og jeg ser på dig
du - min evige stråle af lys
du - som forsøder mine dage
du - der bringer mig tilbage
- ind i realitetens verden
vækkeuret ringer
og jeg vågner
og jeg tænker
- ser på det hidsige ur
måske ringe og melde mig syg
eller melde afbud til det første møde,
men så kommer du
ud af badeværelset
og jeg ser på dig
du - min evige stråle af lys
du - som forsøder mine dage
du - der bringer mig tilbage
- ind i realitetens verden
gåsegang i bilka
og jeg sukker
og jeg kigger
- ser på fine stykker kød
måske en dejlig okse mørbrad
eller røget laks med asparges og mayo
men så kommer du
tager frikadellefarsen
og jeg ser på dig
du - min evige stråle af lys
du - som forsøder mine dage
du - der bringer mig tilbage
- ind i realitetens verden
er på rejsebureau
og jeg bladrer
og jeg drømmer
- ser på smukke rejse mål
måske en tur til Seychellerne
eller et krydstogt i det varme Caribien
men så kommer du
vi aftalte jo Tenerife
og jeg ser på dig
du - min evige stråle af lys
du - som forsøder mine dage
du - der bringer mig tilbage
- ind i realitetens verden
vandrer rundt i byen
og jeg smiler
og jeg beundrer
- ser på lange slanke ben
måske hvis jeg var meget yngre
eller jeg havde røven fuld af penge
men så kommer du
kom du nu med mig
og jeg ser på dig
du - min evige stråle af lys
du - som forsøder mine dage
du - der bringer mig tilbage
- ind i realitetens verden