Kære Dagbog

Ja, så fik vi Jesper ind på HF. Det var godt nok i sidste øjeblik og tilmeldingsfristen var da også for længst overskredet, men pludselig blev han sådan i tvivl om det valg, han egentligt havde truffet, nu også var det rette.
For vel omkring et halvt år siden besluttede han sig for at han ville uddanne sig til Dyreassistent. En uddannelse han ville tage på Høng Landbrugsskole og alt var sådan set arrangeret til mindste detalje, men så blev han pludselig usikker. Vi fik os en længere snak om det, hvor jeg også fortalte, at vi var flere, der ikke forstod hans valg.

Vil lige fortælle lidt om ham og hvorfor jeg tror han valgte dyreassistentuddannelsen i første omgang.
Jesper har altid været den stille type, som oftest er i harmoni med sig selv. En gut der siden han blev født aldrig har taget de store chancer her i livet. Sådan noget som klatre i træer osv. var ikke noget han gjorde. I hvert fald ikke uden han først havde vendt og drejet det hele, tænkt over hvad der kunne ske hvis han sprang ud i større udfoldelser. Som oftest var resultatet, at han mente, der var større risiko ved f.eks. at klatre i træer end blive på jorden. Noget af det skyldes måske, at han som 3 årig var så uheldig at brække lårbenet og måtte ligge i stræk i 6 uger. 6 uger som han dog tog med en utrolig oprejst pande og aldrig kom der så meget som et piv fra ham, mens han lå der ”fastspændt” til en sygeseng.

Meget ændrede sig så i efteråret, hvor han og hans klassekammerater skulle ud i et såkaldt Brobyggerprojekt i 4 uger. De havde valget mellem at komme ud på Teknisk Skole eller Høng Landbrugsskole. Jesper valgte så landbrugsskolen, også ligesom for at prøve noget nyt og anderledes. De som skulle til Høng skulle bo på kostskolen og kun komme hjem i weekenderne og alene det var jo en spændende udfordring, især når man er 16 år.
Allerede efter den første uge derude var der sket en markant ændring med ham. Det er ikke helt forkert at sige, at han var som en sommerfugl, der lige var kommet ud af sin kokon og pludselig så verden i et helt andet lys. Han var kun lige kommet indenfor dørene, hvorefter han satte sit ur til at tælle timerne til han skulle af sted igen og være sammen med alle de nye venner fra hele sjælland, som han havde lært at kende.

Herhjemme gik vi og smågrinede lidt af ham, men mest fordi det var så dejligt at opleve ham, hans skinnede øjne, munden der ikke stod stille på ham men hele tiden skulle berette om alt det nye, vennerne, dyrene osv. HVOR markant en forandring der skete med ham er ganske enkelt ikke muligt for mig at beskrive, så stor var den. Pludselig skulle der både festes og hvad har vi og siden da har han da også arrangeret 2 fester, som jeg tidligere har fortalt om.

Det var også i de 4 uger, at han besluttede sig for at tage Dyreassistentuddannelsen.
Vi andre gik og småsnakkede lidt om det hang sådan sammen, at han traf det valg, fordi han ikke kunne glemme de 4 uger og troede han kunne genopleve dem, ved at tage tilbage og tage uddannelsen. Var det grunden, var vi andre lidt bange for at han måske ville blive skuffet og syntes også, at det ikke var den rette grund, der lå bag hans valg. Alt det var dog ikke noget vi snakkede med ham om, for vi ville at han selv skulle vælge hans egen fremtid og et er sikkert: Han var så ivrig, at man følte det ligesom også ville være synd, at komme med en masse ”negative” tanker og måske ville det hele bare ende i: Årrrhh, forældre, de er da heller ikke for kloge!

Men så har han åbenbart alligevel gået og tænkt, for enden på det hele er, at han kommer ind til mig i stuen og fortæller, at han de sidste dage har været lidt nede og bad mig komme ind på hans værelse. Han ville at jeg skulle kigge mig omkring og fortælle, hvilken type der havde et værelse som hans med alskens tekniske installationer alle vegne. Jeg var slet ikke med på, hvor han ville hen med alt det her og mente heller ikke, at når jeg nu kendte ham, ikke ville være i stand til at give ham det han søgte.
Her er det så, at han spørger mig om jeg kan se noget, der bare tilnærmelsesvis ligner et dyr. Øhhh, nej det kunne jeg godt nok ikke, hvortil han siger, at han ikke tror at han har valgt rigtig uddannelse, men det nok var mere smart, hvis han kunne komme ind på HF og herefter måske i stedet uddanne sig til noget indenfor IT-verdenen.

I første omgang blev jeg paf, men fortalte ham så, at jeg helt klart mente, at det var den vej han hellere skulle. Fortalte ham så også, at vi var indtil flere – incl. hans egne lærere - der ikke kunne forstå hans 1. valg, hvilket vi fik en lang og utrolig givtig sludder om, hvor han også selv kom ind på, at han måske havde truffet valget, netop fordi han jo havde haft det så sjovt deroppe.
Enden på alt det her blev, at Jesper efter sommerferien starter på HF og selvom fristen for længst var slut, så har det ikke været et problem at få ham ind. Som de sagde ude på HF: Med de karakterer han har, så er det ikke noget problem overhovedet, hvilket både mor og søn selvfølgelig var glade for at høre :-)