Den mystiske vækst
   For fem år siden, faldt der en atomkraft ned fra rummet, som gjorde alle levende dyr 100 gange større end normalt. Mennesker bor under en sikker kuppel, 100 kilometer fra junglen, for at forhindre dyrene i at trænge ind. Mit navn er Andy Bridge, jeg er en af de 1500 forskere, som vil finde grunden til den mystiske vækst på dyrene, og få dem til at blive normale igen. Jeg holder til i laboratoriet 75, opgang 450F, etage 9, gang 8, dør 66. Jeg arbejder sammen med 17 andre. Vi arbejder med forskellige ting bla. forsøg på dyrene, blande forskellige stoffer og kemikalier .m.m. Vi er på vej til junglen, alle er nervøse, for man ved aldrig hvad der kan ske. Jeg tager iltmasken på, og gør klar til at vi skal ud i junglen og forske. Inden jeg går ud, trækker jeg vejret dybt ned i lungerne. Alle lydene giver et gys i min krop, det er tåget og lummert, det gælder om at være på vagt nu. Jeg ser et kæmpe spor, men ikke et dyre spor. Jeg vælger at liste væk fra de andre, og gå længere ind i junglen. Pludselig stopper sporet, lige foran et fortryllende træ. De lysene lilla blade, den gullige stamme, det er vidunderligt. Det er helt magisk. Jeg begynder at finde mit udstyr frem, så jeg kan tage en prøve. Prøven er negativ ingenting vises, hverken stoffer eller noget. Jeg går om på den anden side af træet, for at tage en ny prøve. Ingen forandring , er der på prøven. Jeg kan ikke forstå det, hvordan kan begge prøver være negative, det er complet umuligt. Jeg griber fat i et blad, og putter det ned i tasken. Med tasken på ryggen, traver jeg videre ind i junglens dyb. 8 meter fra mig, står der en kæmpe skildpadde, som er på størrelse med de uddøde dinosaurer. Jeg kryber forsigtigt ind i en busk, for ikke at vække opmærksomhed. Idet jeg sætter mig ned, knækker en gren. Skildpadden vender sig om, men efter kort tid går den igen. Jeg puster luften ud igen, og stikker hovedet frem, for at se om der er fri bane. Tasken på ryggen også vi klar igen. Da jeg kommer tilbage til de andre, ryster de på hovedet af mig, og spørger indtil hvor jeg har var henne de sidste par timer. Jeg svare, og begynder at fortælle om det mystiske fantastiske træ. Da vi ankommer til laboratoriet, under søger vi alle prøverne fra træet. Prøverne viser et ukendt stof. Vi tager en blod prøve, fra geparden, og sammenligner den med prøverne fra træet. Prøverne er fuldkommen ens, geparden har det samme stof i blodet, som træet har ides saft. Jeg undersøger det videre på computeren. Efter kort tid, viser computeren den kemiske formel NOC2, disse grundstoffer befinder sig ude i atmosfæren. Jeg finder frem til, at grundstofferne tydeligvis er i jordens grundvand, siden geparden og træet har de samme stoffer. Vi beslutter at drage ud i junglen igen, for at finde ud af om det virkelig er i grundvandet. Vi aftaler at vi samler de vigtigste folk, så vi bliver omkring 60 stykker. Da vi kommer ned til vandhullet, begynder vi at tage vores udstyr op ad tasken, og tage prøver. Alle er i fuldsving der er ikke en, der ikke har hænderne fulde.
   Vi beslutter at dele os op, så vi også kan få prøver fra andre vandhuller. Idet jeg lægger reagensglasset ned i tasken, glider det ud af hånden på mig. Jeg skynder mig at rende efter det. Jeg bukker mig ned efter det, heldigvis er det ikke gået i stykker, ikke engang den mindste ridse. Idet jeg kigger op, ser jeg en stor sort skygge. Min krop stivner da jeg vender mig om, og ser at en 100 meter høj gorilla står foran mig, den ser tydeligvis ikke glad ud. Jeg mærker svedet glide ned af nakken på mig. Da den udbryder et brøl, spurter jeg al hvad jeg kan. Men gorillaen er lige i hældene på mig. Det er som at være fanget, i et marridt som bare bliver ved og ved og aldrig slutter. Jeg skynder mig at springe ind i en busk, mit hjerte banker som aldrig før, jeg hiver efter vejeret. Ordne køre igennem mit hovedet " Dør jeg?, overlever jeg?." Jeg lukker øjnene og tager en dyb vejrtrækning, jeg prøver at samle mod, til at vende mig om, for at se om gorillaen er der.