Jeg er et ressourcestærkt, ungt menneske.
Jeg siger op,
dropper ud
og tager piller.
Jeg bruger mine ressourcer på
at være mønsterelev til de månedlige samtaler
så psykiateren kan skrive:
"Ingen psykose. Risikoniveau 1" i journalen.
Det er ligesom at få et tolvtal.
Jeg er et ressourcestærkt, ungt menneske.
Mad mugner
i min lejlighed
hvor jeg bor med mine 100 roommates,
som alle er bananfluer.
Jeg bruger mine ressourcer på
at aflyse aftaler på en venlig måde
så folk kan skrive:
"Vi ses bare en anden dag :)"
uden at bekymre sig unødigt.
Jeg er et ressourcestærkt, ungt menneske.
Jeg ligger i sengen,
stirrer på loftet
og græder.
Jeg bruger mine ressourcer på
endelig at indrømme, at jeg har brug for hjælp.
Jeg læser paragraffer og går til møder.
Jeg viser dem, at jeg nok skal tage mig sammen,
hvis bare de vil hjælpe.
Det kan de ikke, siger de.
For jeg er sådan et
ressourcestærkt
ungt
menneske.