Dette indlæg indeholder meget pludder, som nok er meningsløst for de fleste andre:

Det nye liv er et projekt, jeg er igang med. Jeg prøver at forvandle mit nuværende liv til det nye liv, hvor alting er lyst op af solstråler. Jeg er nemlig bange for at falde ned i depressionens favn igen, hvis jeg ikke lyser mit liv op med soltråler.
Det er kun små ting, jeg skal gøre for at få det nye liv; i det nye liv står man forholdsvist tidligt op, man tager sig et bad, man spiser en nærende og lækker morgenmad, og så foretager man sig alt muligt hele formiddagen, man spiser frokost før to, man må godt tage sig en eftermiddagslur, men ellers går eftermiddagen til hygge og eftermiddagskaffe eller the. Man kunne måske finde på at bage en lille lækker ting om eftermiddagen. Om aftenen har man det sjovt med at lave en interessant aftensmad.
I det nye liv har man overskud, og man kunne aldrig finde på bare at dase hele dagen foran TV'et. Man skubber ikke ting til side, man ordner det, der skal ordnes, når det skal ordnes.
Jeg mener det virkelig. Jeg SKAL ændre mit liv. Jeg bliver virkelig nødt til det, for jeg skal have et barn, og når man har et barn, skal man ikke spise morgenmad klokken tolv og ligge på sofaen hele dagen. Jeg skal også gennemføre et studie, og hvis jeg skal gennemføre det studie, jeg har tænkt mig at gennemføre, bliver jeg nødt til at blive mere disciplineret.

Simpelt!

I dag stod jeg for sent op, men jeg har da været i bad og er igang med at spise morgenmad.
De her ting kunne jeg godt tænke mig at nå i dag:
- tage opvasken
- spise frokost inden klokken tre
- gå en tur

Det burde da være til at overkomme. Problemet er bare, at jeg allerede er hamrende træt. De siger allesammen, at man er træt, når man er gravid, men det er stadig svært at forstå. Jeg bygger ham jo ikke bevidst. Min krop gør det bare, jeg føler ikke, at jeg gør noget. Men alligevel er jeg så skidetræt. Og når jeg er så træt, sover jeg for længe, og når jeg kommer for sent op, får jeg ikke lavet en skid, og så ryger jeg ind i et spor, hvor jeg bare er træt og doven hele tiden. Og det er lige præcis dét, jeg bliver deprimeret af. Derfor hele denne smøre om det nye liv. Det er simple og små ting for de fleste andre - går jeg ud fra - men for mig er det ting, der kan få mig helt ned under jorden. Og jeg er sgu allerede på vej derned. Heldigvis er jeg ikke så langt nede, at jeg ikke kan mærke efter og se på mig selv udefra. Jeg er virkelig vokset siden sidst. Og jeg er blevet meget stærkere. Før var det så let bare at give efter og tænke mørke tanker, men nu har jeg prøvet at være glad og lykkelig, og jeg elsker det.
Jeg kender tegnene efterhånden. Det er svært at holde sit sind lyst, men jeg prøver. Jeg har nogle forskellige midler. For eksempel hører jeg ikke Tool mere. Jeg hører mest glad indiepop. Og pop. Sidst jeg hørte pop var jeg nok tretten. Men det hjælper altså. Man skal ikke undervurdere musik, især ikke når man er en af de hersens sårbare og påvirkelige mennesker som mig.

Jeg prøver det bedste jeg kan for at komme uden om en depression, for er der en ting, jeg ved, så er det, at min søn ikke skal have en deprimeret mor.