Er vi unge på den forkerte måde?

Navnet er Emma.
Alderen siger 19.
Skide flot, rimelig sprød og super dejlig.
Status: Single.
Status på øverste hylde: Forvirret.


Datoen siger 22-12-2015, klokken er 23:00 og mit liv er fucked up. Yes, du hørte rigtigt - jeg sagde, fucked up. Jeg er en del af generation fucked up. Jeg er vild med det.
Hvis du skulle være i tvivl om hvad det er, så er her en definition:

Generation fucked up er unge mennesker. De fleste, inklusiv mig selv, bor på kollegieværelse. Vi lever livet og trods gode råd fra forældre, bankmænd osv... gør vi lige som det passer os med fyre, pengeforbrug og alle andre ting.
Vi prøver at være voksne, men hvad vi egentlig er, er en generation af forvirret unge mennesker der alle, på vidt forskellige måder, prøver at finde ud af hvem vi er og hvad vi står for.

Vores indtag af alkohol er voldsomt og der bliver langet mange body- tequilas over disken. Uden at vi tænker over konsekvenserne af at smide tøjet og lade søde fyre slikke salt og drikke tequila af private steder på kroppen. 10 shots små sure, for 100kr siger du? ja tak!
Vi gør ting, forældre og bedsteforældre ikke skal vide noget om.

Hos generation fucked up, er køleskabet er oftest ret tomt. Dets indhold er cirka delt op sådan:
80% Alkoholiseret drikke. (Øl)
10% Mad, (En pose halvslatne gulerødder (for man skal jo spise sundt og varieret), suppe, leverpostej, Toast ost og kogt skinke).
10% Diverse. (Mælk, ketchup, remulade)

I skabet har vi ofte, pasta, havregryn, ris, rugbrød, toastbød og vigtigst af alt, makrel i tomat. En sikker vinder, hos en genration fucked up, hver gang.

I fryseren, er der hvad mormor har fyldt i. Hun er overbevist om, at vi dør af sult hver gang hun kigger i vores køleskab. Vi bliver stærkt rådet til at flytte hjem igen fordi vi ikke kan klare os selv.

Derudover mener mormor også, at vi er enormt dårlig til både at komme hjem og ringe hjem. Faktisk er vi bare et dårligt barn og barnebarn, der kun tænker på sig selv, på drenge og på fest.

Opvask, tøjvask og rengøring er ikke noget vores generation går vitterligt meget op i. Dette gøres ofte lige inden vi får gæster på besøg. Panik oprydning ses ofte hos vores generation, når mor sender en sms om, at hun kigger forbi om små 20 minutter.

Mor er ankommet:

Ej, hvor er her pænt ryddet og ordenligt, siger min mor.
Ja, jeg er faktisk blevet rigtig god til at holde min lejlighed, siger jeg og søger desperat efter et nyt emne...

Lære jeg det aldrig?...

Fester, vilde byture, venner, studielivet, søde fyre, sex og frigørelse og ikke mindst - hvem er jeg? - højt på listen.

Også på min liste. Emmas liste.

Ja, den om, at jeg aldrig kommer hjem og besøger familien, har jeg hørt omtrent 100 gange før. Men helt ærligt! Er dette ikke tiden, hvor jeg skal være egoistisk. Tænke på mig selv og hvad jeg har lyst til. Hvis jeg skal være hudløs ærlig, så gider jeg da ikke bruge 2 uger af sommerferien på at være sammen med min mormor og morfar, eller min farmor og farfar. De er skønne og jeg elsker dem, men... 1 uge er nok. Max.

Det er tiden hvor jeg skal lære mig selv at kende. Det kan jeg kun gøre på en måde - ved at erfare, prøve grænser af og derefter lære af dem.
Mange andre unge er gode til at lytte til hvad deres forældre siger, og undgår dermed at lave fejlen, men jeg er typen, der glemmer alt om at min far har sagt at det er en rigtig dum ide, men prøver det af selv. For så at lære at det var en rigtig lorte ide. Jeg gør det gang på gang.
Jeg skal prøve det af selv. Sådan har det altid været - og måske er det bare sådan jeg er?

Jeg bruger meget tid på at pleje og passe mine venskaber. Mine venner betyder alt. Jeg er der for dem. Sådan er det bare.

Mit køleskab er også ret tomt og består faktisk kun af mælk, øl, en agurk, kogt skinke (kun fordi det var på tilbud til 5kr i netto. Jeg har 6 pakker i fryseren til svære tider) og rugbrød.

