Han tog forsigtigt om den zinkfarvede grillstarter. Kullene glødede og sendte gyldent lys ud gennem hullerne i siden.
   "De er perfekte."
   Han løftede grillstarteren henover weber-grillen og hældte kullene ud. Gnister føg og han fulgte dem alle med øjnene til de slukkede. Der skulle ikke gå ild i noget. En bølge af varme steg op og brændte i ansigtet, så han måtte trække sig lidt væk.
   "De er gode. Det er gode kul. Det har jeg sgu' altid været god til."
   Han smilede vemodigt for sig selv og tænkte tilbage. Latterbrøl og klirrende glas. Bøffer der sydede på grillen. Kvidrende pigestemmer og lyden af legende børn. Små nøgne fødder i nyklippet græs. Bløde ansigter smurt ind i vaniljeis og solvarme knus. Han sukkede. Stod lidt og stirrede ned i de orange gløder. Der var helt stille nu. Det havde der været alt for længe.
   Han satte sig på sengen og tog tøflerne af. Sengen knagede, da han lagde sig ned. Sengetøjet duftede nyvasket og rent. Skyllemiddel. Han lukkede øjnene og snusede ind, men åbnede straks øjnene igen. Duften mindede om hende, men der manglede noget. Han tog billederammen, som lå på dynen ved siden af ham. Hendes blå øjne så ud på ham. Så frisk. Så sød. Så glad. En lille pige, som smilede genert til fotografen ovre i børnehaven. Det var før, hun blev syg.
   Med øjnene tjekkede han døre og vinduer. Den blå tape forseglede dem grundigt. Det var, som det skulle være. Han var døsig nu.
   Han kyssede billedet, lagde det på brystet og tog en dyb indånding.
   "Du skal ikke være alene mere, skat. Far kommer nu."