Aemilia Lepidas små bryster hoppede hurtigt op og ned, mens hun med hårde klask bearbejdede den gladiator, som lå under hende. Caltram stod i den mørke lille celle og stirrede fascineret på hendes kønne lille ansigt, som nu var fordrejet i en grim maske af stikkende øjne og en forvredet satyrmund, vrænget i en grimasse, som afslørede hendes små tænder.

Aemilia Lepida var gift med guvernøren af Britannia Superior, Sextus Calpurnius Agricola, og kom til gladiatorskolen en aften om ugen i ly af mørket og udvalgte 5-10 gladiatorer. Hver gang nogle nye. Tidligere på dagen, under træningen i den sandbelagte gård, havde skolens leder slået ham på skulderen.

"Caltram, lad os se hvad Aemillia siger til sådan en grim bemalet pikter som dig". Lederen brød ud i en skoggerlatter og trak af sted med Caltram. Caltram var tatoveret med blå farve i højre side af ansigtet ligesom alle piktiske mænd. Han blev taget til fange 2 år tidligere i Skotland og havde siden kæmpet i arenaen i Londinium. Han var en vild kæmper og vandt altid, selvom han var meget ung.

"Næste". Amelia rejste sig, tilsyneladende ikke tilfredsstillet, fra det tarvelige leje. Hun kiggede undersøgende på de 7 arrede gladiatorer. Det smukke ansigt var indrammet af sorte slangekrøller og de store brune, mandelformede øjne gled fra ansigt til ansigt - og blev endnu større, da hendes blik faldt på Caltrams tatoverede, glatte ansigt. Hun stod længe sådan. Så gik hun hen til sit efterladte tøj og dækkede sin spinkle krop.

"Ud med jer alle sammen. Undtagen dig." Hun pegede på Caltram med et stort dejligt smil.

Fra nu af kom Aemillia to gange om ugen, betalte som hun plejede, men hun ville kun have Caltram. De sad i den mørke celle og snakkede - og intet andet. Caltram fortalte på gebrokkent latin om det hårde liv i Skotland og Aemillia lyttede henført. Hun kyssede ham blidt og græd lidt, mens hun beskrev sit kærlighedsløse liv.
"Jeg ved, at jeg lever et liv i luksus, Caltram. Men der er ingen kærlighed. Ingen følelser. Ingen nærhed. Min mand er altid på farten og betragter mig mest som en prydsgenstand. Derfor kom jeg her. Og jeg fandt dig." Hun vendte sit kønne lille ansigt mod Caltram og kyssede ham med bløde læber. Caltram mærkede, hvordan hans hjerte løb over. Han var forelsket."

Dagen for Caltrams næste kamp oprandt. Londinium fejrede en stor sejr over Pikterne og Caltram var derfor hovedattraktionen. "Pas på, Caltram. Lov mig det." sagde Aemillia imens hun stakåndet kyssede hans hals aftenen inden gladiatorkampene.

Caltram trådte ud på det blodplettede sand. Et vildt brøl fra de mange tilskuere slog imod ham og på tribunen kunne han se Aemillia sidde ved siden af sin mand, Guvernøren. Hun smilede til Caltram.

Caltrams modstander var en kæmpestor galler klædt ud som en romersk legionær. Selv var han klædt som det han var, en pikter, og havde kun et spyd og ingen hjelm eller beskyttelse. Han var dog ikke bekymret. Han vandt altid.

Denne gang var anderledes. Galleren fejede alle Caltrams angreb væk med sit firkantede skjold og udmattede ham. Caltram gik forpustet i cirkler rundt om Galleren, som blot stod stille og ventede på ham. Caltram styrtede frem og stødte spyddet mod Galleren, som blot løftede skjoldet og let fejede spyddet væk, drejede rundt og skar haserne over på Caltram. Caltram faldt. Tilskuerne udstødte et brøl af begejstring.

Det havde været en god kamp.

Galleren hev Caltram op på knæ og satte spidsen af sværdet på hans skulder - og kiggede op på guvernøren. Publikum råbte "Mitte! Lad ham gå!" Caltram havde kæmpet godt og de var tilfredse.

Caltram kiggede op mod tribunen og så Aemillia smile og læne sig over mod guvernøren og hviske ham noget i øret. Guvernøren kiggede overrasket på hende. "Mitte, mitte, mitte!" råbte tilskuerne taktfast. Guvernøren tøvede. Aemillias søde smil fordrejedes i en grim maske af stikkende øjne og en forvredet satyrmund, vrænget i en grimasse, som afslørede hendes små tænder, mens hun forventningsfuldt stirrede ned på Caltram.

Guvernøren kiggede rundt på publikum og så forundret på Aemillia. Så trak han på skulderen og stødte tommelfingeren ind mod sin hals som tegn til Galleren. Publikum råbte vredt i mishag og overraskelse. Caltram blev lammet af rædsel og mærkede Gallerens sværd skære sig ned gennem skulderen indtil det nåede hjertet og alt forsvandt.