Endelig gift.

Endelig havde vi papirerne færdige til at blive gift. Hele proceduren havde varet et halvt år. Vielsen fandt sted i den lille moderne kirke som tilhører den tyske menighed. I midten af kirken oppe ved alteret er der en åbning i taget, lavet således at man kan se den klare blå himmel, når man ser op. Det skal muligvis symbolisere det inderste i et jødisk tempel. Efter vielsen kørte vi til Koka Dam hvor bryllupsmiddagen fandt sted. Dengang fløj man ikke så meget rundt i verden, som man gør i dag. For Fritz såvel som for min families vedkommende var det uhørt at flyve så langt, hvis det ikke var strengt nødvendigt. Derfor var vi helt uden familie til brylluppet. Venner og bekendte fra den danske koloni samt fra den svejtsiske og nogle etiopiere var kørt forud efter vielsen og stod foran hotellet og ventede på os, da vi ankom i bilen. Glade og lykkelige omfavnede vi alle hinanden, før vi satte os til det smukt dækkede bord. Jeg følte mig som prinsessen i eventyret. Hvad kunne vi ønske os mere. Efter middagen slappede vi af i den vidunderlige have sammen med gæsterne. Det havde været en dejlig dag, blev vi enige om efter alle havde taget afsked. Den perfekte bryllupsdag fik en overraskende afslutning. Det blev meddelt os, at alle hotelværelser var optaget til næste dag. Fritz havde taget fire fridage således at vi kunne tilbringe et par bryllupsdage i Galila Palads. Vi måtte derfor tage til takke med det næstbedste, et værelse i et mindre hotel, to kilometer derfra, hvor chauffører overnattede. Fritz bar mig, efter skik og brug, over dørtrinet til værelset. Derefter trak han gardinerne for vinduerne men blev meget overrasket, for de faldt pludselig ned på gulvet. Vi fik dem nogenlunde arrangeret igen, men vovede ikke at åbne vinduerne for den kølige aftenluft i det tilfælde af at de også kunne falde af. Fritz fandt ud af, at de øverste indbyggede skabe ikke havde nogen bagvæg, når vi lod dem være åbne, kom der på den måde frisk luft ind i værelset. Jeg trykkede på knappen til den lille lampe på bordet for at tænde for lyset, men trak hurtig hånden tilbage med et overrasket skrig, fordi et elektrisk stød jog igennem mig. I skumringen fik vi de meget enkle jernsenge, som stod på hver sin side i værelset, skubbet sammen. Den ene var et godt stykke højere end den anden. Midt om natten vågnede jeg ved en mærkelig skrigende lyd. Fritz var kommet for nær til midten af sengene, de skred fra hinanden med en meget høj og ubehagelig lyd. Resultatet var, at han faldt ned imellem sengene. Der gik et øjeblik før vi forstod hvad der var sket. Denne mærkelige lyd fik de andre hotelgæster til at stikke hovederne ud af døren for at se om alting var i orden. Vi kravlede tilbage i sengene og forholdte os musestille.Ved fire-tiden om morgenen vågnede alt som kunne krybe og springe udenfor. Hanerne satte kronen på værket ved at sprede morgenkoncerten i den kraftige vind som blæste over stepperne. Lidt matøjede sad vi næste morgen ved morgenmaden ret glade for at kunne flytte tilbage til Galila Palads den samme dag. De næste par dage tilbragte vi med at gå ture på stepperne i nærheden af hotellet. Her og der befandt sig en solid bygget myretue op til et par meters højde. Det hændte en hvirvelvind af støv snurrede over stepperne ligesom en gammeldags snurretop. Man kunne ikke lade være med at undre sig over hvad der ville blive af den. Før solen gik ned hentede mørkhudede etiopiske piger, med lugtende smør i de mange fletninger og med bare ben, vand i gamle blikdåser som de med lethed balancerede på hovedet eller bar på ryggen. De underholdt sig lystigt med hinanden, fniste sky og kikkede til en anden side, når de fik øje på os. Fritz' to schæferhunde, som han havde måtte overgivet til hotellet, fordi de havde ødelagt en kat som tilhørte en gæst fra Ghion, småløb hele tiden foran og bagved os med snuderne i jorden. Af og til løftede de hovedet og spidsede vagtsomme ørene. Vi følte os trygge og beskyttet ved at have dem ved siden af os.
