Jeg lå og ammede Lillemanden. Jeg kunne høre ham sige lyde fra liften - han var ved at vågne. Jeg kunne ikke forstå, at han kunne ligge nede i liften og vågne, jeg var jo næsten færdig med at amme ham.
Jeg ville lægge ham ned i liften. Han var pakket ind i sin dyne, så jeg skulle lige have ordentligt fat. Jeg lå og tog længe på dynen uden at få ordentligt fat, og han vågnede mere og mere nede i liften.
Tilsidst gik det op for mig, at jeg sad og gramsede på en af de hyggepuder, jeg lagde ind i sengen i aftes, fordi IKEA siger, man skal have flere puder. Jeg havde simpelthen ligget og ammet en pude. Med Pokémon-betræk.
Jeg sidder og nikker i skrædderstilling. Jeg har ammet ham i et godt stykke tid. Lasse vugger ham i liften. Jeg vil ikke spørge, om det er okay, hvis jeg lægger mig ned. Jeg ved godt, det er bedre, hvis den ene sover. Så er der en, der får mere overskud, og vi slipper for at blive uvenner, nu hvor vi er så påvirkede af trætheden. Det virker bare så forkert, at Lasse skal gøre det helt selv... Det er svært forklare. Ligenu.
Puha. Forhåbentlig snart godnat.