Mit lille hvil indfangede mig hele 2 drømmespor. Jeg lå på ryggen, da jeg vågnede, og kroppen var helt med på at yde en indsats, for dømmesporene stod rimeligt klare. Dejlig kropslig hukommelse, takker krop !

1. drømmespor :

Min ærværdige moder er tilsyneladende blevet gift med min dansklærer fra gymnasietiden, og associationerne pipler frem.

Jeg kan fastslå, at det ikke nødvendigvis har med stikkerlikvideringen (se dagens første dagbogsnotat) at gøre, men når der er sex eller giftermål i farvandet i drømmeland, så betyder det højst sandsynligt et frugtbart møde mellem forskellige energier indeni en.

Hvordan var dansklæreren ? Jeg prøvede helt vildt at lære en masse i gymnasietiden - ikke mindst i dansktimerne. Mine karakterer for diverse danske stile holdt han troligt på 6 og 7. Kunne en halvsjælden gang imellem svinge den op på 8. Han vil for evigt for mit vedkommende være sindbilledet på en manglende forståelse af mine evner og mit væsen, og den svider så meget desto mere alvorligt, når man betænker en drømmefængers grundregel nr. 1 :

I sine drømme er man selv forfatter, instruktør og ALLE skuespillere. I drømmeland bliver den enkle lille person til en hel forsamling.

Jeg har altså selv bestemt, at drømmen skal handle om min dansklærer fra gymnasiet og min mor, men da de samtidig er mig, så handler det i virkeligheden om, at det, de gør ved hinanden i drømmen, er noget jeg gør ved mig selv. Det som de står for i drømmen repræsenterer noget, jeg selv gør i virkeligheden.

At drømme om min dansklærer, som jeg ikke ligefrem husker for at tro på mig, men som ikke desto mindre lærte mig en pokkers masse - jeg fik en god eksamen fra gymnasiet i skriftlig dansk - kan tænkes at afsløre en mindre flatterende side af mig selv, som har svært ved at tro på MIG. Den svider, for det er aldrig godt ikke at tro på sig selv. Det eneste forsonende træk ved læreren alene, er det, at jeg lærte en masse.

Nå, der er altså sket noget med min manglende tro på mig selv, for nu skal min mor og læreren giftes, og den her mand kunne ærligt talt også trænge til en mindre opblødning. Og det bliver så min mor, der står for det.

Min mor - og nu bliver jeg vel helt blød i knæerne, men jeg har altså ingen tatovering af mit røde hjerte dedikeret til min mor og med pil igennem ! - har altid troet på mig. Det var vanvittigt irriterende, når hun sagde, at jeg ikke skulle sammenligne mig med andre, men nøjes med at kigge på mig selv. Hun mente, at jeg altid ville være god nok i mig selv.

Vi havde faktisk heller ikke andet end os selv at have det i i fattigfirsene, da hun som ægte enlig løvemor formåede den pragtpræstation at deklarere overfor kongens foged, at hun da havde 4 børn og en hund. Kongens foged var kommet for at kradse værdigenstande ind, fordi mor havde gæld efter en tvangsauktion, og de havde kastet et misfornøjet blik på vores næsten 20 år gamle fjernsyn, med kontrolpanelet hængende ud i ledningen. Om hun da ikke havde noget af værdi til afdrag af gælden, som de kunne tage med sig ? Svaret med 4 børn og en hund faldt promte, og så er det vist ikke muligt at mønstre mere kærlighed og tro på sine børn.

Min mor er arbejderen, den ræverøde kommunist med hjertet af guld, der lærte mig mit første latinske ordsprog, før jeg tog fat på det i gymnasiet. Det er måske slet ikke så dårligt, at hun bløder op på dansklæreren, men omvendt kan jeg godt se, lærerens disciplin ikke er aldeles ubrugelig.

Det er vist ikke noget dårligt bryllup, ingen dårlig parring af disse mine personlige egenskaber. Jeg tror det betyder mere tro på mig selv. Jeg ved i hvert tilfælde, at det er, hvad jeg kommer til at tænke på ved dette drømmespor.

Man kan drømme syn, som de fleste gør, men man kan også drømme lugte, lyde og berøringer. Det skulle være de pågældende hjernecentre, som sørger for totaloplevelsen. Jeg mærkede engang et stik i armen under opvågning, fordi jeg havde drømt, at jeg blev stukket med en kanyle, og jeg har efterfølgende god forståelse for den kvide, mennesker med fantomsmerter befinder sig i. Mit hørecenter aktiverer også sig selv fint nok i drømme uden brug af ørerne, som jo er ved at blive døve hos mig. Finurligt, hvor jeg kan vågne op til en ringetone fra et vækkeur, som kun findes i maven og hørecentret ! Jeg kalder det min fantomhørelse.

Der var et andet drømmespor, men det må vente til en anden gang. Jeg skal ud i den friske luft en times tid, for jeg har siddet inde og skrevet hele dagen næsten.