Hegel er den værste.

Jeg har forsøgt at pottetræne ham i en evighed, men lige meget hjælper det. Han går og sjatpisser rundt omkring i lejligheden som det passer ham.

Derudover har han det med - meget belejligt - at placere sig foran fjernsynet lige akkurat klokken 21, når jeg vil se nyheder. Man må jo følge med i verdenssituationen. Det irriterer mig grueligt.

Ellers opfører de sig fint nok, kattene. Kafka for eksempel, yndlingskatten, formår at holde afstand, men er samtidig kærlig, velbegavet og opfindsom. Jeg elsker Kafka som var han min søn, hvis da ikke man kan sige, at han er det. Kafka er far til Kierkegaard og Dostojevskij - begge er hunner - men historien udspiller sig således, at jeg måtte give dem disse navne. De er yngre end Hegel, men fuldt pottetrænede. Jeg kunne tale i evigheder om dem.


- Er det ikke det, du lige har gjort?


- Jeg vælger at undlade at reagere på din stupide kommentar, og introducerer i stedet mig selv. Mit navn er Pernille Elisabeth Mørk og til daglig læser jeg intellektuel litteratur og laver videnskabelige forsøg med katte. Jeg forsøger at kortlægge kattehjernens struktur. Jeg står på kanten til et videnskabeligt gennembrud.


- Okay.. Men-øhh ved du hvorfor jeg står i din lejlighed?


- Er det sådan, bestyrelsen arbejder nu om dage? I dukker simpelthen bare op et eller andet tilfældigt sted og spørger en tilfældig person om vedkommende ved, hvorfor I er her?! Min mand sad i bestyrelsen, og han ville have kaldt dette stykke arbejde uprofessionelt, ja, måske endda særdeles uprofessionelt. Du har vel et formål med at dukke op sådan, uden varsel? Eller er du helt blottet for formål i livet? Det er ungdommens meningsløshed, som dukker op igen. Især blandt jer fremmedarbejdere. Nietsche! Nihilismen! Det hele går i ring!


- Nårh.. men-øøh har du læst det brev, vi har lagt i din postkasse?


- Jeg har genlæst "ulysses" af James Joyce!


- Jaer... Men-øhh det er fordi, det er ikke tilladt at have husdyr i boligforen-


- Og jeg ejer heller ingen husdyr, så det er udmærket. Og nu vil jeg ikke spilde mere af min tid på at lytte på dit evindelige pladder. Skal du ikke til noget eftermiddagsbøn eller noget andet radikaliserende. Hvabehar?


- Nej-øhh ikke i dag... Jeg skal først radikaliseres i morgen ahaha.
   Men de der katte, dem må du altså ikke have her, såeh...


- "Så" - "øhhh." Er du godt klar over, at Hegel, Dostojevskij, Kafka og Kierkegaard spiller den afgørende rolle i mit nye projekt?


- Hvem?


- Den afgørende rolle. Kattene! Jeg har udnyttet deres fulde hjernekapacitet. Det forholder sig sådan, at pattedyr kun bruger omkring 10% af deres hjernekapacitet ved normale omstændigheder. Men med den rette teknik og pleje har jeg udnyttet kattehjernens fulde potentiale. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg får tilpasset teknikken, så den også kan bruges på mennesker. Tænk, hvad vi vil kunne udrette, når jeg får mit videnskabelige gennembrud!


- Jaer det lyder godt men-øhh du må liiiiige finde et andet sted til kattene


- Du ved tydeligvis ikke noget om pattedyrshjernen.


- Nej-øhh.. Din virker lidt mærkelig


- Min hvad?


- Din pattedyrshjerne


- Min pattedyrshjerne virker mærkelig?


- Jaer. Men altså, bare du fjerner kattene.


- Disse katte er ikke husdyr. De er vigtige rekvisitter i et banebrydende videnskabeligt forsøg. Hvis du beder mig om at slå mine katte ihjel - eller, endnu værre, om at flytte dem ud af lejligheden- så ødelægger du hele projektets økonomi. Du ødelægger den videnskabelige udvikling. Du ødelægger mit liv.


- Seriøst? Hele dit liv?


- Jeg.. jeg kan ikke tale nu. Jeg har brug for tid til at sørge. Sørge over mit livs totale destruktion. Over at videnskaben i dag er trådt et skridt tilbage.


- Er du meget ensom?


- Jeg har fire højt intelligente individer at tage mig af. Nej, jeg er ikke ensom. Men nu må du gå. Jeg vil ikke stå her og gøre mig selv til grin foran dig.


- Vil du-øhh have et kram?


- Et kram?


- Ja. Kom her


...


- Er det ikke rart?


- Jo