Jeg befinder mig i et rum
fyldt med mennesker, der ikke kan lyve
Sig andet end sandheden, jeg udfordrer dig
muligvis fordrejet eller dæmpet
Jeg befinder mig i et rum
og finder mig en grund til smerten
når det blander sig i mit blod
Bliver det nogensinde nok
eller vil de altid længes efter
det de andre kalder livet
Det smuldrer i deres hænder
og i mine
for jeg befinder mig i et rum
hvor døre er lukkede og vinduer står på klem
hvor der er unge kroppe og slørede blikke
Nej, jeg befinder mig i et rum
hvor der er for få mennesker
og alt for mange skygger