Filippinerne


11 år siden 1 kommentar Kortprosa

2En Verden Nedenunder - Kapitel 1
Dagen før havde Luka holdt en begravelsestale for sin far, kong K... [...]
Fantasy
11 år siden
5Gennemkørende tog
På en bænk på stationen sidder en mand. Jeg har set ham sidde der... [...]
Kortprosa
11 år siden
3Ignorat
"Bare det var i morgen eftermiddag," sukkede jeg og tog den sidst... [...]
Noveller for børn/unge
11 år siden
3Bankrøveri
"Hænderne op!" råbte Anders. Han holdt sækken, der skulle fyldes ... [...]
Kortprosa
11 år siden
3Spøgelser?
En aften ringede det på døren, og udenfor stod Mathias. Han så op... [...]
Noveller for børn/unge
11 år siden
1Filippinerne
Han stod bag skranken med ryggen til. · Jeg rømmede mig forsigtigt.... [...]
Kortprosa
11 år siden
3Rollespil
Min bedste ven Mathias og jeg var en gang til et rollespil ude i ... [...]
Noveller for børn/unge
11 år siden
3Den virkelige verden
"Hvorfor skal vi altid til det her?" sagde Julie og flåede hensyn... [...]
Noveller
11 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Kasper Lapp (f. 1979)
Han stod bag skranken med ryggen til.
   Jeg rømmede mig forsigtigt. Det gav et lille ryk i hans skuldre. Så vendte han sig og hilste mig smilende: "Jeg hørte dig slet ikke komme ind. Dørklokken må være gået i stykker."
   Han så ung ud. Alt for ung.
   "Hvad kan jeg hjælpe dig med?" Hans mund smilede, men hans øjne flakkede.
   Jeg svarede ikke.
   "Vi har tilbud på herresokker. Rigtig god kvalitet. Tre par for hundrede. Var det noget?" spurgte han mekanisk.
   "Nej tak," svarede jeg.
   "Nå, men du siger bare til, hvis jeg kan hjælpe dig med noget, ik?"
   Jeg blev stående og betragtede ham. Han så væk.
   "Jeg skal til Filippinerne på søndag," sagde han. Så standsede han og så på mig igen. "Øh, det ved jeg ikke helt, hvorfor jeg fortæller dig."
   "Det er i orden," sagde jeg.
   Han fortsatte: "Vi har arbejdet og sparet sammen i et halvt år, mig og min kæreste. Men på fredag er det overstået. Vi skal først til Fillipinerne og ..." Han standsede og stirrede intenst på blodet på sine hænder og arme. Som om der var en gåde, han skulle løse. Så sænkede han dem igen og smilede sit høflige smil.
   Han havde brug for tid.
   "Hvad skulle I på Fillipinerne?" spurgte jeg venligt.
   "Jeg skal dykke. Jeg har en ven, der siger, at det er helt fantastisk. Jeg dykkede i Egypten sidste år, men ..." Han standsede. "Hvor er alle mennesker? Du er den første i dag."
   "Der er sket en ulykke," svarede jeg.
   "Alvorlig?"
   Jeg nikkede.
   "Hvor?!"
   "Lidt nede af gaden." Man kunne stadig se de blå blink reflekteres på muren overfor.
   Vi stod lidt tavse. Vi havde ikke travlt.
   Med ét vendte han rundt og satte i løb mod bagudgangen. Jeg havde prøvet det før og fulgte roligt efter.
   Han forsøgte at åbne døren - selvfølgelig uden held. Så vendte han sig imod mig med rædslen malet i ansigtet.
   "Forsvind!" råbte han. "Forsvind med dig! Jeg skal til Filippinerne!"
   Jeg standsede et par meter fra ham. Han lukkede sine øjne hårdt i og satte hænderne foran ansigtet.
   I det samme lød dørklokken. En mand i brun cottoncoat trådte ind. Han var i slutningen af halvtredserne og havde mange år endnu. "Hallo?!" sagde han halvhøjt, mens han spejdede rundt i butikken.
   Den unge mand åbnede øjnene igen. Så rettede han ryggen og gik hen til skranken, mens han fandt smilet frem: "Godmorgen. Hvad kan jeg hjælpe med?"
   "Det nytter ikke noget," sagde jeg.
   "Kan jeg hjælpe dem?" gentog den unge mand. "Vi har tilbud på herresokker. Rigtig god kvalitet. Tre par for hundrede. Var det noget?"
   Manden i cottoncoaten så endnu en gang rundt i butikken. "Hallo?! Er der nogen?" råbte han med let irritation i stemmen. Så åbnede han døren og gik.
   Den unge mand stirrede forbløffet efter ham. Jeg gik hen og lagde hånden på hans skulder, og det gav et sæt i ham. Han drejede sig og kiggede for første gang rigtigt på mig: "Hvem er du?! Hvorfor ser du sådan ud?"
   "Jeg skal bare hente dig," svarede jeg.
   "Men ..." Han gik i stå.
   "Vi kan godt gå hen og se ulykkesstedet, hvis det gør det nemmere at forstå," sagde jeg.
   Han fik et tomt udtryk i ansigtet. Så rystede han langsomt på hovedet.
   "Kom med mig." Jeg rakte min hånd frem.
   Der gik et par sekunder, så nikkede han tøvende og tog imod den.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 06/05-2013 12:58 af Kasper Lapp og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 566 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.