Et moderne eventyr?


4 år siden 7 kommentarer Kortprosa tinder kærlighed

2Stilstand
Jeg er den der fucker alting op. · En besked og vi er tilbage · i min... [...]
Digte · følelser, tanker, kærestesorg
1 år, 10 måneder siden
3Hykleri
Tinder er en sladrehank · og du er 8 kilometer væk. · Jeg forstår det... [...]
Digte · hjertesorg, ensomhed, tinder
1 år, 11 måneder siden
5Kærlighed og kokain
"Græsset er aldrig grønnere, · end der hvor man vander det" · siger k... [...]
Digte · skyldfølelse, selvdestruktivitet
2 år siden
7Mørke #3
Natten er mørk · når tankerne lurer · i min underbevidsthed. · Som et f... [...]
Digte · mørke, håbløshed
2 år siden
7Et moderne eventyr?
"It's a match". Den genkendelige notifikations-lyd fra Tinder lød... [...]
Kortprosa · tinder, kærlighed
4 år siden
3Mørke #2
Jeg befinder mig i · drømmenes fængsel, · hvor hvide vægge · omslutter ... [...]
Digte · ensomhed, håbløshed
4 år siden
5Mørke
Livet føles uendeligt langt · når hver dag er en kamp · og jeg ender ... [...]
Digte · ensomhed, håbløshed
4 år siden
3Forvirret hjerte
Jeg siger at jeg · respekterer ham, · men det er ham der ikke · kan lad... [...]
Digte · følelser, vred, fortvivlet
4 år siden
2Ambivalens
Hans trang til mig · lyser ud af ham, · og hans hænder · kan bare ikke · ... [...]
Digte · følelser, utroskab, fortvivlelse
4 år siden
5Om at fortryde
Mine tanker larmer i mit hoved, · jeg forbander mit sind, · der er al... [...]
Digte · hjertesorg, skam, tvivl
4 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Christina Olsen (f. 1995)
"It's a match". Den genkendelige notifikations-lyd fra Tinder lød fra mobilen på natbordet, og hun mærkede med det samme, hvordan hjertet begyndte at slå lidt hurtigere - forbandet!
   Lasse hed han. Han var en af de pænere fyre, en af dem, som hun faktisk ikke var så tryg ved at matche med, fordi han mindede hende om hendes egen utilstrækkelighed og dårlige selvværd. Hun skrev en kort besked til ham, og næsten en time efter tikkede et svar ind fra ham: "Hos dig eller mig?"

Det var en mandag aften og klokken var omkring 22.30. Hos dig eller mig? Seriøst? Kunne det være så nemt? tænkte hun. Selvfølgelig kunne det det. Det vidste hun jo også godt inderst inde. Hvis hun havde lyst, kunne hun sikkert få hvem som helst. Hun var en smuk, ung kvinde, og verden lå for hendes fødder, hvis altså ikke det havde været for den forbandede dårlige selvtillid og ringe selvværd, der konstant bremsede hende i hendes færden i livet.
   Natten faldt på, og Julia faldt i søvn uden at svare på beskeden fra Lasse.

Da hun vågnede næste morgen, satte hun som det første musik på og begyndte at danse. Det virkede lidt fjollet, men det var en fin måde at skyde dagen i gang. Om ikke andet kunne hun snyde sin krop og sind til at tro, at det skulle blive en god dag. Ved 11-tiden skrev hun en kort besked til Lasse - "Hos dig". Kort og godt. Hun var overhovedet ikke sikker i sin sag, men hun havde på et tidspunkt læst et sted på nettet, at det virkede at fake it till you make it.

Julia drømte bare om alt andet end uforpligtende sex. Det gav hende mere tvivl og tankemylder end hun fortjente, og fyrene gav hende alligevel ikke den kærlighed og bekræftelse, som hun inderst inde var ude efter. Hun drømte om kærlighed som på film. Hun drømte om lidenskabelige kys i regnvejr, romantiske dates, familieliv og børn. Intet af det hun drømte om var dog i syne, og det kunne hun vel kun takke sig selv for.

Lasse svarede hurtigt tilbage: "Super, det er en aftale! I aften? Hvad spiser du til morgenmad?"
   Julia kunne næsten ikke være i sin krop af tankemylder. Hun vidste godt, at hans spørgsmål om morgenmad var pakket ind i en forventning om at hun overnattede. "Årh fuck! Hvad svarer man lige til sådan en besked?" tænkte hun, og huskede på, hvor meget hun egentlig hadede Tinder. På én måde følte hun sig jo smigret, men alt i hende skreg også på, hvor mange andre Tinder-dates, han mon havde stillet samme spørgsmål? Hun fik taget sig sammen og formuleret en besked om, at hun forventede morgensex og pandekager, og han svarede, at morgensex skulle hun nok få masser af.

Julia vågnede forvirret op i sin seng med sin mobil i hånden. Klokken var 17, tv'et kørte i baggrunden. Hun måtte være faldet i søvn. Hun havde ondt i hovedet og frøs om fødderne, og besluttede sig for at pakke sig ind under dynen igen.
   Lasse havde ikke svaret på hendes sidste besked, hvor hun spurgte om hans adresse, og Julia vidste stadig ikke, hvad tid de skulle mødes. Hvis de altså stadig skulle mødes.

Ventetiden var altid det værste. Det var her at usikkerheden i hende fik frit spil. Det var egentlig ret ironisk, for hendes tanker handlede altid om, hvorvidt fyrene ville kunne lide hende og hendes krop, eller om de ombestemte sig inden og slettede hende fra Tinder uden begrundelse. Det var det værste hun vidste! At blive slettet eller ignoreret. Men omvendt, så var det jo præcis det samme hun havde lyst til - altså at løbe skrigende bort, slette match og ikke skulle forholde sig til den afvisning, der måske ville komme senere hen. Kryster!

Ventetiden fortsatte. Klokken 22 var der stadig ikke kommet svar. Julia begyndte at føle sig godt dum. Hun havde ventet hele dagen på ham, og jo længere tid der gik uden svar, jo mindre fik hun lyst til at se ham. En djævel fór i hende, og hun tænkte "fandme nej! Jeg er ikke sådan en, der bare skal holdes i venteposition og bare kommer når han kalder". Hun besluttede sig for at løbe en tur uden sin telefon. Inderst inde håbede hun alligevel lidt på, at han ville skrive. Det gjorde han ikke. Selvfølgelig ikke.

Julia gik i seng, og kunne ikke lade være med lige at tjekke telefonen en sidste gang, inden hun lukkede øjnene. Den nat drømte hun om ham som hovedperson. En urealistisk drøm om en good-guy, der hentede hende derhjemme og sammen kørte de ud i verden. Han tog hendes hånd og kiggede hende dybt i øjnene, og de levede lykkeligt til... "Pling!"
   "It's a match". Den genkendelige notifikations-lyd fra Tinder lød fra mobilen på natbordet, og et nyt match dukkede op på hendes telefon...

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/12-2020 23:47 af Christina Olsen (Christina1212) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 831 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.