Tik-tak-tik-tak...
   Mørket var blevet dybere, men skyggerne festede stadig. Nu fyldte de næsten hver eneste væg, og snart ville de opsluge ham og rummet, hele huset.
   Han skulle tisse.
   Først var det ikke mere end en let sitren i kroppen, men så blev presset i hans blære større og mere vedholdende. Hvis han blev liggende, ville kroppen til sidst give op overfor presset. På den ene eller anden måde.
   Kunne man dø af en sprængt blære? Han mente engang at have hørt historien om en mand, som var med til et fint selskab. Manden nægtede at give efter for presset i sin blære. Et stykke inde i middagen var han pludselig faldet død om. Hans blære var sprunget. Hvis Jonas nu blot blev liggende, ville han måske også bare pludselig dø. Blæren ville sprænge og så ville han blev opslugt af intetheden, men en anden intethed en denne. En bedre.
   Jonas overvejede det, mens han følte trykket vokse sig større minut for minut. Kroppen truede med selv at give slip, så den kunne få fred.
   Han rejste sig op fra sengen og trissede hen til døren. Trappen syntes igen uendelig, da han stod og så ned på den fra toppen. Han kastede et hurtigt blik på den lukkede dør ind til det store badeværelse længere nede ad gangen og skuttede sig. Ikke hundrede vilde heste kunne drive ham derind. Så hellere pisse i bukserne som et pattebarn.
   Han begyndte nedstigningen, hurtigere for hvert skridt, for presset voksede nu med dobbelt hastighed. Så for han forbi døren ud til køkkenet og dernæst forbi kontoret, inden han endelig kunne rive den næste dør op. Toilettet lignede trods al sin almindelighed en gave fra gud.
   Lettelse skyllede gennem ham, da kroppen endelig blev tømt. Men følelsen var kortvarig. Da han lynede bukserne, var der atter kun stilheden, skyggerne og intetheden.
   Der fandtes kun sorgen.
   Da Jonas første gang gik forbi kontoret, havde han ikke bemærket, at døren ind til rummet stod på klem, for der kom ikke nogen lysstråle ud derfra. Men da han gik tilbage mod trappen, så han en bevægelse ud af øjenkrogen, der fik ham til at standse op og kaste et blik ind i kontoret. Tom sad i mørket og drak sammen med Djævlen og skyggerne. Ingen mapper eller papirer lå fremme, intet arbejde var blevet udført. Men noget var blevet gjort, for seks tomme ølflasker stod på bordet.
   Var det så længe siden, de var kommet hjem fra forsamlingshuset?
   Jonas trak blikket til sig og fortsatte hen mod trappen.