At rejse er at leve er den danske nationaldigter HCA citeret for. Samme forfatter - i det herrens år 2005 fejret for 100 året for sin fødsel - har næppe været i en lufthavn trods sine mange rejser:

Det har din - nu og da - ærbødige webmaster til gengæld. En børnehaveklasse-kalkulation udviser, at han har fløjet > 3 gange pr. leveår (i parentes er han > 50 år).
En naturlig konsekvens er besøg i talrige lufthavne rundt omkring i Europa. Nogle af disse har været besøgt mange gange, en del kun én gang.

Afgang
Det er (alt for) ofte, at man - fra inchecking til flystart - venter længere i lufthavnen, end det tager at flyve fra A til B. Kø ved registrering og indlevering af bagage. Hertil kommer, at der for visse kategorier af passagerer henstår en afskedsceremoni med medbragte sekundanter, forinden fly-pax'en med sin tungtlæssede håndbagage ( og nogle gange mere) bevæger sig mod sikkerhedskontrollen.

De seneste års tiltagende terrorisme har intensiveret det såkaldte "sikkerhedscheck". Når tillægges diverse ekstremt indviklede regler for EU og non-EU lande, Schengen-lande osv., er det efterhånden blevet en sammensat sag at rejse fra lufthavn A til lufthavn B.

Klassedeling
Bortset fra ekstreme VIPer (her menes ikke Vanvittige Irriterende Personer!) går de fleste mere eller mindre almindelige flypassagerer igennem det samme sikkerhedscheck.
Når det er overstået og diverse (u)nødvendigt elektronisk udstyr, (pels-)maskotter og tekstiler er samlet sammen, deles køen.

Kø 1 glider ind i lufthavnens mekka af butikker og (alt for) dyre madsteder. De nøjsomme finder en lænestol og glider i reflektorisk trance eller påbegynder læsningen af en til lejligheden indkøbt murstens-tyk paperback. Andre er fuldtidsbeskæftiget med at underholde og ikke mindst overvåge deres medbragte afkom.

Kø 2 forsvinder i retning af en såkaldt "executive lounge". Her er der fri servering af diverse (magert) mad og (alkoholiske) drikke. Dertil kommer diverse aviser af forskellig nationalitet og politisk orientering. Sæderne er kraftigt polstrede, så samtlige fordøjelsesorganer bliver komprimeret ganske usundt, medens man læsker sig med pre-fabrikerede sandwich og noget flydende (vælg selv !).

Ct.

Ct.

I gamle dage - dvs. for ca. 4-5 år siden - sås for det meste kun alvorligt udseende kvinder og mænd i nærheden af efterlønsalderen i kamgarn, mohair og silketøj. Der blev ført dæmpede samtaler imellem dem og periodevis i en murstensstor mobiltelefon.

Disse findes stadig (se dog Kø 3). Publikum er nu mixet op med yngre, yderst varierende klædt profiler fra nyere miljøer. Der findes ganske unge, stenrige på en idé eller elektronisk dims, der findes yngre og ældre (formentlig) højtuddannede single kvinder, der findes pensionistpar. Der findes ubestemmelige typer, der måske har fået adgangsbilletten som firma-frynsegode for ikke at sladre om chefens abnormiteter (ingen eksempler i denne epistel:!) eller den gamle teenager (typerne findes i alle lufthavne!).

Kø 3 er for personer - nu om dage gudskelov af begge køn - der ved talrige rejser på 1. klasse eller business plus eller minus, har samlet et terabyte stort antal point, der kvalificerer dem til adgang i særlige lounger (nogle steder Gold and/or Silver). Også her føres - som i gamle dage på nu "monkey-lounger" - dæmpede samtaler til næsten usynlige kabler, monteret på deres ekviperede hylster. Sidstnævnte ofte i grå eller sorte nuancer, let gramvægt, specielt designet og syet; prisen taler vi bestemt ikke om !

Takket være andre usynlige kabler bag de smukke velpolerede vægge af mahogni strømmer et utal af (u)betydningsfulde mails og SMSer frem til deres elektroniske formidlere. De fleste af disse personer drikker kun soda, fordi de kender nødvendigheden af at holde sig klarhjernet, så kasseapparatet kan klinge i døgndrift.
(Hvad de indtager på toiletter bag låsede døre af drikke og pulver er ukendt:).

I mindre (udbyggede) lufthavne har jeg oplevet dem - lettere irriteret - siddende overfor mig i en "monkey lounge". Diverse tics og dybe suk var signaler om, at de socialt set havde prostitueret sig i en kortere stund - dog bedre end at sidde nede i vandrehallen sammen med de almindelige lønmodtagere med/eller uden næste generation. Den lettere brutale behandling af den merkantilt orienterede avis fortalte også sit eget sprog.

Fællesklasse?
Er der nogle fælles egenskaber mellem disse 3 klasser? Bortset fra de basale og fysiologiske fællestræk mellem mennesker bør i denne forbindelse nævnes begrebet flyskræk. - Jeg har oplevet det hos alle typer såvel en højtryks-smuk sommerdag som siddende i et fly, medens torden og lyn danner en særlig teaterscene ved at kigge ud af de små vinduer. Terrorisme er jeg gudskelov blevet forskånet for - indtil videre.

Ct.

Ankomst
2 ord knytter sig til overskriften. Velkomst og bagage. Vi tager det baglæns. Bagage kommer - for det meste (langt) - senere end man ønsker og forventer. Men blot den kommer, så bør man da være glad. Trods omhyggelig markering af adresser, postnumre, telefonnumre og anden identifikation af ens hverdag, sker det i sandhed, at ens kuffert ender i et helt andet - nogle gange eksotisk - land. Oplevelsen og følelserne er forskellige, alt efter om det er på ud- eller hjemturen. Alle, som har prøvet det, ved det ! Resten skal opleve det.

Velkomsten afhænger helt af den enkelte person. Der er hele spektret lige fra singlen, der går anonym igennem udgangen til sportsholdet, der hyldes skamløst og volumiøst højrøstet af diverse flagsvingende (pap-)forældre, kærester, arvetanter og andre ubestemmelige relationer, nogle venner af navn, andre også af gavn : .

Jeg vil gerne betro læseren - der har været trofast så længe - at dette sceneri er det samme, hvad enten det er Københavns Lufthavne (=Kastrup) eller en provinslufthavn i den marginaliserede ende af EU.

Imellem disse to yderpunkter findes naturligvis et utal af varianter, som den enkelte læser selv kan mindes og filosofere over.

Gu' ved, hvilken lounge H.C. Andersen havde befundet sig (bedst) i, hvis han havde levet i dag?

En aerodynamisk venlig hilsen fra din Webmaster.