Per vågnede tidligt, det var mørkegråt udenfor. Katten lå stadigvæk på den nussede hovedpude. Per strakte de spinkle arme ud over de to vattæpper. Den kolde efterårsmorgen sivede ind gennem de utæte vinduer. Per mærkede efter om han havde tisset - nej heldigvis ikke.

Så rakte han ud efter cowboybukserne og masede sig ned i dem. Undertrøjen og skjorten havde han på. Der var et par kartonner af den tyske mælk under sengen, den blev aldrig sur. Så tog han den skårede kop fra vindueskarmen og hældte op til sig selv, tre kopper. De bredte en tung rar følelse i ham. Katten fik også en kop. Han vidste ikke rigtigt, hvad dag dagen hed, men tænkte, -det nok var skoledag. Søndag var det ikke, for i går havde han været i skole.

Han lyttede, der var helt stille, heller ingen snorken eller noget. -De havde råbt og skreget i nat. Hun havde hvinet på den måde, der skulle få dem til at røre ved hende.

Han kiggede ud gennem et par af revnerne i den skæve dør. Nej, stuen var tom. Så låste han op med nøglen og stak sin skruetrækker ind mellem døren og karmen, og vrikkede døren op. Der var nogle væltede stole, og det flød med øldåser. De havde ikke slukket for gasbrænderen.
   Så gik han de få skridt hen til havedøren åbnede, og gik gennem det høje ukrudt. Han kunne bedst lide at tisse ovre ved hyldetræet.

Hans øjne fangede noget i ukrudtet bag buskene ud til stødhegnet ved marken. Han gik langsomt nærmere. -Det var en arm!, så skubbede han ukrudtet væk.

-Det var hende! helt bar. Han havde ikke set hende sådan, siden hun prøvede at komme ind til ham engang i sommers. Der havde han skubbet til hende, og var hoppet ud af vinduet. I det grå lys var hun helt hvid, så hun lyste. Der var noget blod oppe ved det tynde hår. Fuldstændig ubevægelig stod han og kæmpede med at rumme, hvad hans øjne fortalte ham. De hoppede fra åreknuderne på benene til den udflydende mave og de rynkede bryster, fortsatte til øjnene, der var helt åbne, og begyndte forfra igen.

Så knælede han ned, rakte hånden frem, og rørte ved hendes tynde lår, det var helt koldt. Han trykkede lidt på det. Bagefter var der et mærke af hans finger i huden. En lettelse slog ind over ham - hun var død?. Og så blev det helt mørkt.

- Nu ville de komme og tage ham, de havde været der før, da havde hun taget fint tøj på, og talt til dem ligesom når lærerinden og læreren snakkede, med mærkelige ord.

Automatisk gik han hen til havedøren, gik ind, viserne på uret stod begge lidt før vandret, han fandt sine gummistøvler og kiggede på sine sokker. Der var næsten ingen fødder tilbage i dem, men gummistøvlerne kradsede ikke så meget, når han havde dem på.

Så åbnede han døren og gik i vejkanten hen til skolen. Han satte sig på trappen. Lidt efter kom lærerinden cyklende.
   "Godmorgen Per" ,sagde hun med sin lidt forpustede stemme. "Nu skal jeg lukke op. Men hør hvor er din skoletaske henne?". Per kiggede ned på sine hænder.
   "Den må du altså lige stikke hjem og hente, ikke Per?." Pers lille hvide ansigt kiggede op på lærerindens røde kinder. Så rejste han sig og gik ud på landevejen igen. Han gik langs vejkanten.

Lærerinden kiggede efter hans svuppende gang i de store gummistøvler. Så tænkte hun - det er altså også for dårligt, de må da gribe ind.