Han vågnede op med et sæt. Hele hans krop var dækket af koldsved, og det flimrede for hans blik. Så gik det langsomt op for ham, hvor han var, og hjertet faldt til ro. Værelset stod atter på fast grund. Endnu mere udmattet end før søvnen vendte han blikket mod loftet og lyttede til tidens slag.
Han turde ikke lukke øjnene.
Han turde ikke drømme mere.
Tik-tak-tik-tak...