Nu er min hjemmetid snart ovre; på næste mandag skal jeg begynde på HG. Det bliver nok røvsygt. Jeg skal have tre fag, som lyder enormt kedelige og svære. Men det er kun tre måneder, og så kommer jeg ud på den anden side og kan til enhver tid søge en elevplads, hvis jeg har lyst til det.
Uanset hvad så glæder jeg mig lidt til at starte. Jeg skriver lidt, for jeg er bange for at forvente mig for meget. Men jeg glæder mig til at komme ud af lejligheden og i gang med noget igen.

Jeg har skrevet en mail til universitetet, fordi brugervenligheden i deres selvbetjeningssystem er ganske lav, og jeg kunne godt tænke mig at blive udmeldt. Så er det spændende, hvornår de svarer. Jeg håber bare, man kan gå på HG, selvom man er tilmeldt universitetet.

Jeg har fået et brev, hvori der står, at nogen forventer at se mig til et-eller-andet-der-har-noget-med-at-jeg-er-gravid-og-under-24-at-gøre på mandag. Så det skal vi til. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Jeg føler mig lidt underkastet, når man ligefrem forventer at se mig. Men jeg glæder mig også til at få mere at vide om det hele. Jeg er nok bange for, at man bliver behandlet som en lille, dum pige, der ikke kan finde ud af at beskytte sig selv, for det kan folk under 24 jo ikke! Det er umuligt, at man som 22-årig har lyst og er klar til at stifte en familie med en mand, man elsker, og som er endnu mere klar end en selv! Man skal jo gå i byen og drikke sig fuld og tage stoffer og have sex med alle mulige tilfældige drenge og piger, og når man så ligger der, bedøvet af stoffer imellem en bunke nøgne mennesker til en fest, så sker det; et lille, nyt liv bliver skabt, og hvordan skal den stakkels dreng dog nogensinde klare sig med en alenemor, der fester hver nat og tager fremmede mænd med hjem og ikke engang ved hvem faren er? Tsk, ungdommen nutildags, altså!
Jeg har flere fordomme om dem, der har fordomme, end de har fordomme om mig. Og det bedste af det hele er, at der nok ikke er nogen, der har fordomme. Alle har indtil videre behandlet os som voksne mennesker på lige fod med alle andre.
Problemet er nok egentlig mig selv. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeg er for ung. Men så igen; hvorfor skulle jeg være det? Jeg er så klar som aldrig før - tror jeg :)
Men ja, jeg glæder mig lidt til det. Det er altid spændende at skulle noget, der omhandler graviditeten og sådan.

Kæresten er kommet hjem fra arbejde og tager sig nu en lur. Vi er begge meget uinspirerede og har ingen idéer til, hvad man mon skulle lave sådan en lørdag eftermiddag. Mit bedste bud er at vente på at solen går ned og så spille Skyrim... Vældig sundt.

Nu vil jeg tage mig et bad, og så må vi se, om jeg ikke er lidt mere konstruktiv derefter.