Nadver til alle online-ulve, amen! Det er måneder siden, for ikke alt, hvad jeg prædiker, har mening. Kom og æd mig endnu engang.

Han sidder på sin seng og funderer over æbletræerne i danskernes have. Frugterne er efterladt som nedfald i græsset.

Abundance not consumed.

Han forstår det ikke, for i Syrien køber de olivenolie på dunke af mindst 10 liter. Jeg sidder og lytter. Fra overflodets land.

Bun! Eritræerne lærte mig tigrigna for det danske ord "kaffe", at u skal udtales som i tun. Vi skal spille kort senere og øve ugedagene på dansk og tigrigna. Jeg kan ikke huske dem endnu, kun lige sembet med tryk på sidste stavelse betyder søndag.

Syreren har ikke lært mig arabisk endnu, men verberne bøjes i han- og hunkøn. Sådan som det er på masoretisk - gammel hebraisk. Jeg lytter til hans historie, for det er i mit land, at æbletræerne vokser. Han forstår ikke, hvorfor vi ikke spiser æblerne, så jeg fortæller ham historien om Kundskabens Træ. Vi må ikke for Gud.

Jeg fortæller ham, at jeg selv er slangen i Paradis, for jeg giver jævnligt æbler til de tyrkiske lektiecaféen på biblioteket. Han savner sin familie, så jeg får ham til at grine, da jeg fortæller om pigernes lektier. Den ene skulle have hjælp med noget historie omkring Frihedsstøtten på Vesterbrogade - om hun kunne komme på tanke om en vigtig begivenhed udover ophævelsen af Stavnsbåndet, som hun ville rejse et mindesmærke over? (Nu har jeg jo indrømmet, at jeg ikke er særlig pædagogisk), så jeg fik hende til at skrive, at en vigtig begivenhed var den dag, da hendes forældre kom til Danmark, for da havde de taget en vigtig beslutning, som berører hendes liv den dag i dag. Og i øvrigt kommer der mange flygtninge over grænserne fra Europa lige nu. ...