Denne beretning har oprindelig været offentliggjort i et undergrundsbladet MULD-VARPEN i 1972. Nyere oplysninger i sagen har imidlertid gjort det nødvendigt at ændre indholdet af væsentlige afsnit og føje nye til. Med denne artikel kan sagen dog ikke siges at være fuldtud belyst. Om de kommende års forskning kan bringe yderligere oplysninger kan vi ikke sige. Thi hvis vi vidste dette havde vi jo allerede oplysningerne. Det kan måske også virke en smule kedeligt sådan at indlede med en omfattende baggrundsorientering i stedet for at gå lige til sagen. Men i virkeligheden er det ganske sundt at kede sig. Derfor fortsætter jeg lidt endnu. Jeg skal i øvrigt have sat min bedeskammel ned til storskrald. Den er nemlig ved at få 'knæ'. Du er velkommen til at tage en kop kaffe og en ostemad mens du venter...
De Forenede Stater udenrigsminister i 1950erne hed John Foster Dulles. Det er dog ikke ham historien handler om, men en anden Foster Dulles, med fornavnet Kurt. - Disse to mænd er ikke engang i familie. Johns efternavn udtales 'Dålles', men Kurts efternavn udtales som det staves, nemlig 'Dulles'. I artiklen fra 1972 antydes et vist familieskab - ja, måske endda broderskab. Men det er udelukket, da John Foster Dulles ikke havde en bror, der hed Kurt. Vi kan imidlertid ikke afvise at de to mænd eventuelt engang kunne have mødtes og endda hilst hjertelig på hinanden, i den tro at de på én eller anden måde virkelig var i familie.
Kurt Foster Dulles var imidlertid sjældent særlig hjertelig. Tværtimod ville man betegne ham som en 'værre én'. I hvert fald værre en de fleste. Allerede ved fødslen, som finder sted i Belgisk Kongo, vejer han 80 pund, og han kan næsten cykle med det samme. Han udvikler sig formidabel hurtigt. Inden tre år er han fyldt 27. Han gør også megen nytte i kampen mod de stedlige kannibaler, som han forfølger helt ud til Det Indiske Ocean. Her køber han en hytte med havudsigt - og melder sig til et aftenskolekursus i møgspredning. Det praktiske lærer han ret hurtigt, og bliver meget dygtig til at sprede en masse møg omkring sig. Teorien er han dog ikke så god til. Reglerne for benyttelse af fir- og femflanede møggrebe har han svært ved at finde ud af. Og hvornår en skovl skal anvendes kan han slet ikke gennemskue. Ved hjælp af bestikkelse og trusler lykkes dog til sidst for ham at bestå teoriprøven, og med tiden får han indøvet en sprederteknik som enhver kender må tage hatten af for. Og han bliver en ren mester i kørsel med trillebør.
Herefter hører vi ikke så meget om ham. Der er nogle ubekræftede forlydende om at han afholder et AOF-kursus i oversavede damer. Men da der ikke findes noget tilgængeligt evalueringsskema over kurset, kan vi ikke med sikkerhed sige at det har været afholdt. På hans ældre dage tager han ifølge samme kilde kampen op mod lynet. Kampens rette udfald kendes dog ikke.
En pålidelig kilde hævder dog, at kan som 80-årig cykler fra Østafrika til Saudi-Arabien og bliver saudiarabisk statsborger. Fremmedpolitiet mener nemlig at han som ældre nok er blevet en mere skikkelig person. Han får endda plads på plejehjemmet i Riyadh. På grund af nogle bandekrige mellem 'Alte Freunde' og 'the Oldies' bliver han bortvist fra plejehjemmet og Saudi-Arabien. Man mener nemlig at han både står bag banderne og krigene. Han bliver oven i købet idømt en fatwa. Da han tror det er noget til at spise, slagter han prins Ab Lagers lam og spiser det helstegt med flødekartofler. Derfor bliver han idømt en Fatwa 2. Det tager han sig nu ikke særlig meget af, da han i mellemtiden er nået til Hong Kong. Han finder sig en giftefærdig hongkongienserinde, der får det indtryk at han både er rig og på det yderste. Ingen af delene er dog tilfældet, og de får 11 børn sammen.
En dag, mens han sover til middag, bliver han overfaldet af ti medlemmer fra banden The Ugly Boys. To af medlemmerne slipper bort i levende live. De øvrige må håbe på at der eksisterer et liv efter døden. Han får dog et mindre psykisk mén efter overfaldet, thi som ung kunne han alene mand klare et helt fodboldhold uden at nogen slap bort.
