"Fuck dig din lille homo!" råber en af mine overfaldsmænd, imens han sparker mig i siden. Jeg er sikker på at han brækkede et af mine ribben med det spark.
   "Fucking homo! Du er så fucking klam!" råber overfaldsmand nummer to, og giver mig et spark i hovedet. Holy shit, det gør så fucking ondt. Jeg er ikke sikker på hvem mine overfaldsmænd er, kun at der er fire af dem.
   "Sådan nogen som dig burde hænges, hele bundtet! I klamme homoer voldtager børn og prøver at knalde med alle mænd!" råber den første igen. Spark, spark spark. Jeg tror jeg besvimer snart, smerten er så voldsom. Jeg registrerede kun lige at jeg blev kaldt pædofil, bare fordi jeg er homoseksuel. Det er bare typisk mit held, at støde på en bunke homofober en mørk aften. Spark, slag, slag, spark. Jeg håber, at mørket snart tager mig, for smerten er ulidelig.
   "Stop! Lad ham være!" råber en femte person. Jeg kender den stemme, jeg er sikker på, at jeg kender den stemme. Åh nej, Liam! Jeg åbner mit ene øje og kigger op, der står han, smukke Liam.
   Liam og min storebror Nicklas har været bedste venner siden børnehaven. Liam har holdt afstand til mig, lige siden jeg fortalte ham og Nicklas at jeg var bøsse. Det sårede mig utrolig meget. Jeg ved godt, at han er til piger, men jeg håbede ikke at det ville ændre vores venskab, at han fandt ud af at jeg var til fyre.
   "Fucking røvhuller! Fjern jeres homofobiske hænder fra ham!" råber Liam, imens han hiver overfaldsmændene af mig. Jeg kan høre sirener i baggrunden, og jeg tror også mændene har hørt dem, for med et sidste spark til mit hoved, stikker de af.
   "Noah! Noah, er du okay? Bliv hos mig, ambulancen er på vej. Noah? Kig på mig." Jeg åbner mine øjne og kigger op i de smukkeste blå øjne, jeg nogensinde har set. Mine øjenlåg bliver tunge, og jeg kan ikke holde mine øjne åbne længere. Mit hoved begynder også at føles tåget og tungt.
   "Noah? Noah! Kig på mig, Noah. Noah!" råber Liam, og det er det sidste jeg hører, inden bevistløsheden tager mig og alt bliver mørkt.

Jeg vågner op til en irriterende bippende lyd og åbner langsomt mine øjne. Der kommer et svagt lys fra en lampe ved siden af mig. Jeg kigger rundt og opdager at den bippende lyd kommer fra en maskine ved siden af mig, som måler mine hjerteslag. Det går op for mig, at jeg er på en hospitalsstue. Min krop gør ondt, især mine ribben.
   "Noah?" Jeg kigger til den anden side og opdager, at Liam sidder i en stol ved siden af mig. Han ser frygtelig ud, som om han ikke har sovet eller været i bad i lang tid.
   "Noah? Ved du, hvor du er?" spørger Liam. "Hospitalet. Jeg... jeg blev overfaldet og... og sparket. Du hjalp mig, du fik dem til at stoppe. Der var sirener, og... og... jeg husker ikke mere." siger jeg.
   "Du besvimede, lige inden ambulancen kom. Nicklas er lige ude og hente en kop kaffe. Du har sovet i næsten et døgn, du fatter ikke hvor bange og bekymrede vi var." siger Liam. Han lyder udkørt, bange og lettet på samme tid.
   "Har du været her hele tiden? Du ser frygtelig ud." siger jeg med et lille smil. Bare det at frembringe det lille smil, gør ondt.
   "Jeg kunne ikke bare forlade dig. Du er jo min familie, vi har kendt hinanden siden vi var børn." siger Liam, og bliver lidt rød i kinderne.
   "Liam? Hvorfor tog du afstand til mig, efter jeg havde fortalt at jeg var bøsse? Det smitter ikke, og jeg er stadig den samme Noah som jeg var før. Den samme person som du har kendt siden vi var børn. Jeg forstår det ikke." siger jeg, og min stemme lyder såret og tøvende.
   Liam kigger på mig med fortrydelse i blikket og siger, "Åh Noah. Jeg blev nød til at skabe afstand i mellem os. Ellers ville jeg ikke kunne styre mig selv, og jeg vil ikke gøre noget for at ødelægge mit venskab med dig eller din bror."
   "Hvad mener du? Hvordan ville du ikke kunne styre dig selv?" spørger jeg med et håbende hjerte.
   Liam kigger på mig, og jeg kan se at han overvejer om han skal fortælle mig sandheden eller ej. Han vælger den første mulighed og siger, "Noah, jeg elsker dig. Jeg er forelsket i dig, og det har jeg været længe. Da jeg fandt ud af at du var bøsse, var det for svært for mig at være sammen med dig uden at fortælle dig mine følelser."
   Jeg er målløs. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige eller tænke, jeg var sikker på at han vidste at jeg havde præcis de samme følelser for ham.
   "Liam... jeg elsker også dig, jeg troede du vidste jeg var forelsket i dig." siger jeg. Han kigger forbavset på mig, "det... det vidste jeg ikke. Åh Noah!" siger han og læner sig over mig. Han placerer sine hænder på hver side af mit hoved og kysser mig forsigtigt på munden.