Det sker sjældent....men det sker.....- denne følelse af klarhed. Klarhed over mine ønsker for mit liv.

Og hvergang er det en fryd for mig at have disse klarhedsmomenter. Denne nat vågnede jeg nærmest i en mareridt - dog ikke mareridt.

Med det samme greb jeg min mobil og sendte en sms. Ligefør jeg lagde mig med øjnene lukket i, sendte jeg en sms om, at jeg ville smile sødt og ligge mig til at sove med tankerne om min "blomstermand". Han er væk i 10 dage. Han har en kone og en elskerinde, der "tog" min plads, da jeg troede jeg mødte "mit livs kærlighed" i efteråret. Siden har vi været kammerater. Siden har jeg vidst, at jeg altid kunne regne med ham som den nære ven, som han kom til at blive. Altid har jeg kunnet regnet med at kunne få et sødt kys, et nus eller ovenikøbet sjældne få gange...lidenskabelige kys.

Jeg havde savnet ham.....hans nærhed og den måde, som han kan få mig til at føle mig som verdens dejligste kvinde der gik på denne jord. Han har sendt mig blomster, jeg aldrig nogensinde i mit liv vil glemme.....jeg nyder hans væsen som han er.

Altid har jeg vidst at han har sin kone...senere, da jeg slog op med "mit livs kærlighed" har jeg taget hensyn til at han også havde sin elskerinde, som kendte til min eksistens....men "vi var kun venner nu".....trods de stjålne øjeblikke...trods godt nok - de sjældne nus eller kys. Vi har holdt maske.....men maskerne faldt her i onsdags, da jeg udtrykte at jeg savnede ham.....han har også savnet mig. Jeg ville kysse ham og lænede frem mod hans førersæde og vi mødtes i et kys......

Så var det han sagde...." nu skal jeg sige dig en hemmelighed, men du skal kigge på mig, når jeg siger det".....jeg blev lidt forskrækket og kiggede. Så sagde han "Jeg har lyst til dig hvergang jeg ser dig" ....jeg svarede med et suk og et kys....og hengav mig i denne skønne blide dejlige verden, der kan sætte verden i stå for mig. Han er den eneste der har kunnet...i meget meget lang tid. Siden jeg slog op med "mit livs kærlighed" fik jeg noget af en nedtur. "Hvorfor fanger jeg mig selv i umulige relationer gang på gang ?" - for derefter at blive fuldstændig lammet og mistede enhver lyst til kys eller ...knald. Ikke at jeg har manglet dem....nej...i dét kys og den indrømmelse i onsdags kom det op i mig. Det er jo ham jeg har savnet...savnet hans kys, hans snusen, hans kærtegn....måden der gør at jeg fuldstændig smelter oig giver mig væk. Jeg bliver hæmningsløs og nydende. Hvem andre kan gøre det ved mig ? Ikke mange. Så jeg udtrykte, når han kom hjem igen efter 10 dages rejse, så ville jeg have en aften med ham. Aftalen kom i hus.....jeg har så tænkt på ham siden, hvor jeg har svævet som en forelsket ung dame. *suk* ....igår aftes mødte jeg så en veninde, hvor vi så tog 2 timer med snak om mest af alt "utroskaber"....jeg havde det godt og dejligt, da jeg i min savn sender en sms, hvor jeg udtrykte hvad jeg glædede mig til. Da jeg vågnede midt om natten...måtte jeg simpelthen sende ham en sms med det samme "Lige vågnet af en drøm...eller er det et mareridt ? Jeg har indset at jeg netop ikke ønsker at bringe mig selv i situationer med risiko for skandaler. Måske har jeg dog trods 1 fornuft. Jeg ønsker ikke flere sms - men jeg kan ikke holde mig fra dig *suk*. Vi ses *kys* " - mere modsætnmingsfyldt kan det ikke være.

Siden har jeg tænkt....når det er øjeblikke som disse - så må jeg være tro mod mig selv. PLudselig kom jeg i tanke om, hvad jeg i efteråret havde besluttet mig til. Jeg vil have et åbent forhold. Jeg kan ikke klare at skulle være "kvinden der ødelægger et ægteskab" - dét har vi tidligere snakket om. Så jeg HAR tidligere taget mig et valg. Jge har altså lyst til en kæreste denne morgen. Jeg vil give mig selv, kys, kram , nusseri og elskov, som 2 kærester kan give hinanden.....hvad gør jeg så ? Jamen....jeg HAR jo mødt en skide sød og flot fyr for 3 uger siden. Han er 30, single og mellemleder ligesom jeg. Lille søster kender...i weekenden var jeg til tøseaften og fortalte om ham. Der var en der kendte ham - og hun sagde sødt og alvorligt "Han er skide sød, du skulle gå efter ham"....er det tilfældigt ?

