"Godmorgen! Så er det tid til at stå op!"
   Det er hendes far, den morgenfriske mand, der altid står op klokken seks for at kunne sidde på sit kontor inde i byen klokken halv otte. Hun forstår ikke denne mani, han har med at møde så tidligt. Ved kun at det er en del af den stress og rastløshed, som bliver stadig værre hos ham. Hun skubber tanken fra sig. Han kommer da hjem hver dag og er glad, og så er det vel fint. Og dog. Hun savner ham, når han er på forretningsrejse.
   Hun kommer omsider ud af sengen og fisker noget tøj ud af skabet - det er lige meget, hvad det er, for der er alligevel ingen, der lægger mærke til hende. Hun vælger noget mørkt (sort) som sædvanlig. Hun synes ikke lige, festlige farver passer til hende. De får ikke en til at forsvinde - tværtimod!
   Hun klarer morgenritualet på badeværelset og husker at få vasket hænder tre - fire gange. Denne morgen bliver hun ikke afbrudt.
   Morgenmaden bliver lavet - en bolle skåret over i to halve med ost. Det eneste hun gider. Hun tygger uendeligt langsomt. Da hendes mor går ind i soveværelset, ser hun sin chance. Hurtigt ryger der halvanden bolle ned i skraldespanden og så lige noget køkkenrulle oveni for ikke at blive afsløret.

I klassen har hun ingen nære venner. Hun bliver nærmest udnyttet pga. hendes enorme viden. Hun ved godt, at hun er intelligent, og det er hendes adgangsbillet til en smule socialt samvær. Så snart snakken falder på kærester og fester, er hun fortabt. Hun har aldrig haft en kæreste, hun drikker ikke og går ikke til fester. Hun føler sig slet ikke så gammel som de 18 år, hun er. Hun har egentlig mere lyst til at lege de samme lege, som da hun var yngre, og hun længes sommetider efter sit gamle legetøj, men det vil hun ikke fortælle til nogen. Hun er jo for stor til den slags ideer.
   Spisefrikvarteret tilbringer hun som regel alene, fordi hun trækker sig væk fra de andre. Er bange for dem og stoler ikke på nogen. Madpakken spiser hun noget af - resten ryger i skraldespanden, hvis hun ikke lige kan få mere ned. Hun føler, at der er noget hun kan kontrollere. Toiletbesøgene på skolen undgås så vidt muligt, fordi hun er hunderæd for at blive smittet med farlige sygdomme. Hun ved godt, at det er ufornuftige tanker, men hun kan ikke lade være med at lystre dem. Dagene fra 8 - 16 er hårde at komme igennem. Problemet er nemlig også, at hun har et ritual med at tage alt sit tøj af og først tage det på igen, når hun har vasket hænder det rigtige antal gange. Tankerne var opslidende og drænede hende for energi.

Da hun kommer hjem, opdager hun til sin rædsel, at hendes søster har en veninde med hjem, og det holder angsten i gang, så hun har svært ved at koncentrere sig om noget andet. Endelig går veninden, og hun ånder lettet op. Hun sætter sig ved computeren, skal skrive en opgave, men hendes søster kommer ind og vil også bruge computeren. Hun hader den magt, søsteren har over hende, og det udvikler sig til et indadvendt raserianfald. Det er det, der sker, når det hele bliver for meget. Hun er nemlig inderst inde en meget vred pige. Hun er blevet svigtet mange gange og føler sig svigtet af sine forældre, fordi de ikke magter at se hendes problemer i øjnene. Så tager vreden endelig overhånd. Hun skriger af sin søster, at hun skal holde op med det der, men det er ikke nok. Hun slår sig selv i hovedet med den ene hånd adskillige gange, indtil hendes meget forskrækkede søster får taget fat i hendes arme og holder hende fast, så hun ikke kan skade sig selv mere. En underlig stilhed fylder rummet, og efter lidt tid fortsætter alt som om intet var hændt. Hendes søster er 14 år og burde ikke opleve det her.
   Det bliver aften, og aftensmaden bliver spist. Hendes mor spørger gentagne gange, om hun ikke vil have noget mere mad, men hun svarer pænt nej tak. Hun kan ikke mere. Hendes krop har vænnet sig til den tortur, hun udsætter den for, så den kan ikke klare mere mad. Ellers går aftenen med at se fjernsynsserier med familien. Hun griner og snakker sammen med dem, som om alt var okay, men det er det ikke.
   Da hun endelig ligger i sin seng igen om aftenen er hun lettet. Natten er hendes ven. Hun kan få lov til at få en pause fra sit liv. Men i morgen er der endnu en dag...