   Ude på landet er tiden udviklingsmæssigt stået stille for mange. Man lever i hytter, tukuls, og efterhånden som familien vokser, bliver andre små hytter bygget rundt om den store tukul som tilhører ægteparret. Mange lever af kvægrøgt. I små flokke græsser kvæget, imellem lave træer og buske, vogtet af drenge. Jorden er forholdsvis frugtbar mange steder, fordi det er vulkanjord. Grønsager er derfor meget velsmagende på grund af mineraler i jorden. Visse steder strømmer boblende, rent, varmt vand lige ud af grunden for at bane veje i små dampende kilder. Hvis vi ikke var på ture i omegnen, slappede vi af i den vidunderlige have som omgav hotellet. Citroner og mandariner vokser side om side med granatæbler og mange andre ting. Det fik en til at undre sig over hvordan paradis havde set ud. Store buske af burgunvilla i forskellige farver fra dybrød, blå, gul og hvid spredte deres lange grene over den sydlige mur. Foran indgangen til hotellet var der pæne bede med roser som blomstrede hele året i alle regnbuens farver. Solopgang over stepperne er et fantastisk syn, som man aldrig bliver træt af at betragte. Med en gang ser man den glødende store runde kugle i horisonten. Hurtigt hæver den sig og spreder sine blændende gyldne stråler over jorden, før den trækker sig tilbage til den daglige rutine med at inddele nætter, dage, uger måneder og år.
   En eftermiddag fik Fritz den storartede idé at fange fisk i Koka Dam, som ligger tæt ved hotellet. Fra muren om haven til hotellet fører en stejl trappe ned til dammen, derfra kan man fortsætte ud på en lang bro. Ved siden af Koka Dam befinder sig også et elektricitetsværk som bliver bevogt af militæret. Jeg følte mig mærkelig urolig ved dette forslag og aflænede det stærkt. Fritz opgav ikke sin idé selv om jeg tryglede og bad. Til sidst lovede han at tage en etiopier med. Med bange anelser så jeg dem forsvinde om hjørnet på vej ned til dammen. En lille time senere kom de tilbage med dukkede hoveder og uden at have fanget noget og havde følgende historie at fortælle: De stod ude på broen og fiskede, han og etiopieren, da de hørte mærkelige lyde bag ved dem. Til deres skræk så de store bavianer aber bevæge sig ned af trapperne som førte hen til broen. Etiopieren rådede Fritz til at stå musestille og ikke røre på sig. Selv bevægede han sig langsomt og krybende hen imod trapperne, mens han begyndte at opføre sig som en abe. Med vilde bevægelser og lyde lod han de andre aber forstå, at det var deres territorium. Bavianerne betragtede, med hovederne på skrå, de to i et stykke tid, og pludselig drejede de om og forsvandt op ad trapperne.
   I Galila Palads har man hverken radio, fjernsyn eller aviser. Det giver gæsterne god lejlighed til at slappe af og nyde den pragtfulde natur. Efter solnedgang sad vi oppe på den store terrasse og lyttede til steppens orkester. Alle mulige lyde blandede sig sammen til en sælsom symfoni. Vi undrede os over hvad der foregik under den stjerneklare himmel som dækkede stepperne. Schæferhundene og vægterne havde en hel del at gøre med at passe på at vilde dyr ikke kom ind i haven i nattens løb. Den ene af hundene manglede hud over tænderne på den ene side af hovedet, havde jeg lagt mærke til. Hundenes opgave blev af og til testet på liv og død i nattens løb. Galila Palads var en gave til Haile Selejse fra Musolini efter besættelsen af italienerne. Det er bygget hovedsagelig af hvidt marmor og var ment til at være et sommerpalads for kejseren som foretrak at beholde et værelse for sig selv og overgive resten til hotellet.