Jeg finder ham interessant....dog var det ikke nogen stor succes, da jeg tog ham med hjem...jeg var simpelthen så fuld.....PINLIGT....suk.....rigtig dårligt knald....jeg havde ikke været i bad, da jeg slet ikke var forberedt på en spontan gå-i-byen tur med min storebror. Mit soveværelse rodede....åh Gud....og der var ingen "gentagelse"- hvis vi overhovedet havde bollet...jeg husker intet. Sådan er jeg ellers slet ikke....ovenikøbet havde jeg ringet til "blomstermanden" i min beruselse - kl. 6 om morgenen - der var den unge mand jo her ! *Hmmm*.... blomstermanden undrede sig over at jeg havde ringet. Derfor jeg ved, at jeg havde ringet. Ellers husker jeg det ikke.

Suk....da jeg så vågnede og afviste ham efter søde ord og forventningsfulde blikke over sms - så har jeg tænkt på den unge mand (P) . Besluttede mig ellers til, at nu tog jeg mig sammen og ringede til P på hans arbejde. Har jo ellers fundet ham i firmaets Hjemmeside og skrevet en mail, der spurte om han var den jeg troede det var. Men han har ikke svaret.......hvilket er lidt pinligt, da det sikkert var fordi jeg var :o( ...øøøhmm...ikke noget for ham. Suk.....pinligt :o) ....men hallo - skal jeg ikke lige tjekke om han HAR modtaget den og virkelig afvist mig ? Der var en taxachaffør jeg snakker godt med, som spurte mig om hvorfor jeg var så glad en morgen. *G* så jeg fortalte ham, der var ham den unge mand. Vi snakkede om det - og han syntes da, det ville være en god idé at kontakte ham, da mænd også har brug for bekræftelser. Bare et "tak for sidst" .....det ville jeg gøre - men det blev til emailen, som egentlig ikke sagde andet end "er det dig ? " ...suk...:o) nå, men måske skulle jeg give det en chance ? Jeg har lyst til en kæreste nu. Og han ser nu ellers til at have lidt af hvert af , hvad jeg kunne tænke mig :o) Måske har jeg bildt mig for meget ind ved at tro, at jeg er så anderledes fra andre. Måske....min sidste kæreste var jo så forelsket, at jeg ikke kunne bede om mere. Jo, en bedre baggrund i form af, at man dog trods alt kan snakke om hinandens arbejde. Noget man begge kan forholde sig til. P går også i byen de steder jeg går i byen...."mit livs kærlighed" havde så mange belastende venner og et værthusvane, der slet ikke matchede mig. Jeg kunne ikke stå ved denne side. P kan jeg stå ved. Også er han ovenikøbet flot....skide sød, faktisk. Han overraskede mig - og jeg aner ikke, hvorfor jeg i hulen jeg pludselig skulle score. Jo...fordi jeg var belevet så fuld. Altid når jeg bliver skide fuld, skal jeg lige se....nu han var så flot...så kunne han ihvertfald godt slæbes hjem. Ellers havde jeg ikke nødvendigvis gjort det. Helt sikkert. Det er rigtigt....*GG*

Nu ved jeg ikke om jeg har modet til at forsøge......suk. Kylling....bangebuks....:o) eller er det fordi jeg er bange for at jeg ikke er forelsket nok ? Er det fordi jeg elsker at dyrke lyserøde forelskelser ? Og nu er jeg dén erfaring rigere og kan se, at jeg nødvendigvis ikke behøver at være SÅ forelsket ? Jeg tror egentlig at jeg vil blive rigtig glad for ham. Jeg kan godt forestille mig det. Faktisk har jeg allerede forestillet mig en masse skønt med ham. Han ville kunne indgå i mine venskaber som jeg har nu. Hvilket "mit livs kærlighed" ikke kunne. Overhovedet. Skal jeg lade det hvile en dags tid ? Det er dog trods alt et stykke tid siden nu - faktisk 3 uger. Så kan det vel også vente lidt igen ? :o) Jeg det utålmodige væsen...kan jeg det ? Ja. Jeg MÅ da væbne mig med tålmodighed...og alligevel :o) Istedetfor at oipbygge små lyserøde skyer burde jeg simpelthen ringe til ham....tjekke om han er interesseret. Jeg fik ellers den idé, at ringe til ham og spørge, hvor hans kontor er....:o) og komme med et sødt kort, med søde ord og mine tlf.numre. Så ved han hvor han har mig - og kan taget et skridt - hvis det er.

Det er nok det mest fornuftige. :o)

Jo, jeg havde tænkt mig at skrive jeg havde noget at sige ham.
1. undskylde for at jeg havde været så fuld 2. undskylde for at ikke at have været i bad *G* 3. undskylde for at jeg var lidt ved siden af mig til morgenkaffen af bare overraskelse.

Af de gode ting vil jeg gerne fortælle ham 1. at jeg gerne ville give ham en chance for at møde mig, hvor jeg var klar 2. hvor jeg kunne være mig selv, uden masken, som den smarte der har tjeck på alt 3. at jeg har lyst til at hygge mig med ham under mere intime former.

Det er måske ikke lige ordene at give ham....men budskabet er nogenlunde dette.

