fortabt i en ensomhed
tvunget i sænk af fortiden
overmandede min tankestrøm og fornuft
slavebinder og under ikke selvtilliden
at se dagens lys og leve
fortabt i en ensomhed
glemt i en tosomhed
parforholdets andet led
hvis vilje var større end min
forblændede min fornuft og selvindsigt
fri mig for fristelsen
led mig ikke mod den slugt
som fortærede min vilje
således vil jeg og ikke ondskaben
styre tøjlerne til min fornuft
fortabt i en ensomhed
momentan lidenskab lokkede mig
jeg trådte ind i Dantes helvede
forklædt som paradiset og alfaderens nåde
jeg indså for sent at paradiset brænder