Alfred Alvarez.

Det er ikke så ligetil for tiden. Jeg har for nogle nætter siden haft en drøm, som handlede om en stikkerlikvidering.

Scenariet var bymiljø i krigstilstand, og jeg var åbenbart sammen med nogle forfulgte mennesker. På et tidspunkt ventede en mand på en bus, og det var åbenbart nødvendigt at likvidere ham, hvilket blev fremskyndet, da bussen, han ventede på, kom kørende.

Det, der ikke er så ligetil, er at lære mere om denne drøm ved at prøve at huske på flere drømme, som måtte genspille det samme tema i forklædning. Derfor sidder jeg nu og har stadig ikke nogle idéer til en brugbar synsvinkel på stikkerlikviderngen.

Der var ellers gået en drøm i nettet her til morgen, men før jeg kunne huske at blive liggende i den stilling, som jeg vågnede op i, så drømmen kunne blive pillet ud af nettet, så var det sket.

Noget af det første man gør om morgenen er at bevæge sig - og sjovt nok er den specielt gal, hvis man ikke har fået sovet igennem, men alligevel er vågnet, fordi man skal op og tisse. Man vil bare have tisseriet overstået og tilbage til sengen, men så har man bevæget sig og misset den natlige besked.

Jeg har ellers indkodet mine sovestillinger. De er groft sagt begrænset til at ligge på maven, på ryggen og så på siderne, så nogle gange kan jeg redde en drøm ved hurtigt at smutte ned på sengen igen i den relevante stilling og blive der i et minut eller to. Men der er kommet et forstyrrende element brasende ind i det hele, og jeg sidder foran det lige nu.

Det er hjemmesiden her, som jeg de sidste par nætter har ladet husere. Jeg er vågnet og har logget mig ind, og dermed forkortet min nattesøvn, afbrudt den. Og det bliver sandsynligvis ikke bedre i nat, hvor den ganske vist ikke kommer til at stå på Fyldepen, men til gengæld på en mental forberedelse på mandagens beskæftigelseskonference på Frederiksberg.

Der skal så uendeligt lidt til for at man mister kontakten med sig selv.

Nå, men jeg er jo en rutineret drømmefænger, og tjeklisten er klokkeklar :

1) skrive færdig her.
2) spise mig godt mæt.
3) indhente den tabte søvn
(en enkelt time er nogle gange nok).

En af de mest specielle drømme, jeg nogensinde har haft, havde formentlig til formål at illustrere, hvor super kort afstanden mellem drøm og virkelighed også kan være :

Der var en flyvedrøm, hvor jeg fløj rundt i luften på bedste Peter Pan manér med kolbøtter og saltomortaler. Jeg ville have opmærksomhed fra de tilstedeværende, men pludselig gik lyset, og det blev så som så med opmærksomheden, og jeg beklagede mig over ikke at kunne se noget.

- så åbn øjnene ! Lød kommentaren fra de andre i mørket.

Og det gjorde jeg i bogstavelig forstand lige lukt ud i den vågne tilstand.

Vil man have opmærksomhed, må man også give opmærksomhed, og vejen til en forbindelse mellem ens bevidste og ens drømmende jeg kan tilsyneladende forkortes helt utroligt med lidt opmærksomhed på sig selv.

Hvis jeg nu vågner efter min lur og finder, at en eventuelt indfanget drøm ikke associeres godt til likvideringsdrømmen, så er det bare endnu vigtigere at spidse ører, for så vil mit drømmende jeg nok tale om noget andet end forventet. Da må jeg i første omgang regne med, at det senest indfangne materiale er mere presserende.

Den kommer til at stå på nødder og spaghetti - sådan noget jeg kan slappe rigtig godt af på, fordi jeg bliver mæt af det. Og så må jeg se, hvad der sker.

Hvad er det for nogle energier, jeg har likvideret så kategorisk ? Det føltes som om, der var nødvendigt. Kan bussen måske have stået for spredningen af noget negativt ? Det var jo den, som var lige ved at samle manden op og køre ham videre. Udgør disse spørgsmål en brugbar synsvinkel ?

Trætheden begynder at melde sig, og det kunne være sjovt, om der var noget at fortælle efter luren, men først skal nødderne guffes, mens spaghettien koges. At fange drømme kræver nemlig forberedelse.

Eh, jeg ved godt det her er lidt anderledes, men Alfred Alvarez introducerede mig til nattens og drømmens verden gennem sin bog Natten - man lader så mange ting fare, at man møder en fremmed, når man endelig står ansigt til ansigt med sig selv, og det er \'eksistensen\' for omfattende til at affinde sig med.