I denne weekend har jeg oplevet mig selv, som skide fuld igen. Igen skide smart og tjeck på tingene. Hvad er det for moget ? Hvor er min feminitet når jeg er fuld ? Den er bare væk.....også drikker jeg mig bare så stangstiv. Hvor er det irretirrende !!! Og denne gang kunne jeg ikke komme på arbejdet. Jeg ringede lige, da jeg vågnede og spurte hvordan det gik. Min ansat, som egentlig ikke var istand til at svare kompetent - sagde det gik fint. Hmm...jeg var vist stadig fuld, da jeg vågnede - ligesom dengang med P - hvor jeg faktisk stadig var påvirket. DET ER SGU DA ET PROBLEM !!!! Det er simpelthen for dumt !!!!! NU har jeg gjort noget, som jeg ikke havde forestillet mig, at jeg kunne gøre. Faktisk havde jeg meddelt ledelsen, at jeg ville komme trods dét at det var weekend. Men dukkede altså ikke op. Det duer ikke...jeg er flov over det. Jeg kan kun beklage....men uanset hvad - så passede jeg IKKE mit arbejde. Søger jeg endnu engang en grænse for jhvad jeg kan tillade mig ? DET kan jeg IKKE iforholddd til mit arbejde. DET DER VAR NOGET DU GJORDE DA DU VAR UNG - i forhold til menneskelige relationer - men sgu aldrig på arbejdet ! Jeg er leder. En leder, med ansvar og en rollemodel for andre. Jeg kan IKKE agere som de unge, jeg har ansat. Selv de unge passer deres arbejde bedre end jeg. Hvor er det skammeligt.....

Jeg må simpelthen tage mig sammen til at få orden i det hele. Nu skal jeg ikke smide det jeg har i vasken.

Så er det jeg tænker, hvad er det så jeg ønsker for mit liv ????

Hvem vil jeg have ? Hvad vil jeg lave ? Ønsker jeg det her singleliv ? Nej....ikke mere. Jeg vil have et kærligt forhold til et andet menneske. Er jeg tilfreds med mit arbejde ? Ikke just lige det jeg har drømt om - men det er et springbrædt for så meget andet jeg kan lave. Jeg har vist glemt mine drømme. Hvad jeg ville.....hvad vil jeg ?

Først og fremmest vil jeg beholde mit arbejde, med ansvar, erfaringer jeg kan høste - det ER mig at være dér hvor jeg er. Jeg må engagere mig i mit arbejde igen. Selv om jeg synes det er en lorteledelse - svag og uden kompetance for at styre en moderne ledelse. Okay...dét er jo så dét jeg VIL bibringe. Jeg er bare forvirret over hvilke muligheder jeg har for at gøre mig gældende. Er tiden så kommet til at spørge og snakke om muligheder ? Jeg skal på leder-dilpom-kursus til august. Dog er jeg i tvivl om det ER noget som virksomheden virkelig forstår betydningen af. I mine øjne vil de "bare" sende mig på kursus, fordi JEG ønsker dette. Men jeg ER lige så interesseret i, at de vitterlig synes jeg er en aktiv for virksomheden, som har potentiale til medindflydelse på udviklingen. Skal jeg bede om den medindflydelse nu ? Kan jeg være det bekendt ? JEG VIL. Nu har jeg jo bbare lige vist...at jeg ikke er mit ansvar bevidst. Noget lort. Bare noget lort. Men denne gang har jeg virkelig SELV lavet rav i den - OG DET ER PÅ GRUND AF AT JEG BLIVER TANKELØS, NÅR JEG FULDER MIG !!! ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅH !!! Hvor er jeg bare for dum !!!! Irretirrende. Jeg glemmer helt at jeg søger det smukke i livet. Ønsker lykke, rigdom og dejlige minder i alle henseender. INGEN livsløgn...men simpelthen sandhed, glæden ved nuet i medgang og modgang. Jeg vil krydse mine fingre for at jeg kan udrette de fejlt jeg har lavet. Jeg må starte med at sige undskyld. Stå med oprejst pande og vise ansigt. Angre, men ikke for at få medynk eller medlidenhed. Angre, at jeg indser min store fejl. Undskylde for at jeg ikke har opført mig efter de normer og rammer jeg egentlig ønsker for mig.

Det er ikke nemt. Men det er livets lod. At stå ved sine fejl, bekende dem og lære af dem. Sådan må jeg gøre det. Jeg er faktisk ked af, at have gjort det. jeg tør aldrig fortælle jeg er ked af det. Måske er det en "bagage" fra den tid, jeg har været så dybt ulykkelig og deprimeret. Måske....måske har jeg bare aldrig været så ærlig. Måske har jeg haft svært ved at mærke efter mine følelser - og dét netop er en af de "dårlige" følelser. Men disse følelser må jeg også stå ved.

Kære ~SommerFugl~flyv ud.....vis dig selv. Med alle farverne du har i dig.

~~~~Held og lykke~~~~

~~~~~*QnuZ og kærlighed til mig og mine kære~~~~