2I sindets dyb
Han er syv år og hans hår ligner et bundt uldgarn, som en eller a... [...]
Kortprosa
2 måneder, 8 dage siden
2Uventet besøg. (Tankelæser-the 2?)
Jeg hører lette skridt. Og der står Brazil: den ældste af mine en... [...]
Fantasy
2 måneder, 27 dage siden
2Uhyrets eliksirer (Æg 3)
Uhyret blotter sine sylespidse tænder og udstøder sære lyde. · "Du ... [...]
Fantasy
3 måneder, 6 dage siden
6Dråberne og fluen
Regnen trommede mod de små ruder, silede ned over dem, og de mang... [...]
Kortprosa · afmagt
3 måneder, 12 dage siden
4Bliver der aldrig fred?
Hun flyver over åbne vande · og brændende, barske lande · Ser på sygd... [...]
Rim og vers · undren
3 måneder, 19 dage siden
2Tankelæser-te med ingefær
En eller anden har lagt et lammeskind på min stol. Sort lammeskin... [...]
Fantasy
3 måneder, 22 dage siden
2Skræk og rædsel (Æg 2)
En skikkelse bevæger sig frem mod det hvide slot, hvis tårne og s... [...]
Fantasy
3 måneder, 27 dage siden
1Kludder med kærligheden
For længe siden i Getakja skulle landet styres af en konge, så hv... [...]
Fantasy · forhåbninger, længsel, magi
6 måneder, 24 dage siden
2Æg
"Øv," sagde Jegor højt.og den hvide rotte så forbavset på ham med... [...]
Fantasy
7 måneder siden

Puls: 43,0

Publiceret: 3
Afgivet: 32
Modtaget: 17
Pia Hansen (f. 1958)
Hvem skal varme dig?
   når nordenvinden bider
   når du går og slider
   og intet - intet gider.

"Min trøje," mumlede Martha. Som svar på gåden, der rungede i hendes hoved. Hun mumlede det til sig selv. For der var ikke andre i lejligheden. Ikke en kat. Ikke engang en kat. Den var død. I nat. .I kulden. Alene. Efter mødet med en bil. Føreren havde åbenbart ikke haft varme at give en lidende kat. End ikke dødens varme..
   En tåre brændte på vej ned langs næseryggen.. Martha snøftede. Skuttede sig. Greb trøjen. Den duftede af Sille. Katten. Hun kunne så godt lide at ligge på den. Eller gnide sig op af den. Men aldrig mere. Aldrig mere.
   "Du er da en værre tudesisken," sagde Martha. Højt. Sådan sagde mor tit. Stadigvæk. De snakkede ikke så meget sammen mere. For nu havde mor en ny familie. Nu havde hun Karl og tre unger. Og nu var det dem, der kunne svare:

"Ved du hvad vi tror?
   Det skal du, lille mor."

Mobilen lå på bordet. Der var vist lidt taletid tilbage. Skulle hun ringe? De var jo ikke uvenner. Ikke sådan. Det var jo bare det, at det ikke var som i de år, de var alene sammen.
   Og det at mor ikke forstod, at selvom man er 19 år, er man nogen gange lille. Føler sig lille. Og ensom. Og kold.
   Martha rakte ud efter mobilen. Men hånden stoppede over den. Dirrede. Nej. Mor kunne ringe. Kunne hun. Når den mindste var puttet. Eller noget.
   Ringe til Lene? Nej, hun var limet til Sigurd. Solvej? Mona? Kirsten? Nej, de havde en mand, der holdt dem varme. Og omvendt. Sikkert også omvendt.
   Yrsa? Sjove, rødhårede Yrsa? Nej, hun var limet til Sofie. Sofie på 27. De skulle giftes. Med hinanden.
   Måske alligevel ringe til Yrsa? Sofie kunne godt lide at give råd. Og lytte. Sofie læste til psykolog. Og vidste alt om sindet. Sagde hun tit.

Hvad var nu det for en larm?
   En eller anden idiot dundrede mod døren. Hvad skulle det gøre godt for?
   Nu blev hun jo nødt til at åbne døren. Så kulden slap ind. Mere af kulden.

Udenfor stod ham der boede inde ved siden af. En knægt på sytten. Han boede sammen med sin far. Han havde mørke krøller. Så meget sød ud. Men hvad katten ville han? Nu?
   "Æh, min mobil er i stykker," begyndte naboens søn.
   Nå, det var der skoen trykkede. Men hun havde altså ikke ret meget taletid. Og hun fik nok ikke Yrsa eller Sofie til at ringe hende op.
   "Derfor kunne jeg ikke bare ringe til dig," fortsatte drengen, "og jeg kan ikke huske, hvornår det er, jeg skal fodre Sille."
   Åh. Det havde hun helt glemt. Hun skulle jo besøge tante Maren om fjorten dage. Og Thor - altså nabodrengen, der stod der og kværnede løs - havde lovet at fodre Sille.
   Men det kunne han jo slet ikke.
   Aldrig.
   Adrig. Aldrig mere.
   Tårerne væltede frem. Hulkene boblede ud. Og midt mellem tårer og hulk udstødte hun noget, der skulle forestille at være en forklaring på grådanfaldet.

En forsigtig hånd rørte hendes skulder. En kejtet fingre strøg en tåre bort.
   Selvom hun vel så herrens ud. Snottet stod ud om kap med hulkeboblerne.
   "Stakkels Sille. Har du så begravet hende? Eller hvad?"
   Hun havde lyst til t brøle at det ikke kom ham ved.
   Men der var varme i Thors stemme. Medfølelse-
   "Kom hellere ind," snøftede hun, "ellers tror folk, du myrder mig."

De snakkede. Længe.
   Så spiste de. Inde hos Thors far. Spaghetti og røde pølser.
   Og så gik de i biografen. Og bagefter gik de hjem. Hånd i hånd gennem sneen.
   Og Martha mumlede til snefnuggende:

"Ved du hvad jeg tror?
   Det skal du, Thor."

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 22/07-2013 22:13 af Pia Hansen og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 626 ord og lix-tallet er 17.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.