Sidst i 90érne arbejdede jeg som salgsassistent. Jeg ønskede at prøve noget nyt og valgte at søge ind på social –og sundhedshjælper uddannelse. Jeg boede sammen med min kæreste gennem 9 år.
   Alt gik slagets gang, jeg var bare træt af mit arbejde og valgte derfor en uddannelse hvor man hjælper andre mennesker. Jeg begyndte som social- og sundhedshjælperelev og startede siden på social- og sundhedsassistent uddannelsen.
   Som assistentelev kan man tage sin praktik i udlandet, hvilket jeg overvejede meget. Det blev dog til en 3 måneders praktikperiode på en ø i Danmark. Jeg valgte praktiksted på et lille sygehus, dermed, at jeg kunne komme til at snuse til flere områder. I det, sygehuset ikke var opdelt i afdelinger. I mit praktikophold medvirkede jeg blandt andet som hjælper ved to fødsler, hvoraf den ene var et kejsersnit. Jeg tilbragte ugens fem hverdage på sygehuset, og kunne derefter holde weekend i hjemmet.
   Adskillelsen fra min kæreste syntes ikke så slem. Dagen gik med at suge læring til mig. Selvfølgelig kunne aftenerne godt virke lange, på mit lille hummer af et værelse. Men tiden gik. Cirka midtvejs inde i praktikopholdet inviterede jeg en veninde på weekendbesøg. Velvidende at der denne weekend var byfest i byen. Susan og jeg havde sagt ja til at hjælpe til i en ølvogn. Det var sjovt, de lokale folk undrede sig over hvem vi dog var. Hvad jeg ikke vidste, var at en kollega fra sygehuset var blevet udspurgt om mig og havde oplyst navn og andet til en nysgerrige fyr. I løbet af aftenen lærte jeg Kasper at kende, den nysgerrige fyr. Han inviterede mig på middag først kommende onsdag.
   Kasper og jeg befandt os godt i hinandens selskab. Jeg vidste med mig selv, at jeg ikke kunne køre to forhold samtidig. Det synes jeg simpelthen ikke, at nogen kan være tjent med. Så nu var gode råd dyre. Skulle jeg give ham en chance? Næste weekend tog jeg hjem til min daværende kæreste. Jeg havde et eller andet sted allerede valgt. Som jeg altid har sagt, er der en grund til utroskab.
   Når jeg ser tilbage i bakspejlet, tog jeg allerede springet, ved at vælge praktikplads på en ø. Min kæreste var dengang lidt bedrøvet ved valget, men jeg tog det som en udfordring og svarede at vi jo havde weekenderne sammen. Enten ville forholdet bestå og afstanden imellem os, ville gøre weekenderne mere ekstreme i hinandens selskab. Ellers ville jeg være et let offer, hvis manden kom. At gå gennem en sådan uddannelse, hvor der arbejdes meget med en selv, gør at man bliver mere kritisk og tager livet op til overvejelse, hvad vil jeg med mit liv.
   Enden på det hele blev, at jeg fortalte ham om Kasper. Det gik ham lige til hjertet. Næste dag begyndte jeg at pakke mine ting, ville bare væk. Trods mit valg, gjorde det ondt at se ham sådan.
   Jeg opmagasinerede mine ejendele ved mine forældre. Tog til øen for at dyrke min nye kærlighed og for at færdiggøre min praktik. Jeg frasagde ikke det lejede værelse, for alt var endnu så nyt. Jeg tilbragte dog mere tid ved Kasper end på det lille lejede værelse på sygehuset.
   Tre måneder inde i Kaspers og mit forhold kunne jeg konstaterer at jeg var gravid. Det var hurtigt, men jeg var ikke i tvivl. Abort er ingen prævention. Fra Kasper's side, var det en ordentlig kamel at skulle sluge. Jeg trodsede ham og godt for det. Ti måneder efter vi havde mødt hinanden, kom Anna til verden og Kasper elskede hende fra første øjekast. Efter barselsorloven besluttede jeg mig for at sætte uddannelsen på standby og tog job på øens plejehjem.
   To år efter blev Kasper og jeg hemmelig gift, men vores nærmeste familie var dog med i kirke, uvidende om vielsen, var de inviteret til familiekomsammen.
   Jeg har altid drømt om at min far skulle følge mig op. Den drøm blev levet ud den dag, men stakkels far. Han var glad, men fra at have sagt ja til at han gerne ville følge mig op, og at vi rent faktisk gik op ad kirkegulvet, gik der højest en halv time. Kasper og jeg havde en god dag, bare det at overraske familien, var i sig selv en oplevelse.
   Anna har siden fået en lillesøster ved navn Emma. Så denne lille kernefamilie er kommet til, fordi jeg i sin tid valgte at tage social- og sundhedsassistent uddannelsen på en ø.