Gamle Hr. Hansen havde ringet ned til Mads og spurgt ham om han ikke kom op til en øl senere på aftenen. Mads havde allermest lyst til at sige nej, men han tog imod invitationen, for det var længe siden, at han havde været oppe hos ham, og Hr. Hansen var meget ensom.
   Hr. Hansen boede oppe på trejde sal.

Den ældre herrer boede nærmest i et hjem fra 30'erne. Der var gamle tunge gardiner og mange gamle tunge sofaer og lænestole fra 30'erne.
   Der var også gamle læderindbundne bøger og et gammelt bornholmerur, der slog hver halve time, når Hr. Hansen havde husket at trække det op.
   Der var meget støvet derinde, selv tapetet var antikt med brune blomster.
   Hr. Hansen havde røget mange cerutter igennem årene, så alt i lejligheden havde et gulligt skær, selvom der kom en hjemmehjælper flere gange om dagen til ham.

Mads ringede på døren og der gik et lille stykke tid inden, at Hr. Hansen åbnede døren, for han var dårligt gående.
   Den ældre herrer åbnede døren og bød Mads indenfor.
   Hr. Hansen sagde: "Bare gå ind i stuen, så kommer jeg med en øl til os."
   Mads gik ind i stuen og satte sig i en sofa, der var meget gammel, den var nærmest mølædt.
   Han rakte Mads en kold øl, inden han selv satte sig i en gammel lænestol.

"Mads hvordan går det med din bog som du er i gang med?"

"Ja, jeg har haft sådan en dundrende hovedpine hele dagen, derfor har jeg ikke skrevet på min bog. Jeg var ude og drikke i går aftes."

"Nåe nej, så er det ikke nemt at skrive, har du stadig hovedpine?"

Mads nikkede samtidig med at han svarede ja.

Den ældre herrer tilbød Mads en hovedpinepille, men Mads rystede bare på hovedet og tog en slurk af sin kolde øl.
   De sad og snakkede over øllen, og den ældre herrer snakkede om gode gamle dage, og hvordan ungdommen var nu til dags.

"Mads jeg synes, at nudagens unge mennesker bliver mere og mere voldelige, her til aften så jeg at der var en ung mand, der havde slået en anden ung mand ned, er det ikke forfærdeligt, det der sker i dag?"

"Joh, det må jeg give dig ret i, de unge mennesker tænker kun på at tæske andre med et eller andet våben, og bagefter nægte alt."

"Ja det har du så evigt ret i, de skulle over nogle knæ, og have en røvfuld."

Der sad de nu og snakkede frem og tilbage med hinanden, og imens tog Mads' hovedpine til i styrke.
   På et tidspunkt var Mads blevet træt, at han måtte gå ned til sig selv.
   De sagde farvel til hinanden, men inden at han gik, stillede Mads lige den tomme flaske ud i køkkenet.

Mads tog alligevel to panodiler da han kom ned til sig selv, derefter gik han i seng.