*

Om aftenen sad Carsten i bagskuret og forsøgte at gennemtænke dagen. Ivan var drysset forbi, en tilfældig strejfer. En person der ligesom Carsten gemte sig i skuret når der ikke var andet at tage sig til. Ivan sad som sædvanlig og flød over så det ikke var til at koncentrere sig om sine egne tanker. Han fortalte om ældre familie historier som han plejede mens Carsten sad nikkende og observerede revnerne i gulvet.

Ivans fader havde brugt hele sommeren på at køre fra den ene forhandler efter den anden med beton og træ. Han havde hyret lokale håndværkere så Kernehuset kunne stå klart inden vinter. Han hjalp så meget han kunne holde til ved siden af sit eget job som skolelærer og efter fyraften drak han sig fuld på den lokale med håndværkerne. "Han kunne få lige hvad han ville for ingen penge". Havde han pralet da han kendte barejeren.
   Da taget blev hejst gav han dem hver i sær hånden og takkede dem for alt. Slottet stod klart og dagen efter rejste åndværkerne grinende væk med lommen fuld af sorte gyser. Men allerede måneden efter skilte vandene. Moderen skred med den ene af Håndværkerne Tim - En høj bredskuldret mand med store hænder. Ivans far følte sig taget i røven, flyttede væk og gik til flasken.

"Den lille forpulede nar". Hans far havde FUCKING betalt ham løn, fortalte Ivan.

Den lille håndværke var blevet smidt hjemmefra som 15 årig havde faderen fortalt. Og Han havde haft det så ubegribeligt hårdt at han ikke missede et sekund med at snakke om det. En klassisk type. Tim havde åh så mange indirekte vinder historier i ærmet som han flakkede han rundt med i høj latter. Uh alle de kvinder han havde gennem kneppet og som han til stadighed var sikker på at han kunne få fat i hvis han ville.
   At nogen kunne finde ham interessant ja ligefrem sexet. Det havde hans far ikke fantasi nok til at begribe. Ivan kunne ikke overskue hvad han skulle tro eller smide for døren når hans far snakkede og fortalte. Men en ting var sikkert. Svinet var smuttet med hans mor og far drak flasker. Og den konstatering var ham svær at sluge.

"Hun kunne sku da godt have fundet en anden. Der findes millioner af andre røvhuller". Sagde Ivan.

Ivan var træt, træt af curling turene. Ved Faren skulle han høre på klynk om moderen og ved moderen skulle han høre om gode råd til fremtiden. Om sommeren skulle han have det ene ben i forlystelses parker og det andet på overlevelses tur i ødemarken - Det var til grin.
   Han var flyttet da tiden slog an. Men som en business med sine ordre trak han problemerne med sig i sin sorte sæk. Det forpulede Puzzle spil kunne han ikke lægge fra sig. Det var for klassisk. Ivan snakkede om sin familie i en sådan sentimental tone at man ikke kunne nænne at tage kvæler tag og ruske ham og skrige" At nu havde man kraftedeme hørt nok". Ivan virkede indebrændt og var i den grad i farezonen for at springe på en hvilken som helst helte bølge. Som at tage til et andet land med "Nu kommer jeg og reder verden ideen." Det var uhyggeligt sørgeligt. Sørgeligt hvad der kunne hænde når man ikke havde ædt fisse i over et halvt år.
   Måske var det en ide hvis han stoppede med at ryge hash i fosterstilling om aftenen. Stoppede med at høre melankolsk musik og tog en uddannelse. Carsten kunne ikke vide det.
   Han lå selv i fosterstilling om aftenen -røg hash, hørte melankolsk musik og flåede den af. Han ville være upålidelig og til grin. Carsten rejste sig og undskyldningen blev at han skulle hente flere bajere i kiosken. Han havde holdt et tæt greb om flasken for at nå bunden på rekord tid. Endelig kunne han rejse sig og gå og han lovede selvfølgelig at købe pilsnere med. Carsten smækkede døren og gik ud hvor Aftenen var dyb og den kolde vind træk ned i lungerne.

Carsten var ikke en nol hash bedre end Ivan og havde samme tendenser når han var stiv. Akkurat samme ynkelige uudholdelige tabersnak. Men måske endelig ikke helt for Carsten var god til at fremstå som om han vidste bedre end andre når han først kom i gang. Som historien tidligere om hvordan han skulle forklare sig så bestemt om hvordan ham der musikeren ikke kunne en skid. At han intet talent havde og at det halve var løgn. At der manglede humor og at det var ufatteligt at der over hovedet var nogen der kunne tage den slags pis seriøst. "Det var for letkøbt hvis man dasede med på den slags".
   Carsten burde have holdt sin kæft eftersom at han var langt bagud med sine projekter. Havde ikke fremført en skid selv men var for stolt til at indse det. Før i tiden havde han været bedre til at få gjort noget ved tingene. Men de sidste par år var synket hen i ynkelighed- Hash rygning og druk. Alene koncentrationen med papirende på arbejdet var ikke til at huske. Han stod der gang på gang og eftertjekkede den samme linje på rutebeskrivelsen mens chillummen fra aftenen før sumrede i kasketten. Det var sørgeligt men en realitet at han stod forbandet stille.


Carsten sad tilbagelænet på baren et par gader derfra. Han havde den indadvendte kropsholdning aktiveret og han forsøgte at skyde tankerne væk ved at lytte på en af de lokale snakkede hoveder Tom. Tom snakkede også meget men han holdte flere pauser og der kunne gå flere sekunder imellem linje skiftene.
   Det er for "dårligt at de unge ikke går mere på bar i hverdagen fortsatte han. "Hvem skal tage over når dem der holder fanen højt er gået neden om og hjem. Hvad skulle der ske med de små bodegaer når folk ville glemme at bruge dem. De ville dø ud. Folk ville savne de små nikotin gule pletter på landkortet". Den dag der ikke var flere bodegaer tilbage. Ja Tom snakkede tit om den sidste tid og han var dedikeret. Carsten var blevet halv sløj i kraniet og rejste sig for at vinke af. Han gik ned langs kanalen. Hvor der altid var så rart når man vidste at man var på vejen hjemad.