"En person som beundres fordi han har handlet modigt under farlige forhold"
(Politikkens nudansk ordbog)
En kort og præcis definition på ordet helt; men er det dækkende? Og hvor er vores helte bleven af?
I virkeligheden vil jeg påstå at definitionen på en helt er lige så forskellig for os, som vores udsende. Vi har vores egne idealbilleder; vores referencer i livet der definere en helt.

I langt de fleste tilfælde støder vi på helte i litteraturen og på film. Der er ingen tvivl om af filmskabere og forfattere kæmper for at få deres helte eller heltinden til at fremstå troværdige.
I mange af de bøger der er skrævet om dét at skrive, huskes man på at helten ikke er hundrede procent god, og skurken ikke er hundrede procent ond. En helt er ikke troværdig hvis han kun er helt.
Beklageligvis har jeg, iser i moderne litteratur, stød på forfattere der har taget dette princip lidt for bogstaveligt. Jeg tror det er en fælde alle forfattere kan falde i. I et forsøg på at gøre figuren så realistisk som muligt, er grænsen mellem helt og skurk så udvisket at man som læser til sidst sidder med en underlig fornemmelse, fordi ens eget billede af en helt i den grad ikke stemmer overens med forfatterens. Helten er i virkeligheden forsvundet, og tilbage er kun skurke. Det er blevet et spørgsmål om hvem der er mindst skurkagtig.
"Jamen så er det jo realistisk!" Vil mange sikkert påstå.
Er det? Måske; alligevel findes der stadig mennesker i hverdagen, der er parat til at ofre deres liv for andre. Og ja, de har måske ikke været nogen dydsmønstre alle sammen.

I litteratur og film bør man som forfatter meget nøje dosere de dårlige sider af en helt, for at han stadig er helten. Læseren skal kunne fatte sympati for ham. Gør helten noget der strider mod læserens egne idealer vil forfatteren miste den læser.
Vi har alle idealbilleder vi bruger som målestok for hvordan vi bedømmer os selv og andre. En helt i en roman eller en film er for mange mere end blot en person der udføre en modig handling under farlige forhold. Vi tillægger personen en stribe andre egenskaber som i virkeligheden falder uden for begrebet helt i sin nøgne form. Mange gang er vores heltebillede, et billede af den måde vi ønsker at være selv, men ikke kan opnå hundred procent.

Men hvad vil vi læse? Hvad vil vi se?
Jeg har en fornemmelse af at folk er trætte af realistiske helte. Hvorfor er alle de superheltefilm der er produceret de senere år, ellers blevet så populære.
Vi har i alt vores realisme, brug for et fristed. Et sted hvor man kan stole på at helten er en helt, og at han kommer og redder os hvis vi er i fare.
Et sted hvor vi kan koble fra global opvarmning, terrorangreb og naturkatastrofer. Et sted hvor vi finder fred fra den hidsige chef, der plager os hver dag på jobbet; bekymringerne for hvordan vores børn skal vokse op og blive gode mennesker; Finanskriser og verdensfreden.
I superheltenes verden klare de det hele.

De finde ikke i virkeligheden, og så gør de det på en måde alligevel. Et eksempel kan være "Læger uden grænser" De tager ud til verdens brændpunkter for at redde menneskeliv. De er blandt dagligdagens helte.
Vi behøver faktisk ikke se i så stort et perspektiv. Jeg kender en frivillige brandmand. Hver gang han tager ud til en brand kan det være det sidste han gør. Men han gør det alligevel for at rede menneskeliv.
Heltene er her, vi tænker bare ikke altid over det, for det er almindelige mennesker som dig og mig.
Hvorfor kan helten i litteraturen så ikke være et "almindeligt" menneske?
Det kan han også, han skal blot fange vores sympati. Det kan han kun hvis han tydeligt viser, at han er værd at være sammen med. For vi har på en måde samvær med personerne i en bog eller film.
Vi skal kunne elske helten eller heltinden og hade skurken.