Hans trang til mig
lyser ud af ham,
og hans hænder
kan bare ikke
lade mig være.
Men han stopper
sig selv og siger
"Jeg burde ikke"
Han har jo ret,
og hvad så?
Jeg lever højt på hans
hemmelige kærtegn.
Jeg åbner mit hjerte
og tager imod,
inden ambivalensen
drukner mig og
smadrer mit indre.
Han vil gerne,
men vil ikke.
Jeg vil gerne,
men tør ikke.
Vi er for evigt fanget
i en dans med vores
forbudte lyster,
fanget i ambivalens,
hvor ingenting fuldføres,
men efterlader døde
og sprukne hjerter.