Jeg fylder mit køleskab op med mad ( med masser af friske grøntsager selvfølgelig.) når jeg får besøg af familien, for det skal ikke ligne, at jeg ikke kan klare mig selv. For det kan jeg godt - mad er bare ikke det som jeg prioritere højst. Ikke fordi jeg ikke kan lide mad, for jeg elsker mad. God mad især. (Spiser ofte god mad... Ude)

Men fordi jeg næsten bruger alle de penge, jeg har tilbage, på sko, smykker, tasker, på vilde byture og på tøj. Jeg bruger mine penge ( og dele af mit madbudget er inkluderet) på mig selv. Ja, På mig selv! Bare kald mig egoistisk.

Du tænker nok - det er jo helt unødvendigt med alt det nye tøj og frækt lingeri er helt unødvendigt, da hun jo er single.
Men jeg er barn af en ny genration med tynde modeller i flot tøj, falske skønheds idealer og den iscenesatte verden. Så jeg bliver nødt til at se godt ud. Det er blevet vigtigt for mig.

At se dejlig ud i mit nye tøj, nye sko og flot undertøj er faktisk lykken. Jeg har en fantastisk dag og intet kan slå mig ud, når jeg svinger med min nye taske og ser dejlig ud. Jeg bliver bekræftet af alle de søde fyre (måske er det ikke kun tasken, men den gør noget, det er jeg sikker på) og pigerne synes min nye taske er vildt flot. Lykken er gjort. Ikke for evigt, ikke den store lykke, men lykke er mange ting og jeg er lykkelig når jeg har købt en ny taske -I hvert fald for noget tid.

Det frække undertøj er jo også ifølge min far, helt unødvendigt. For jeg er jo single. Men jeg er ikke bare single. Ikke den kedelige slags. Ikke den, der onaner fredag aften, med et sexlejetøj, købt i skam. Men single med stort S. Jeg elsker mænd og uforpligtende sex. Derfor bliver jeg nødt til at bære flot og frækt undertøj, hvis nu ham den søde kigger forbi. Eller hvis daten med ham den dejlige fra trænings centeret udvikler sig. Og bare fordi det ser godt ud, når jeg går forbi spejlet..

Sagen er, at jeg vil gerne se godt ud, for når jeg ser godt ud, har jeg det godt med mig selv, og jeg elsker at have det godt med mig selv.

Jeg prioritere altså ting som mig selv, tøj, sko og tasker, søde fyre, og venner rigtig højt. Ikke sagt at familie, træning, skole osv... ikke betyder noget for mig, men jeg prioriterer også de andre ting højt. Sådan er det.

Men er det en forkert måde at prioriterer på? Skal jeg være bekymret for mig selv? Jeg får hele tiden af vide, at jeg skal huske at nyde min ungdom, og at jeg ikke skal blive så hurtigt voksen. Men samtidig være ordenlig, ansvarsfuld og voksen "agtig"... Men jeg synes på ingen måde at jeg er voksen og heller ikke ansvarlig. Langt fra. Jeg kan være fuld 4 dage i træk, uden at tænke videre over det. Ikke have andet end en halvgammel mælk og bajere i køleren. Har massere af søde fyre, der står i kø for at få min opmærksomhed. Min økonomi er som den nu er. Passer min skole, familie og træning, men også mig selv. Jeg lever livet.
Når jeg fylder 25, et par år til og fra, muligvis er med kæreste, barn og villa, kan jeg ikke tage i byen og komme hjem kl 7:30 efter at have lukket samtlige diskoteker i Odense. Jeg kan ikke tillade mig at være uansvarlig og så lære af mine fejl, når jeg er over 25. For så er jeg voksen. Altså rigtig voksen. Så er jeg nået til den alder hvor folk spørger, om jeg ikke snart skal slå mig ned, få et fast arbejde. Få lidt ro på. Men nej tak. Det skræmmer mig, at den tid kommer for jeg er glad og lykkelig som jeg har det nu? Vil leve livet, rejse, være mig og kun mig. Købe alt for dyre sko, fordi jeg kun er mig. En fast kæreste vil være dejligt, men kun hvis han lader mig få min plads. Jeg vil være ung, og det skal tage den tid det tager.

Haster det, at blive voksen?

Jeg er træt af folk, der har den korrekte definition af den perfekte ungdom. Snakker om, hvordan man er ung, på den rigtige måde. En ordentlig ung pige. Er der en definition på det? Skal der være det?

Er vi fucked up - eller er vi bare unge mennesker, formet af dagens danmark?