Camilla går i 9.b, på Brønshøj efterskole. Når hun ikke er på efterskole, bor hun sammen med sin mor og far, i Låring.
Klokken er 7:00. Camilla og hendes værelse-kammerat Line, er lige stået op. De gør sig klar til morgen-løb.
"Kom nu." Sagde Line grinende.
"Ja ja, jeg kommer nu" Svarede Camilla stressende.
De kom luntende ned til de andre.
"Se, der kommer den klamme so!" Lyder det fra en af drengene, mens de andre fniste.
"Bare ignorer dem." Sagde Line irriteret.
Da de var færdige med at løbe, skyndte de sig at gøre sig klar til næste time.
Midt i timen kastede en af drengene et stykke krøllet papir, i hovedet på Camilla. Inden Camilla overhovedet fik foldet det ud, tog deres lære Birgitte det, og foldet papiret ud.
"Camilla! Det her er uacceptabelt! "Sagde Birgitte vredt.
"Jamen, det var jo ikke mig." Svarede Camilla målløs, imens klassen fniste bag hende.
"Op på inspektørens kontor! med det samme!" Vrissede Birgitte.
Camilla pakkede sine ting, og gik op på kontoret, hvor hun fik af vide, at hun var blevet bortvist i en uge.
Camilla begyndte at gå hjemad, lige så stille. Imens gik hun og spekulerede over, hvorfor ingen troede hende?. Hvorfor 'kan ingen lide mig.?
Da hun var nået til hoveddøren, stoppede hun op og tog en dyp indånding. Hun åbnede døren langsomt, mens hun gik listende ind. Lige da hun træder ind i stuen, går hendes mor hen til hende med hævet hånd, og giver hende en ordentlig flad. Camiller løber ind på hendes værelse, med hånden for kinden og trillende tåre. Inden hun når at se sig om, kommer hendes mor rasende ind, med en bøjle i hånden, og rammer Camilla lige i ansigtet. Camiller græder imens hun råber til sin mor hun skal stoppe, hun prøver at flygte, men kan ikke.
"Din lille luder, hvorfor fødte jeg også sådan en kælling som dig?! Kan du ikke bare hoppe ud foran et tog?!" Råbte hendes mor rasende med et alvorligt blik, og smækkede døren i.
Det gjorde så ondt i hjertet på Camilla, som tusindvis af kniv stik, det samme sted.
Det er sent, og Camilla vælger at gå ud at børste sine tænder, da hun kommer ud fra badeværelset, stå hendes far der, med et dræbene blik. Han skubber Camilla ind i væggen med kvælertag, og hvisker hende i øret. "Hvis jeg kunne vælge, var du ikke en del af familien!" Han skubbede hende ind i stuen, Camilla løb hurtigt ind på værelset, og låste døren. Hun så sig i spejlet, blodet løb ned ad hendes hvide top. Hun tørrede det væk med noget papir, og lagde sig i sengen.
Da hun vågnede næste morgen, fik hun en besked af sin far, hvor der stod, at hun skulle hjem til sin onkel i aften. Camilla var skrækslagen, da hun læste beskeden. Hun var blevet misbrugt af sin onkel siden hun var 4 år.
Camilla begyndte at pakke en taske, med tøj, sove pose, notes blog og blyant, og sin fars stærkeste piller. Hun smækkede døren i og løb ned til stationen.
Der var 1 time til toget kom, så hun satte sig og begyndte at skrive et brev Line.
da hun havde siddet i toget omkring 1 time, valgte hun at stige af i Fnullerup, hvor Line boede. Hun lagde brevet i postkassen, og gik ned til tanken, for at få noget at spise.
Camilla var træt, så hun ville finde et sted at sove. Over på den anden side af skinnerne, var der et gammelt skur. Det fint nok tænkte Camilla, og begyndte at ligge sig til rette. Imens hun så op i loftet, folede hun sine hænder.
"Kære Gud. Jeg kan ikke klare smerten i mit liv mere. Kan ikke se lyset i min fremtid! Pas godt på Line for mig, hun er den eneste grund til, at jeg har holdt det ud så længe. Men har ikke kræfter til at kæmpe mere. Gud beskyt hende, fortæl hende jeg får det bedre snart. Armen!"
Camillas forældre er kommet hjem, de undre sig meget over hvor hun er. De ringede til politiet, så de kunne finde hende. Hendes far var rasende
" Når den tøs kommer hjem, banker jeg hende gul og blå.!" sagde han alvorligt.
Line finder brevet i post kassen, hun går op på sit værelse og begynder at læse.
"Kære Line. Jeg skriver dette brev, for at fortælle dig hvor meget du betyder for mig. Du har altid været der for mig, når mindst forventer det. Du betyder utroligt meget for mig, og har fået mig til at kæmpe for livet! men kan desværre ikke mere! Når du vågner i morgen, er jeg her ikke mere. Jeg bebrejder ikke dig, jeg bebrejder mig, for ikke at have kræfter nok, til at kæmpe videre. Lov mig du vil forsætte med at kæmpe for livet! Er ked af det smukke men vi ses på den anden side! Din Camilla!"
Line prøver med det samme at ringe til Camilla, men hun tager den ikke. Hun ved at Camilla sikkert er i den skov, hvor de var på telt tur alene. Hun skynder sig at løbe der op.
Camilla tager sin fars hoppe kniv frem, og begynder at skære Lad mig dø! på sin under arm. Hun tager 5 håndfulde af de stærke piller, inden hun når at tage den 6 håndfuld, er hun faldet om.
Line er ankommet til skoven, hun spurter hen på det sted hvor de var. Det var for sent. Hun ser Camiller ligge på jorden, pillerne i hånden.
"Nej, Camilla vågn op, vågn nu.!" Råbte Line grædende.
En uge efter var der begravelse. Hele hendes familie var der, og alle hendes venner. Også dem der havde mobbet hende.
Bortset fra hendes forældre, de blev anholdt og fængslet.


Så husk! Du har kun dette liv, når du først har mistet det, får du der aldrig igen. Så tænk dig godt og grundigt om, før du vælger at smide noget væk, du ikke kan få igen.