"Der er noget galt i Danmark, Dybbel Mølle maler helt at helvede til
Der er noget galt i Danmark Dybbøl Mølle maler helt ad helved til
Bare tegnedrengen er i orden kan man få det som man vil.
Blæse vær med andres mening selv om det er dem der står for skud.
Der er noget skævt i toppen, noet der trænger til at skiftes ud."
Vers fra sang af: John Mogensen

Frustrationen vil snart ingen ende tage!

I begyndelsen af året, ca. 1. februar, flyttede sønnike hjem pga. akut og, skulle det vise sig, længerevarende sygdomforløb. Hvad vi begge troede skulle være midlertidigt, skulle vise sig at være mere permanent. Dog har jeg kun en 2-værelses lejlighed, hvor også lillesøster bor. Sønnike og jeg sover begge i stuen; han på en madras nede foran min seng. En uholdbar situation.

Hurtigt søgte vi derfor råd og vejledning hos kommunen, der desværre ikke kunne hjælpe os med noget bolig til sønnike. Vores eneste krav var, at det var i rimelig nærhed af mig, idet jeg havde fået sønnike under Distriktspsykiatrien, hvor han er tilknyttet 3 x om ugen. Han måtte derfor ikke så langt væk, at han stoppede behandlingen (min store frygt), ej heller så langt væk, at jeg ikke ville kunne træde hurtigt til, hvis han fik det dårligt. Jeg er afhængig af offentlig transport.
Joh, hjælpe kunne de egentligt godt, men så skulle han sige ja til den første og bedste lejlighed, - om den så skulle ligge i Haslev! Jo, men jeg bor ligesom i Slagelse…
De kunne dog højt og klart garantere, at den dag vi fandt en bolig til ham, så ville de stå klar i kulissen og være behjælpelig med et kommunegaranteret lån.

Med ro i sindet, fik jeg ham derfor skrevet op i boligforeningen og jagten på en lille lejlighed satte ind. Månederne gik uden der var gevinst, men så for godt 1 måneds tid siden blev midterlejligheden inde ved siden af ledig. Bedre kunne det ikke være. Det var næsten som at vinde i lotteriet, da han en uge efter fik den tilbudt. Lejligheden stod (står) til overtagelse pr. 15. november.

Godt vi på det tidspunkt ikke vidste, hvilket cirkus vi skulle igennem, for så havde vi nok opgivet på forhånd!

Kommunen blev informeret om, at NU var lejligheden der, og ja, så var der lige det med det kommunegaranterede lån…
Svaret var nu, at det kunne de ikke hjælp med!! Begrundelsen var, at man måtte forvente, at et ungt menneske i hans alder, flyttede hjemmefra. Han er 21 år, og ja, det kan man godt forvente, men pga. hans sygdom har han kun spordisk haft en indtægt, hvorfor han selvfølgelig ikke har kunne spare noget op. Før han akut flyttede hjem til mig, boede han hos faderen, der havde forsørget ham.

Jeg nægtede at godtage kommunens nej, så fik en aftale i stand med hans sagsbehandler. Jeg både hylede og meget mere. Hvad jeg sagde, husker jeg oprigtig ikke, dertil var jeg alt, alt for frustreret, gal og meget mere.

Nu kunne vi pludselig godt prøve at søge. Vi skulle bare troppe op i socialforvaltningen. Ved skranken ville vi få udleveret et ansøgningsskema. Samtidig skulle vi have ikke så få papirer med, hvilket vi også fik klaret. Som normalt ved andre møder, tog jeg med, og vi fik udfyldt ansøgningen. Ved skranken blev samtlige papirer gennemtjekket og kopieret.
Telefonisk havde sagsbehandleren sagt, at jeg skulle prøve at ringe 2 dage senere for at høre, om lånet var gået igennem.

Som sagt så gjort! Jeg ringede op, men kun for at få at vide, at hun kun lige havde fået ansøgningen i hænderne samt, at der p.t. var en ekspeditionstid på 30 dage!!
Tror lige mit pis kom i kog! Jeg bandede og svovlede og spurgte, hvad f… hun mente!? Hvor var alle hendes lovprisninger om, at vi ville få svar 2 dage efter!?

Efter en hidsig samtale, fortæller hun til sidst, at hun for resten har sendt ansøgningen retur, fordi sønnike havde glemt at underskrive den!
Var jeg ikke ophidset, så skal jeg ellers lige love for, at jeg blev det.
Klart! Det var vores egen fejl, at den underskrift ikke var blevet sat, men for pokker … skrankedamen, der tjekkede papirerne, havde også overset det.
Det her var en torsdag og hurtigt regnede jeg ud, at ansøgningen først ville havne i min postkasse om lørdagen. Ganske rigtigt. Med andre ord blev sagen yderligere forsinket pga. weekenden. Hvor var smidigheden henne? Hun vidste, at tiden for betalingen nærmede sig med hastige skridt. Jeg undrer mig såre over, at hun ikke havde lagt ansøgningen ud ved skranken og derefter meddelt os, at han skulle skynde sig derned og sætte sine kragetæer.

Nå, men da ansøgningen havnede i min postkasse i lørdags, blev underskriften hurtigt sat og ansøgningen blev afleveret personligt mandag morgen! Forinden havde jeg fået at vide, at hun ville ringe os op, når hun havde behandlet sagen. Hun lovede os, at gøre det hurtigst muligt.

Endnu en uge i det uvisse.

Den 8. november blev vi ringet op af en helt anden sagsbehandler, end den første. Hun fortalte, at det var det forkerte ansøgningsskema, som sønnike havde fået udlevet og udfyldt og.. at lånet i øvrigt skulle søges i en helt anden afdeling!!!

Vi får fortalt, at sønnike skulle henvende sig i Borgerservice.
Vi troede, at socialforvaltningen havde videresendt sagen dertil, hvorfor jeg ikke så det for nødvendigt, at jeg tog med. Ved ikke, hvad jeg egentligt troede, - måske at sønnike skulle sætte sin underskrift på et andet ansøgningsskema. Ja, hvad ved jeg.
Sønnike tager derfor af sted alene.

Efter en rum tid kontakter ham mig telefonisk. Han er helt ude af flippen, hvilket jeg godt nok også blev, da han fortalte, hvad der var hændt.

I Borgerservice (BS) vidste de intet! De havde intet hørt. De ville sende ham tilbage til socialforvaltningen, for var DEM, der skulle behandle sagen nu, hvor de var påbegyndt.
Sønnike fortæller så selvfølgelig, at sagsbehandler Y, har ringet og bedt ham henvende sig i BS. Giver navnet på Y, som BS nu ringer op. Efter endt samtale, får sønnike stukket et nyt ansøgningsskema i hånden, som han på ny skal udfylde og underskrive. Første skema havde været forbi boligforeningen, der havde udfyldt diverse felter. NU skulle vi begynde helt forfra. Den nye ansøgning skal skam også runde boligforeningen.

Vi er nu blevet lovet svar om 7 dage, - den 15., hvor lejligheden står til overtagelse!

Alt i alt vil der så være gået knap 1½ måned, fra vores første henvendelse til kommunen angående det kommunegaranterede lån.

Mangt og meget kunne bare have været SÅ meget anderledes, hvis vi fra start var blevet henvist til BS. Nu sidder jeg, og føler mig, som en anden cirkusklovn i en manage.
Sønnike er forlods blevet lovet, at lånet vil blive godkendt, men hånden på hjertet .. jeg tror ikke på noget som helst, før jeg har det sort på hvidt!!