S-toget er i bevægelse.
Et blødt ryk og den dæmpede lyd
af stålhjuls skøjten henover skinner,
sender mine tanker på vandring.
Tankerne går i ring,
kredsende går de i retning
af de tavse individer,
der sender asymmetriske blikke
rundt i det halvfyldte togsæt.
Tankerne nærmer sig en dame,
en dame
med rynkede posekinder,
der hænger som blylodder
under den forurettede lille mund.
De mørke øjenlåg tvinger hendes blik nedad
mod gulvet
og hendes pæne
mormor-sko.
Nåede hun
alt det hun ville,
før hun skulle sidde i et S-tog
med tunge øjne, posede kinder
og et blik fæstet til gulvet?
"Nächste Haltestelle; Frankfurt Rödelheim"
Tankerne spurter tilbage til bevidstheden
og lader damen være
på hendes sæde
i S-toget