hvor skide lykkelig hvor euforisk må han ikke være
ham der sidder ved siden af dig i klassens intimsfære
I arbejder sammen du taler honning-ord til hans ører
men jeg lytter med
åh for helvede din latter er så rund og varm som et bryst
min puls banker mine årer i smadder mit hjerte i stykker
endnu et hurtigt glimt stjæler jeg af dit ansigts former
som gør mine ord tavse
min tunge svulmer ubrugeligt op som en mands pik
steppebrand i nerverne farver min hud rødmosset
jeg ser ikke andet end din figur i mine ører lyder
din stemme vindomsust
mine håndflader drukner sitrende i sved kroppen bader
i længsel mens jeg forsvinder i skolegårdens folkevandring
en følelse af endegyldighed da jeg afstår fra fangelegene
og efterlader dig hos ham