Ansvar er uundværligt for vores samfund i dag. Alle bruger en hvis del af livet på at slynge anklager til højre og venstre og løbe fra deres eget ansvar, eller give det videre til den næste i rækken. Det lille ord bliver brugt af lærer, forældre, politikere, journalister osv.
Lærer prædiker om at elevernes medansvar kan blive en succes for undervisningen, mens eleverne bemærker at læren har ansvaret for tilrettelæggelsen og forberedelsen af undervisningen.
Forældrene kan klage over barnets mangel på selvansvar, mens pædagogerne fra barnets skole henviser til forældrenes svigt i ansvaret over for barnet.
Politikere kan afvise flere anklagepunkter i folketingssalen og sige at - dette ikke sortere under ham, eller han kan sende anklagerne videre i systemet, og måske endda til en politiker fra rivalens parti. Journalisterne brøler over samfundets mangel på ansvar over for de ældre, over for miljøet og ubegrænset kan man anklage andre for ansvarsløshed.
Hvem har ansvaret for det kolossale co2 udslip? Og hvem har ansvaret for Danmarks deltagelse i krigen i Irak?
Vi er et parlamentarisk land, som bygger på ansvar, hvert enkelt menneske har et ansvar for at samfundet kan fungere.
I min familie er mit ansvar af stor betydning. Jeg har ansvaret for at der er gjort rent i køkkenet og at familiens hund er blevet luftet. Jeg har hver uge ansvaret for at lave en opgaveliste til Annesofie og jeg, som derefter har betydning for at vi ikke begynder at skændes over hvem der skulle gøre hvad. Mine forældre har ansvaret for at jeg kommer i skole og laver lektier, men i sidste ende er det vel mit eget ansvar.
Familien som helhed har et fælles ansvar. Vi skaber vores eget mini-samfund på vores fælles ansvar. Vi skal alle sammen være en del af det samfund for at vi som familie kan fungere, hvis den enkelte fra familien ikke tager del i dette, vil familien blive splittet, og dette kan sommetider resultere i skilsmisse, hvis der er mangel på ansvar fra en af forældrene.
Hvis der er ansvarsløshed fra forældrene til de stadig små børn, kan det medføre problemer for barnet når det bliver ældre. "Jeg vil ikke tage ansvar for nogen, såvel er der heller aldrig blevet taget ansvar for mig" berettede en af mine tidligere veninder. I hendes situation opstod der allerede problemer med ansvarsløshed fra hendes forældre, da hun var i en ung alder. Hendes forældre blev skilt, hun drak meget, og endte endda med at tage stoffer og være ligeglad med alle.
Kunne jeg have taget mere ansvar for hende?
Nej, dette var en situation som var gået over mine grænser. Det var en for stor byrde for mig at bære.

Mit ansvar er anderledes når vi kommer uden for familien og ind i min vennekreds. Der bliver mit ansvar indskrænket, og jeg har et større ansvar over for dem, som har en større betydning for mig, end over for dem som betyder knap så meget.
Hvis min veninde bliver meget fuld og hæmningsløs til en fest påtager jeg mig ansvaret for hende og hjælper hende hjem eller ringer til hendes forældre. Når jeg påtager mig ansvaret for nogen viser jeg også min interesse i dem og min kærlighed til dem. At jeg holder af dem og bekymre mig for dem hvis de har problemer. Det er ikke alle som kan påtage sig den byrde og tage ansvaret for andre. Selv min bedste veninde kunne ikke tage ansvaret for mig, da jeg var meget beruset til en fest. Derimod blev jeg overrasket over hvem der så tog ansvaret for mig, det var en veninde som stod mig nær, men som jeg ikke havde så meget kontakt til. En pige som i dag er en af mine nærmeste veninder.