2
Trekanten og Carsten mødte ind samtidig. Trekanten stod som altid i indkørslen og duftede af en mand der står op halvanden time før han skal møde. Morgen Frisk med stort F. I daglig stuen skar han sin medbragte dagmartærte ud i otte flotte stykker. Som han stod der med bøget ryg og helte kaffegrums i filter maskinen. Lignede han en mand der havde tilbragt for mange timer indendørs. Hans kropssprog var noget for sig selv kunne man roligt sige. Benene tynde som kyllingelår og overkroppen så bred at det grænsede sig til at være pinligt.
Trekanten. Også kendt under navnet Mogens Rasmussen var en engageret kontaktperson. Så engageret at man skulle tro at han havde fået overrakt ansættelses kontrakten for under et år siden. Det havde han måske også. Carsten havde aldrig spurgt.
Trekanten havde været kontakt person for Carsten i lidt over et halvt år. Det var det længste forhold Carsten havde haft i ejendommen. De fleste personer trak allerede pløkkerne allerede efter de første par måneder. Trekanten var en fin herre. Han havde en naturlig forståelse for at sætte sig ind i andres problemstillinger. Og det var det der gjorde, hvis han selv skulle sige det. At ham og Carsten havde fået så god en kommunikation.
Som en vattet parodi på en ligegyldighed sad Carsten og betragtede sin plastic kaffe kop. Mogens var i fuld gang med hans obligatoriske ego samtale. Den to rundt regnet en lille halv times tid hvor han kom mere end grundigt rundt i krogende. Carsten kendte hver en krumme i hans ansigt fra alle de gange han var faldet i staver over snakken. Det var et helt kunstprojekt værdigt hvordan Trekanten kunne udpensle sine nærmeste så levende. Så levende at Carsten havde en sær fornemmelse om at han kunne fucke Carstens familie liv og andre relationer temmelig grundigt op. Ved eksempelvis at konfrontere hans kone på gaden med.
Når det er Dig der Katrine. Dig har jeg hørt virkelig meget om.
Er det rigtigt at du stadigvæk lugter lidt forneden. Og at den forpulede svamp der har angrebet dig i en længere periode er fandens svær at slippe af med. At Mogens også længe har haft lyst til at stikke skaftet dybt i Lise. Ja. Sekretæren nede fra Jobcenteret.
Det var selvfølgelig ikke noget Carsten havde tænkt sig at fører ud i livet. Medmindre selvfølgelig at han blev presset ud i en urimelig forsvars situation, hvor han ville se sig nødsaget til at bruge det som skruetving omkring Trekantes følsomme nosser. For at bibeholde en eller anden form for anstændig følelse i et ellers tilsyneladende korrupt samfund. Kort sagt. Trekanten fortalte alt det man ikke havde lyst til at vide. Og hvis man ikke holdte en hvis afstand kunne man snildt få den lunkne discount kaffe galt i halsen. Når.
Men efter den lille morgensalme pressede Trekanten skuldrene ind over bordet og rettede ryggen. Når Trekanten gjorde denne manøvre vidste man hvad klokken havde slået.
En Snak om Fremtiden.
Hvad tænker du endelig Carsten.
Hvad jeg tænker. Jeg tænker at du for længst burde have lukket røven. Jeg er træt. Træt af at ligge øre til dine saftige livsfortællinger.
Årh haha. Come on. En eller anden måde skal vi jo komme lidt ind på hinanden. Det er jo også ved at være et stykke tid siden vi har set hinanden. Ikke.
Ja. Eller. 14 dage.
Ja ok. Men altså har du tænkt fremadrettet.
Fremadrettet! Jobmæssigt eller hvordan.
Ja job uddannelse you name it.
YOU NAME IT!!.
Alene ordet gav Carsten gåsehud. Alt for ungdommeligt. Smart. Engelsk. FUCK!.
Det gav indre billeder af et bagskur. Lyden af kvinde støn og endelig billedet af Trekanten der udløser sin orgasme ud i den ellers rolige forårs nat. Et forfærdeligt syn.
enlig har jeg ikke haft de store tanker hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg ryger og drikker stadigvæk som et svin. Men altså, det går da den rigtige vej. Sidste måned var jeg ikke i minus.
Trekanten lænede sig tilbage i stolen og lagde armene over kors.
Carsten der skal sku snart ske noget. Det kan ikke blive ved sådan.