En tøvende fortid
graverede sine forsvundne missioner
med trøstens forandringer
pakket transparent
belagt med støv
sløret med tavshed
vidner om deres vej
hvisker
vi krydsede landegrænser på bare fødder
isninger gennemborede vores knogler
døden transcenderede synet
så parterede ophængte lig
skruede ind i porrerne
så fremad i frygt
skabte løsninger under blodige appetit
til glæde
dyppet i soldaternes åbne stier til tortur
døden på et klart krystalglas
Efter mange år
i et fremmede land
smiler stadig
af tro og kærlighed
der skete ikke noget
på trods af spøgelserne ryster
i vrangforestillinger
tog deres udfordringer
trin for trin
bevæget af forandringer
sprog som et ukendt hav
forpligtet i et gribende spejl
i blindhed som døvhed
gispede for at lære
beklædte træets blottet forpligtelse
planlagde skolebænkens forandring
optikken sprækkede
tog fat igen og igen
glæden stjal ikke et minde
mindede mig om
en åben gade
muligheder opstår
selv under turbulensens mørke forskelsbehandling
træd ud i former
vi er dine højre og venstre hænder
universet er dit
tag fat
bryd mønsteret i sejl
du kan ro
sammen og i et
skaber du fortryllende ønsker
som reparerer avet fra flugtens spor
i tid og rum
favner de mit hjerte
selv når rusten brækker
Jeg kysser jeres hænder
Stolt af jer er jeg