Hedvig var en dame, man ikke sagde imod. Hun havde beriget sit og mandens liv med fire børn, hvoraf de to var tvillinger. Børneflokken havde givet hende en rutine i at håndtere verden på effektiv vis. Nogen ville mene, at aktiviteten nærmede sig det irriterende, idet hun havde raske løsninger på nærsagt alt og en energi, som selv en pilfingret 3-årig ville misunde hende. Ifølge hende, var intet problem for stort til, at det ikke kunne løses.
Hendes datter og svigersøn havde længe set frem til en uges velfortjent ferie under sydens sol. Hedvig stillede beredvilligt op som hundepasser for Rufus i deres hus. Om formiddagen blev hun afhentet af svigersønnen i bilen, som var en flunkende sølvgrå nyanskaffelse.
Hedvig fik fyldt bagagerummet op med en oppakning, der ville være forventelig til en større jordomrejse. Solen skinnede, og humøret var højt hos både Hedvig og svigersønnen. Vel hjemme på matriklen, vendte han bilen og bakkede ind. Hedvigs effektivitet levnede ikke tålmodighed nogen chance. Med et rask tag flåede hun døren op, mens bilen stadig var i bevægelse. Det resulterede i, at den blev revet halvt af efter at have haft nærkontakt med garagevæggen og en affaldsbøtte i metal. Svigersønnen fik et hærget udtryk, mens hun undskyldte fadæsen. Dog mente hun, at skaden ikke var værre, end at den sagtens kunne repareres på et værksted, så det var der ingen grund til at ærgre sig nævneværdigt over.
Afrejsetidspunktet nærmede sig, og da taxaen ankom, stod både Hedvig og Rufus på trappen. Hun vinkede og Rufus logrede, mens datter og svigersøn med et bekymret blik kiggede efter dem gennem sideruden.
At sætte sig og nyde livet i en flugtstol, passede slet ikke til Hedvigs temperament. Nu skulle tiden bruges effektivt, og for den der vil finde muligheder, så er der altid noget at gå i gang med i en have. Hvor nydelig den end måtte være efterladt. Blomsterne fik et solidt spul med vandslangen. Hækken trængte til at blive studset på udvalgte steder, og græsset kunne med god vilje klassificeres som modent til at blive slået. Med selskab af Rufus, røg hun over i redskabsrummet, hvor det lykkedes hende at få liv i plæneklipperen. Svigersønnens sjuskeri med kanterne var uudholdeligt at se på for Hedvig, så de blev omhyggeligt klaret med et hjul ude i bedet. Pludselig mærkede hun, at maskinen kørte trægt. Forklaringen kom, da vandslangen lå amputeret, mens vandet fossede ud. Med raske skridt fik hun lukket for hanen og lagde de sørgelige rester af Gardenaen til hvile på fliserne. Med ukuelig virketrang fortsatte hun sin vendetta med plæneklipperen. Pludselig lød der et brag, og stilheden sænkede sig. Uden at ænse hækkeklipperen, var den endt i knivskæret. Nu var både den og plæneklipperen afgået ved døden, og kunne gøre bildør og haveslange selskab.
Hun fik ryddet de vandaliserede effekter væk, og lagde dem på lit de parade i redskabsskuret.
Da solen var ved at gå ned, gik hun indendørs. Med en inspicerende mine forvissede hun sig om, at der var rigeligt at gå i gang med. I vitrineskabet anedes en svag ansats til et støvlag på glashylden. Med sæbevand og klude gik hun med stor nidkærhed i gang med opgaven. Der blev vasket, åndet og poleret på hylden. Hun gav ikke op før den funklede som krystal. Da undersiden også trængte til samme omgang, havde hylden været både ude og inde af skabet under processen. Nu var den atter anbragt, og husets fine vinglas blev sat tilbage et efter et. De var svigersønnens stolthed. Indkøbt i butikken på Château de Cayx med royalt navn og slynget monogram. Med forsigtighed satte Hedvig det sidste glas på plads og lukkede lågen. Hylden kvitterede med et styrtdyk og en klirrende lyd. Royale glas og hylde havde lidt samme skæbne, og befandt sig i en krystalliseret udgave i bunden af skabet. De små hyldeholdere åbenbarede deres fravær i højre side, hvor hylden burde have siddet.
Hedvig trøstede sig med, at det kun var døde ting. Enhver ville give hende ret i, at nu var de det i hvert fald.
Over natten var det lykkedes Rufus at efterlade en sø på det ægte persiske tæppe midt på stuegulvet. Det var blevet indkøbt som investeringsobjekt og lå med sine 500.000 knuder pr. m2 som stuens pryd.
Hedvig var en proper dame. Hun tørrede Rufus' lille uheld op, med lunkent vand. Datter og svigersøn ville nok have ønsket, at det var blevet ved det. Men da bakterier og uønsket odeur ikke blev levnet mange chancer i Hedvigs liv, hentede hun en flaske Klorin under vasken. Resultatet blev ikke smukt.
Da husets ejere vendte hjem med solbrændt lød og fornyet energi, blegnede de synligt, da fortrædelighederne blev opgjort.
Hedvig blev sendt hjem i en taxa. Sidenhen forlød der ikke noget om, at hun blev inviteret til at passe hund og hus igen, hvilket hun stod fuldkommen uforstående overfor.