Viste at min fars rengøringskone ville komme derhjem i dag, og kontaktede hende i håb om at hun ville bistå med at tale lidt fornuft i ham. Der var overhovedet ingen tøven og syntes at det var en god ide. Jeg viste fra min far, at der allerede så strenge ud og at han ikke kunne overskue situationen. Sagde til mig for et par dage siden, at han havde det bedst når hun var taget af sted med hendes bajere og hund. Jeg havde forudset at dette ville ende i en være redelighed, men han ville jo ikke høre. Han fortale ligeledes, at han havde været ude på en længere gåtur fredag nat i sidste uge. Havde bla været her ude. Døren var ikke låst, men han ville ikke gå ind da vi sikkert sov. Det kan godt være at Claus sov, men vores teenager og André var hjemme, og for teenagerens vedkommende, så gik han først i seng da jeg kom hjem. Formanede i dag min far om, at en anden gang skulle han ikke tøve eller tænke på om vi sover, hverken hvis han kom forbi eller pr. telefon. Jamen begyndte han, vi er jo i den produktive alder med arbejde som skal passes. Det kan godt være far, men dit ve og vel kommer altså før alt andet, og sådan er det bare. Som sædvanlig når han ikke ved hvad han skal svare, så kommer han med et – nåå nåå !

Rengøringskonen nøjes ikke kun at gå til den med hård hånd i forhold til rengøringen, men også mund. Hun skældte og smælde påhænget ud i store vendinger. Sagde til hende, at hun ikke kunne være bekendt at efterlade huset i det svineri, og at hun bundte være voksen nok til at rydde op efter sig selv. Hun ( påhænget ) prøvede at fralægge sig ansvar og sagde at det var ikke hende, men min far. Vi ved udmærket hvordan huset plejer at se ud, så den skulle hun længere ud på landet med.
Min far har åbenbart sagt til hende, at når hun ikke kan passe hendes antabus, så kan hun ikke bo der. En udmelding fra hans side som overraskede, men også glæde mig. Hun påstår at hun ikke kan tåle antabus pga mavesår, men det tror da fanden, da hun ( efter hvad jeg kan se på madresterne, som hun selvfølgelig ikke har smidt ud ) bla. lever af ærter og rejer.
Påhænget mumlede, som hun nu kunne gøre i hendes tilstand, at hun afventede flyttepapir fra kommunen og indtil da, så nægtede hun at lette hendes røv så længe hendes adr. stod der. Vi fandt ud af at hun ville flytte tilbage til hendes tidl. filejs, og på et tidspunkt hvor hun talte i telefon med ham, så fik rengøringskonen ham i røret. Hun sagde til ham, at påhænget skulle ud fra min fars hus, hellere i går end i dag. Han virkede også opgivende, men tror at han forstod. Han fortalte at han havde modtaget flyttepapirerne, som ventede på hendes underskrift hjemme ved ham. Den melding var som at kaste benzin på bålet, og i løbet af en halv time havde rengøringskonen fået hende smidt i en taxa med en kasse øl, hund og besked på at få papirerne vedr. flytning ordnet.

Min far viste ikke hvad han skulle gribe eller gøre og prøvede at undgå tornadoerne. Jeg startede med opvasken som atter var vokset til gigantisk. Måtte flere gange stoppe op da lugten og de slimede glas og tallerkner var ved at få det hele til at vende sig i mig. Spurte min far om hun havde brækket sig i vasken, men det mente han ikke. Puha…. Hendes hund havde bidt hul i en af hans dyner i soveværelset, så der var fjer på hele første sal, plus hans toiletmøbel var tømt for indhold og lå spredt ud over hele gulvet.
Vi knoklede på i tre timer, hvorefter jeg kørte hjem. Min far sad og sov i en lænestol imens han ” så ” tour de france. Jeg puffede til ham inden jeg gik og sagde, at skulle huske at ringe hvis han havde brug for min hjælp.

På vej hjem ringede Claus. Min tidl. stedfar og hans mellemste søster var netop kommet. For et par dage siden fik Claus en sms fra søsteren, som fortalte at hun netop har fået konstateret en knude i brystet. Hun orkede ikke pt. at tale om det, men synes alligevel vi skulle vide det. I går aftes ringede Claus´s far og meddelte os, at hun havde fået konstateret kraft. Jeg manede det til jorden med det samme, da det endnu ikke er undersøgt for at være en god eller ondartet knude. Det er ingen grund til at male fanden på væggen. Min svigermor har ringet fra England her til aften, og vil flyve hertil på mandag. Hun var meget ked af det, men jeg fik hende til at le ved at spørge hvem min svigerinde mon havde arvet hendes stædighed og jeg kan selv fra. Jamen sagde hun leende - jeg er da ikke så stædig mere. Min svigerfar kommer over og tager med på sygehuset til forundersøgelse fredag, og svigermor vil sikkert også gerne derover når hun kommer mandag.
Desværre blev min tidl. stedfar der i den tid min svigerinde var her, så jeg/vi fik ikke lejlighed til at tale ordentligt med hende. Ville ellers gerne have hørt hvilke tanker hun har gjort sig, og hvordan hun i det hele taget have det. Er ikke i tvivl om at tanken brystkræft og de 2 mindste af hendes drenge fylder meget. Hvad skal der ske og hvis det nu er, hvad så med dem. Er ikke i tvivl om at børnenes far vil hjælpe og bistå hende 100%, og det samme gælder resten af familien.

Skal ind på sygehuset med André i morgen. Han skal have et tjek i ambulatoriet vedr. den brækkede kraveben. Kl. 12.30 skal han med toget til Århus. Han skal til Metallica koncert sammen med Michelle og 40-45.000 andre. Drager derefter selv til Sjælland. Vi skal ind og se cirkusrevyen på bakken. Fredag vil vi tulle rundt og være turister, for derefter at køre sent tilbage til Jylland. Vil hente André efter koncerten og tage ham med hjem.

Jeg har ( eller min far har ) en dyne som skal syes og en opvask som skal ordnes inden jeg finder min seng. Det var ellers meningen at jeg også ville have haft pakket lidt tøj til turen østover, men det må vente. Glæder mig i hvert fald til et par dage i 100%selskab med min lille mand.