Han rehabiliterer sig dog på sin 90 års fødselsdag, da han kvæler en hest med sine bare næver. Handlingen i sig selv er ganske fornuftig, da hesten har trampet rundt i hans roer. Det uheldige er blot, at han i overstadighed kommer til at skyde sin kone og to af børnene. Der bliver udstedt en arrestordre på ham af Hong Kong Nærpoliti, men flere gange lykkes det ham at undslippe. Under jagten omkommer tre nærbetjente, en opdager ved navn Kong Hansen, en tatar fra Stubbekøbing, to buskmænd (som bliver trampet ned da de lurer bag en stikkelsbærbusk) samt en vandbøffel, som ellers intet har gjort.
Til sidst lykkes det dog at trænge ham op i en krog. Da den griber fat i hætten til anorakken er han prisgivet. Han idømmes livsvarigt tugthus, som han dog undslipper fra to dage senere, forklædt som udstoppet narhval. Han flygter gennem hele Centralasien, og når til det vestlige Ukraine, hvor han de næste 12 år holder sig skjult på et høloft.
Nu kan man godt spørge sig selv, om den gode hr. Dulles kan gøres ansvarlig for sine handlinger, eller om hans adfærd skyldes arv og miljø - og måske er det hele endda for sjov. Efter opholdet på høloftet opsøger han den analytiske psykolog C. G. Mælkejunge i Svejts. Under samtalerne, som foregår i et værelse med grå tapet og orange blomster, når C. G. Mælkejunge frem til at hr. Dulles er blevet forstyrret allerede i fostertilstanden! Der var således opståen en ubalance mellem hans animus og anima - henholdsvis det mandlige og kvindelige aspekt. Det var især hans animus, der var blevet godt knotten over denne ubalance. Men da den ikke turde give animaen godt lag tæsk, gik det ud over dyr og mennesker.
- Hvad skal jeg gøre ved det? spørger Foster Dulles.
Den analytiske psykolog råder ham til at slå sig ned i den danske by Møgeltønder, som ligger tæt ved grænsen til Tyskland, og dér grundlægge en frimærkesamling med beroligende motiver. Foster Dulles er på det tidspunkt 102 år, og mener nok at det er på tide at gå over til mere rolige sysler. Han pakker derfor sine ting og cykler til Møgeltønder.
På rejsen bliver han desværre kørt ned af et tog. Fire passagerer dræbes. - Han når dog den lille hyggelige sønderjyske by en søndag eftermiddag i regnvejr. Han lever her et års tid i stort set fred og ro, inklusive de idylliske frimærker. Han specialiserer sig i motiver fra hverdagslivet i grænselandet - bl.a. dét med en kat der ligger og sover på trappen til søfartsmuseet i Flensborg, samt frimærket med det elskede motiv fra Thorkild Høballes oliemaleri 'Marskbonde ved Vesterhavet -sammen med sin hyrdehund i solnedgangen'. Men en dag ses han i hovedgaden i Møgeltønder på en damecykel. Han bliver arresteret af en nærbetjent, som finder dette mistænkeligt. I retten idømmes Dulles fire års fængsel. Under et flugtforsøg kvæler han en dørvogter, og får derfor lagt 14 dage til sin straf. Få dage senere flygter han på ny. Men under flugten falder han i en kloak og dræbes.
Nogle dage senere er der begravelse. Her springer han imidlertid pludselig op af kisten, angriber præsten, som bliver ædt i få mundfulde. Han flygter derefter op i kirketårnet medbringende en kanon, som han har haft skjult i kisten. En hjælper ved navn Grami Hu fra Vietnam skyder kanonen af.
Foster Dulles er formentlig landet i en nærliggende plantage, og har derfra overskredet grænsen ved fyraftenstid. Da han endnu ikke er fundet, er han stadig efterlyst. Om han nogensinde bliver fundet i live ved ingen, da man jo endnu ikke har fundet ham, og endnu færre véd hvor længe han endnu kan forventes at forblive levende.
Kurt Foster Dulles lever formentlig under konstant flugt fra det ene sted til det andet, muligvis i Europa, men eventuelt også i Mellemøsten eller Centralasien. At han er i Afrika, hvor han oprindelig kom fra, kan vi heller ikke vide. Til Latinamerika kan han være kommet med skib eller fly fra Lissabon. Han lever formentlig under en helt anden identitet. Derfor kan man ikke bare kigge i Kraks vejviser efter 'Foster Dulles'.
Men måske kunne alle de nævnte ulykkelige hændelser være undgået ved en bedre og mere udbygget distriktspsykiatri.