Det her kommer med største garanti til at lyde ekstremt. Det kommer til at fremstå sygt, usmageligt og for nogen - kontroversielt.

Jeg har indtil videre i dette nådesløse skakspil opdaget mange ting. Jeg har lært en helvedes masse, om det at være menneske og om det at være en fritflyvende sjæl, uden ro. Jeg har erfaret hvordan det sobre liv smager, og jeg har udviklet en viden om, hvordan det er at flyve på diverse stoffer.

Jeg ved hvordan det gavner fysikken og mentaliteten, at leve det sunde liv. Livet med komplekse kulhydrater, polyumættede fedtsyrer, en varieret, samt proteinrig kost med vitaminer fra A til Z, hård fysisk belastning i form af daglig, og målrettet træning.

Jeg har set lykkens smil - så smukt. Den slags skaber ro, og begribelighed i tilværelsen. Når man ved hvad der skal ske, og det hele er struktureret - så kører det. Jeg har set døden som et valg, og en positiv udvej. Jeg har levet frygtløst, og jeg har levet ængsteligt. Jeg har følt hvordan det er, når det hele spiller, og når ti- og tolvtallerne bliver kastet efter mig. Jeg har også følt hvordan det er, ikke at være i besiddelse af noget som helst.

Jeg har prøvet at bo i en 88 kvadratmeters lejlighed i provinsen. Jeg har prøvet at bo i en campingvogn i nordvest. Jeg har hørt mig selv sige, at livet er en gave. Jeg har tænkt hundrede gange, at livet er en forbandelse. Jeg har gået ture i skoven - glad, tilfreds og fløjtende med fuglene. Jeg har gået ture i skoven - med en tyk løkke i tasken, søgende efter det helt rigtige træ, at hænge mig i.

Jeg har mødt utrolig mange mennesker. Langt de fleste har jeg ikke været falsk nok til at udstå. De få har jeg taget ind til mig, men aldrig helt. Der er ingen på denne jord som er intimt tæt på mig. Jeg har haft en masse seksuelle oplevelser, og jeg har dyrket dem alle vegne. Jeg har givet intimitet til en masse, uden at give den hele. Jeg giver brudstykker af mig selv til folk, og jeg har alle dage været sådan.
Jeg har lært en masse, af alle de fucking mennesker hvis ansigter jeg vil forbande til helvede. Jeg har lært præcis ligeså meget, af de få individer som i mit hjerte har været.

Jeg har lært fra mig i mange sammenhænge. Jeg har fået at vide af flere partnere, at noget af det sværeste for dem - var at slippe mig. Jeg har haft det sådan én gang i mit liv. Jeg er følelsesmæssigt distanceret fra alt og alle - og jeg holder folk hen. Jeg har i mange år - uanset hvordan det hele har set ud, følt mig helt ved siden af. Sjældent har jeg været til på jorden - med reel livsglæde.

Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer mig, udover kaos som jeg vælger at begå mig i. Jeg ved ikke hvilke mennesker jeg vil omgås, eller undgå. Jeg ved bare, at jeg dør før tid - forhåbentlig. Jeg håber at jeg selv får mulighed for at trykke aftrækkeren i bund. Jeg håber at jeg selv må tage skridtet. Jeg lever i håb om, at dø på en måde som jeg selv administrerer.

Jeg håber - trods alt - at de få mennesker jeg har åbnet op for, indtil videre i dette nådesløse skakspil - vil holde mig i deres hjerter, blot for en stund.

- Kasper Lund