Omsider lykkedes det den gale videnskabsmand Heinz Zimmer at klone sig selv. Resultatet var forbløffende: foran ham stod hans tro kopi. Den eneste lidt irriterende forskel var, at kloningens hår var flottere end hans.
Klonen rakte hånden frem og præsenterede sig: Heinz Zimmer, videnskabsmand, gift.
Heinz Zimmer smilte og sagde: der er vist meget, du skal have lært, hvortil klonen svarede: i lige måde.
At have fremstillet en klon viste sig at være ikke helt uproblematisk, der var forskellige problemer forbundet med situationen: klonen havde det med at føle sig lidt for meget hjemme: han kneppede konen og jog hunden ud, begge dele irriterede Zimmer en del. Zimmer-2 åd hvad der var i køleskabet og gik uafbrudt i videnskabsmandens tøj. Efter toiletbesøg var brættet og kummen meget beskidt. Han var hele tiden ligesom et skridt foran. Når f.eks. Heinz Zimmer skulle i bad var klonen der i forvejen, og når han skulle på universitetet, var bilen væk. Klonen kørte som en idiot og fik et hav af fart- og parkeringsbøder, som Zimmer måtte betale. Det var en uholdbar situation, og stakkels Zimmer anede ikke, hvad han skulle stille op. Hans kone kunne efterhånden bedre lide klonen og det kunne børnene også.
En dag da Zimmer skulle holde et foredrag på en videnskabelig kongres, dukkede Zimmer-2 op og holdt et perverst foredrag om knepning i al almindelighed. Det vakte en umådelig skandale og den uheldige Heinz Zimmer blev ekskluderet af det videnskabelige selskab. Hans undskyldning og forklaring om klonen blev afvist. Nu fulgte uheld på uheld: Zimmer-2 stjal en bil med børn i og kørte bort og forlod den i skoven. Zimmer blev arresteret og kom på alle avisers forsider. Det kostede ham fjorten måneders fængsel plus en fyring. Hans kone smed ham ud af huset og levede sammen med hans dobbeltgænger.
I lang tid var han hjemløs og tilbragte sine nætter på herberg for hjemløse.
Han drømte om hævn og drab på sin dødsfjende dag og nat, mens han sank længere og længere ned på samfundets bund. Han fandt mad i restauranternes skraldespande og tiggede på gaden. Hundene pissede på ham og katte hvæsede af ham, når han gik forbi. Det var en total elendighed.
En skøn sommerdag stødte han ind i klonen, konen og børnene på gaden. De spiste iskager og var glade. Han yppede klammeri med Zimmer-2 og endte med at få en ydmygende røvfuld på åben gade.
En dag plantede han en hjemmelavet bombe i familiens bil og håbede på den måde at slippe af med fjenden, når denne kørte på arbejde i KFC. Uheldigvis var det ikke rivalen, men konen og børnene der først anvendte bilen for at købe ind. De blev sprængt i luften.
Nu var der kun Zimmer og Zimmer-2 tilbage på scenen. Det endelige opgør fandt sted en aften ved syvtiden, da de efter telefonisk aftale mødtes i en park i nærheden af deres hjem. Aftalen var, at de skulle være ubevæbnede, men klonen medbragte en brødkniv med hvilken han myrdede Zimmer. Efter drabet sprættede han lystent sin modstanders mave op og pissede på liget.
Moralen i denne historie er, at man skal være varsom med videnskaben