. Det handler om at være en selvstændig kvinde, og det kan godt være, at det er det, der er skyld i alle de skilsmisser, men hvis kvinden bare skal finde sig i alt, hvad manden gør og siger, så bliver livet jo ligegyldigt for kvinden!!
Det er sikkert derfor, jeg ikke gider have en kæreste. Man skal gå alt for meget på komprimis med sin kæreste, og mange fyre forventer fandme, at man skal være under dem.
Men det er jo klart, når piger som Krølle og Sisse hellere end gerne vil være under dem!
Det her er sikker vrøvl for andre, men for mig er det virkeligt alvorligt!
Det handler jo ikke om, at jeg skal være over min fyr, jeg vil bare gerne være 100% ligeværdig, og det er mine veninder fandme ikke!
Så er der selvfølgelig dem af mine veninder, der virkelig har bukserne på i deres forhold, men det er jo heller ikke ønskværdigt.!
For hvis man er over sin kæreste, er han jo bare en svækling. Så har han taget tøsens rolle, og hvis han er sådan, er han slet ikke mig værdig.
Jeg vil have en fyr, der giver mig modspil uden at være nedsættende!
Det har jeg kun prøvet to fyre, der for alvor kunne give mig, og det er de to eneste, jeg har været rigtig kærester med! Men det er den slags forhold, der altid er sjove, og som holder!
Man skal bare være lige, det er det, det handler om!
Krølle skulle bare vide, hvor meget Søren flirtede med mig sidste (og eneste gang), vi var til fest sammen, og hvor tæt på jeg var i at hoppe på ham. Hun skulle bare vide, hvad han så i mig, som han ikke kan finde i hende, og hvorfor det tændte noget i ham så meget, at han kunne finde på at være hende utro.
Søren og mig er så meget mere ligeværdige end hun nogensinde bliver med ham. Hun ændrer sig så meget, når hun er sammen med ham! Hun begynder at lege lillepige, og jeg ved, at han elsker det, fordi han føler sig mere maskulin, men han blev helt ude af den, da han for alvor mødte en pige som mig, der gav ham modspil og som drillede ham, uden at være bange for hans mening.
Det er svært at forklare, men drenge vil jo gerne have modspil! De vil jo gerne have en, de skal jagte, men som tør jagte dem ligeså meget.
Jeg har faktisk altid set Krølle og Søren som et rigtig godt par. De opvejer hinanden meget, og de respektere altså hinanden, men det har altid skræmt mig lidt, hvor lillepige agtig, hun har opført sig overfor ham.
I virkeligheden (overfor veninderne) er hun en vildt skør pige med krudt i røven og en masse meninger, men overfor ham er hun bare lillepigeagtig, nærmest ligesom en lillesøster overfor sin storebror.
Men jeg mistede først for alvor respekten for deres forhold, da jeg opdagede, hvor let Søren havde ved at falde for en pige som mig.
De bor langt ude på landet, og det er sikkert ikke hver dag, han møder en pige som mig, så deres forhold skal nok holde i mange år endnu.
Men ligeså snart han møder en anden som mig (eller møder mig igen), så går det galt.!
Det er jeg 98 % sikker på. Derfor er jeg også bange for at møde ham igen. Altså jeg kan sagtens være sammen med ham og hende (og nogle andre, da jeg aldrig vil være tredjehjul hos et par), MEN hvis de andre igen går for at lave noget andet, så jeg pludselig sidder alene tilbage med Søren, så bliver det farligt.
Jeg burde være en god veninde. Jeg elsker fandme Krølle, og jeg burde holde mig fra hendes kæreste, men jeg har indset, hvor svært det er for mig.
For jeg nyder fandme også opmærksomhed, og jeg nyder at lege med drenge.
Søren har svært ved at skjule, hvor hooked han er på os to, og det kaster mig direkte ud i forførelseslegen, som jeg elsker mere end alt andet!!
Jeg håber på en måde, at han møder en som mig, før ham og Krølle pludselig flytter sammen, så han kan komme til at dumme sig, så hun kan droppe ham (hvilket hun forhåbentligt ville gøre, selvom jeg tvivler på det! Hun er typen, der ville blive sur på pigen, fordi hun havde forført hendes kæreste, i stedet for at få øjnene op for, hvilken dreng han er!), og så hun i sidste ende, vil kunne komme videre.
Jeg tror virkelig, at hun har brug for en anden kæreste, så hun kan lære at blive mindre lillepigeagtig.!
Og godt nok har Kao aldrig været så tæt på mig, så vi har haft nogen som helst kemi kørende, han er simpelthen al for svag til mig!
Grunden til han er sammen med Sisse, er jo netop, at hun er så svag, at han virker stærk. Men det er han ikke.
Til gengæld ved jeg, at han fantaserede om, at score en pige som Dorte (der minder utroligt meget om mig med sin selvstændighed og den uopnålighed hun udståler), men at han fandt ud af, at han slet ikke er værdig nok til en som Dorte, så han endte med at vælge Sisse som en nødløsning, fordi han bare gerne ville have noget...
Han nægtede at gøre dem til et offentligt par, så længe vi var på skolen for at holde alle andre muligheder åbne, men nu hvor han er hjemme igen, er Sisse lige pludselig god nok, fordi han så tydeligt ikke har en chance hos nogle andre piger, der er i nærheden af ham.
MEN ligeså snart han får chancen hos en anden, griber han den, det er jeg ikke i tvivl om!!
Der er så mange, der har en kæreste bare for at have en, og Kao er et godt eksempel på sådan en.
Han vil gerne have sex, men han vil også gerne have muligheden for at sige til sine venner, at han har en kæreste, og hvor længe de har været sammen.
Han laver Sisse om til et trofæ, fordi det giver ham respekt hos vennerne.
Samtidig er han typen, der vil gå fra den ene kæreste til den anden, fordi han griber chancen, hver gang der er noget bedre i vente, dvs. hver gang han får chancen for en ny!
Det skal ikke være en hemmelig, at pigerne snakkede meget om, hvor lækker han var i starten, men ligeså snart vi lærte ham at kende, mistede alle interessen, fordi han har den personlig, han har..!
Han bruger nettet meget! Der dømmer folk ham jo især på hans udseende, og det værd for ham at gå efter, fordi hans personlighed halter ekstremt meget..
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Hvorfor folk er kærester er publiceret
11/07-2007 14:16 af
TeChnObaBeN.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.