Vi kunne sætte os ned, bare slå tiden lidt ihjel. For en gangs skyld. Jeg vil sidde i sofaen, og du vil sidde i den store stol. Bare sidde og kigge på hinanden. Hører støvet trippe over gulvet. Mærke luften svæve rundt i rummet. Stilhed. Du vil få en sms, jeg vil sidde og kigge på dig. Betragte dine bevægelser, når stilheden brydes af den påtrængende mobiltelefon lyd. Først et bib, så det næste. De tomme toner fornemmes for ørene igen og igen. Bib-Bib. Bib-bib.. Din højre arm vil række ud efter mobiltelefonen på bordet. Dit hoved vil bevæge sig. Dine læber trækker på smilebåndet. En sms man må svare tilbage på. Tavsheden var knap. Mobilen lægges på bordet igen. Dit ansigt kigger ned i bordet. Dine fyldige kinder. De små tavse øjne, som kun beder mig om at åbne min krøllede mund og starte en samtale. Mit blik hviler fast på dig. Dine øjne finder rum på bordet. Kobler sig på tavshedens bane. Dine hænder ryster. Dine store hænder. Lange tynde fingre. Negle som er passet ordentligt. Du er fanget på grænsen, splittet op af dit dobbeltliv. Du bider i din negl. Tommelfingeren. Sammenstødet mellem din tand og din negl sætter sig i mit indre sind. Dit blik retter sig op mod mig. Hele din ryg hjalp dig til at rette blikket over mod mig. Din nakke hjalp. Du blinker med øjnene. Dine brune og store. Smukke øjne. Smalle øjne. Blinker med øjnene. Du vil elske mig. Tænke på den tid vi havde. Men lige på en gang, ville dit liv være i et flammende oprør. Du ville ty til en hobby kniv og skade dit indre væsen. Du vil tænke på det samme som mig. Hvorfor vil vi sidde her?
   Vi kunne lave så meget andet, som vi gjorde den gang. Men vi sidder. Sidder og kigger på hinanden. Du har en indre krig. Tanker der svæver. Følelser der planter sig i dit indre sind. For en gangs skyld er det godt bare at sætte sig ned, og slå tiden lidt ihjel. Tro på den uvirkelige virkelighed. Den som folk bare ikke vil se i øjne. Den hvor gud ikke altid er der når vi venter det. Den hvor livet bliver slået ihjel. En efter en og man venter på det bliver én selv.
   Dine øjenbryn vil rejse sig en anelse og ubemærket finde ro igen. Du vil åbne din mund, tage en dyb indånding og sige til mig: Nu sidder vi for en gangs skyld og slår tiden lidt ihjel.